Læringsbøger
Læringscirklen
Der er ikke noget, der er vigtigere for et barns udvikling end at have lov til at lege. For at bakke op om dette har Forlaget Globe udviklet konceptet Læringscirklen. På bøgerne fremgår det, hvilken færdighed, de hver især fokuserer på.
Læringscirklen består af en række bøger og aktivitetsæsker, der fokuserer på at udvikle én eller flere af barnets færdigheder:
Til de små
Min første bog om...
Bøgerne i serien Min første bog om fokuserer hver især på en vigtig færdighed – personlig, social, musikalsk, sproglig, fysisk, kunstnerisk, matematisk og naturfaglig – som de står beskrevet i GLOBE•LæringscirklenTM. I hver bog finder du en guide, som forklarer, hvordan bogen bruges, og som også giver forslag til aktiviteter, som kan stimulere barnet yderligere.
Brug Læringscirklen som inspiration til at sikre, at komme omkring alle de områder, som er vigtige for et barns udvikling.
Min første bog om..
Min lille bog om..
Mød mine venner
Badevenner
Læringsbøger til tumlinger
I takt med at barnet vokser, bliver dets forståelse af verden større, og det samme bliver dets nysgerrighed og behov for viden.
Læringstog
Læringstog
Læringstogene er en sjov og interaktiv måde for de små at lære store og vigtige emner. Illustrationerne på togpuslespillet passer til illustrationerne
Hvert tog fokuserer på en bestemt færdighed fra Læringscirklen og vil blive udvidet til at inkludere alle otte færdigheder i cirklen.
Papbøger
Læringsbøger til førskolebørn
Bøgerne med Globe Læringscirklen giver førskole barnet de bedste vilkår for at forstå sammenhænge og se de store mønstre, imens deres hjerne suger til sig af læring for livet.
Nu bliver det sjovt
Nu bliver det sjovt
Nu bliver det sjovt - Matematik. I denne bog lærer barnet om matematik: at lægge sammen, trække fra, dividere, gange, måle, veje og meget mere. Bogen er også fyldt med udfordrende opgaver.
Nu bliver det sjovt - Kroppen. I denne bog lærer barnet alt om kroppen - både det, der er synligt på ydersiden, og det, der gemmer sig inden i.
Nu bliver det sjovt - Krible-Krable dyr. I denne bog lærer barnet om interessante insekter og kriblende kryb. Bogen er fyldt med seje fakta, som gør børn fortrolige med havens mindste gæster.
Nu bliver det sjovt - Kunst. I denne bog lærer barnet om kunst, arver former, stilarter, materialer, kunstens historie og meget mere - alt sammen noget, der inspirerer barnet til at lave sine egne flotte kreationer.
Alle bøgerne er fyldt med farverige billeder, sjove tegninger og seje fakta.
Læringsæsker
Min lille by
Min lille eventyrverden
Shop bøger efter alder
Læringsbøger
Børn lærer gennem leg, og uanset om de leger alene eller sammen med andre, udvider barnet sin forståelse for sig selv og for den omkringliggende verden. Gennem legen udvikler barnet sig og får eksempelvis styrket finmotorikken eller dyrket sociale kompetencer, kunstneriske evner eller lignende, og det bedste er, at al læring og udvikling sker gennem sjov og underholdende leg. Uanset om barnet lægger puslespil, bygger et tårn af klodser, spiller brætspil, læser eller tegner, får barnet styrket nogle af de basale færdigheder. På den måde kan man sige, at barnet simpelthen ikke kan undgå at lære gennem legen – de undersøger, eksperimenterer, analyserer og lærer derigennem konstant nye discipliner.
Hvad er læringscirklen?
Læringscirklen er et koncept udviklet af Forlaget Globe, og som alle deres produkter baserer sig på. Læringscirklen indbefatter 8 forskellige færdigheder, for eksempel sproglige eller sociale færdigheder, som produkterne fokuserer på. Nogle af produkterne har fokus på blot en enkelt af færdighederne, mens andre styrker og fokuserer på dem alle.
Meningsfuld leg og læring gennem legen
Når legen er meningsfuld, er legen mere end bare leg. Meningsfuld leg lader barnet lære og giver mulighed for at tilegne sig ny viden ved at inspirere til både aktiv og interaktiv leg i modsætning til at lære via udenadslære. På den måde får det enkelte barn i højere grad mulighed for at lære og for at finde den metoder, som passer bedst netop deres måde at lære på. Kombinationen af meningsfuld le og Læringscirklen skaber et solidt fundament, som sikrer, at barnet stimuleres og involveres, mens de leger.
Hvad er læringscirklens fokuspunkter?
Læringscirklen opererer med 8 forskellige færdigheder, og nogle produkter tager højde for dem alle sammen, mens andre produkter fokuserer på bare én eller ganske få af dem. Du kan læse mere om de forskellige færdigheder her:
Personlige færdigheder er evnen til at forstå sig selv, sin verden og sine begrænsninger. Kort sagt: Hvem er jeg?
Fysiske færdigheder er evnen til at kunne bruge sin krop til fysiske aktiviteter, til at sanse og til at udtrykke ideer og følelser.
Sociale færdigheder er evnen til at forstå andre, deres følelser og kropssprog samt evnen til at indgå i sociale sammenhænge.
Kunstneriske færdigheder er evnen til at forstå og lege med farver og former samt til at bruge sin medfødte kreativitet.
Musikalske færdigheder er evnen til at skelne mellem rytmer, toner og melodier og til at kunne udtrykke dem.
Matematiske færdigheder er evnen til at forstå tal, geometri og matematikkens sprog.
Sproglige færdigheder er evnen til at tænke i tale, til at lære og bruge nye ord og til at kunne kommunikere med sine omgivelser.
Naturfaglige færdigheder er evnen til at undre sig over naturen, til at have en realistisk forståelse af den og til at vide, hvor ting kommer fra, og hvordan naturen påvirker os mennesker og omvendt.