Cecilie Mars
Mere om Cecilie Mars
Krimiserien om Cecilie Mars skulle egentligt bare have været en selvstændig bog, men forfatter Michael Katz Krefeld blev så vild med karakteren Cecilie Mars og hele bogens univers, at han var nødt til at føre den videre, og derfor endte det med at blive til en serie om den kontroversielle hovedperson.
Michael Katz Krefeld har selv fortalt, at han med Cecilie Mars ønskede at præsentere læserne for en anden type kvindehelt. Det blev til Cecilie Mars, som er politikommisær i et ekstremt maskulint miljø, og hun er selv meget slagkraftig og ekstremt grænsesøgende.
Cecilie Mars er en karakter, der deler vandene: hun træffer mange forkerte beslutninger, flirter med forkerte tanker om hævn og selvtægt, og så forelsker hun sig i de forkerte mænd. Men hun kæmper for, at retfærdigheden skal ske fyldest – også selvom hun er nødt til at gå sine egne veje for at nå målet.
Serien om politikommissæren Cecilie Mars er en storbykrimi, der river i den politiske korrekthed, og som går helt til kanten. Michael Katz Krefeld har selv fortalt, at hans ambition for serien var at skabe noget langt mere mørkt og tempofyldt i forhold til hans tidligere bøger, og at romanens tema er helt henne og røre ved det elektriske hegn i forhold til politisk korrekthed.
Serien om Cecilie Mars udgøres af tre selvstændige bøger: ”Mørket kalder”, ”Nattens udyr” og ”Bødlernes daggry”.
Hvad er rækkefølgen på bøgerne i serien om Cecilie Mars?
1. Mørket kalder
2. Nattens udyr
3. Bødlernes daggry
Titel:
Cecilie Mars