Hvad fik dig til at vende tilbage til Koppelman-universet og skrive en forhistorie til ”Annas sang” og ”Sommerfuglens stemme”?
Siden jeg var dreng, har jeg været meget interesseret i både min mors og min fars familiers historie. Hvor kom de fra, hvordan levede de, hvordan blev jeg den, jeg er. En del af den nysgerrighed ledte mig til fortællingen om mine oldeforældres opvækst i en lille jødisk shtetl i Polen, hvorfra de flygtede med drømmen om at nå til Amerika. Men omstændighederne og pengene rakte kun til København, hvor de slog sig ned og fik fire sønner og en datter. Og en del af denne historie blev fortalt i Annas Sang. Men romanen efterlod også en række spørgsmål hos både læsere og mig selv: hvad flygtede de fra, hvordan var livet i Błaszki og hvorfor kom de aldrig til Amerika? Og hvad skete der egentlig med det barn, som Hannah fødte i Sverige? Og da jeg så i forbindelse med at jeg skrev Sommerfuglens Stemme selv besøgte resterne af den lille jødiske landsby, stødte jeg på nogle
håndkolorerede plancher baseret på fotos af byen i 1926, netop det år hvor min farfar som 18-årig blev sendt derned for at vælge sig en jødisk brud. Og disse fotostater tændte endnu en gang skrivelysten i mig, for jeg blev nødt til at undersøge, hvad der var eller kunne have foregået på det torv i den lille by, den gang mine oldeforældre voksede op.
Hvorfor er titlen endt på ”Håbets klang”, hvad ligger der i det?
Alle mennesker har brug for håb. Særligt som verden ser ud for tiden. Men hvad er håbet, hvordan lyder det og kan man fastholde det? I min roman er klangen af håb noget, der ræsonnerer i de børn, der alt for hurtigt bliver voksne, fordi livets omstændigheder er voldsomme og ubønhørlige.
Man tør knap drømme om et bedre liv. Men for Bruche ændrer det sig første gang hun hører lyden af et flygels tangenter der bliver til toner, der griber hende om hjertet.
Hvad var det ved Bruche og hendes forbudte kærlighed til mælkedrengen Moritz, der gjorde, at du måtte fortælle netop deres historie?
Kærlighed er det smukkeste, det vigtigste, det stærkeste der findes. Men hvis konventioner og regler kræver noget andet, kan kærligheden også være farlig, ulykkelig, forfærdelig. Og netop Bruche og Moritz mødes på tværs af alt det, som omkringliggende samfund dikterer af normer og dogmer, deres hjerter finder vej igennem det forbudte. Og det var en historie, som jeg
simpelthen blev nødt til at forsøge at folde ud.
Kan man læse ”Håbets klang” uafhængigt af ”Annas sang” og ”Sommerfuglens stemme”?
Ja! Ubetinget! Det skøre i denne forbindelse er jo faktisk, at Håbets Klang sådan set er den første bog i slægtsfortællingen. Sommerfuglens Stemme no 2, og Annas Sang no 3. Og det er måske et meget godt billede på, hvordan min kreativitet udfolder sig. Historierne smyger sig ind og ud af hinanden, og har et klart slægtskab, men er på samme tid hver sin afgrænsede fortælling, som afdækker hvert sit lille hjørne af det at være menneske. Og for de læsere, der måtte have lyst til
at læse flere eller alle tre af bøgerne, ligger der også en række små henvisninger, forklaringer og forståelser, historierne imellem, som forhåbentlig vil gøre læsningen af serien både endnu mere underholdende og fængende. For selvom romanerne er selvstændige, så er der også en masse, der binder dem sammen.
Rigtig god læselyst – og tak for interessen!
