Jan van Haasteren puslespil
Jan van Haasteren puslespil
Her på siden finder du vores udvalg af puslespil fra Jan Van Haasteren. Puslespillene produceres af den hollandske spilproducent Jumbo, og samlingen af motiver fra den hollandske kunstner Jan Van Haasteren er Jumbos største puslespilsserie. Puslespillene egner sig som udgangspunkt til de 15-årige og opefter, da motiverne er ret komplicerede! Puslespil fra Jan Van Haasteren er netop kendt for de yderst detaljerede, farverige og ikke mindst sjove motiver. Van Haasteren puslespil lader øjnene gå på opdagelse i detaljerige og omfattende scenarier fyldt med karakterer i sjove situationer, som er sat på pause i kaotiske øjeblikke. Størstedelen af de populære motiver fra Jan Van Haasteren er puslespil på 1000 brikker, som måler 68 x 49 cm, når motivet er samlet. Der findes både større og mindre puslespil fra den hollandske kunstner, men Jan Van Haasteren puslespil med 1000 brikker er for de fleste en udfordrende men også overkommelige opgave, så længe man er vågen og tålmodig.
Jan Van Haasteren
Hollandske Jan Van Haasteren er uddannet bygningsmaler og har efterfølgende studeret på kunstakademiet i Rotterdam. Han startede oprindeligt ud med et job som illustrator hos en medievirksomhed, der havde spilproducenten Jumbo om kunde. Efter et mislykket første forsøg lykkedes det Van Haasteren at imponere Jumbo med sin udarbejdelse af en plakat til firmaet. Til at begynde med var Jumbo faktisk ikke begejstrede for hans illustrationer, som de mente var for detaljerede til at egne sig til puslespil. Jumbo ændrede dog mening, og siden da har han tegnet illustrationer til deres puslespil. Resten er historie, og Jan Van Haasteren har ikke bare tegnet for Jumbo siden 1980’erne, og fået puslespil trykt hvert år siden, men lægger også navn til deres mest populære og succesfulde puslespilsserie.
Van Haasteren bruger angiveligt ikke selv fritid på at lægge puslespil, men fokuserer på at skabe de tossede og finurlige scenarier, som puslespilsentusiaster elsker at udfordre sig selv med.
Puslespil fra Jan Van Haasteren
Puslespil fra Jan Van Haasteren kan i virkeligheden være baseret på et hvilket som helst tema. Det der gør Jan Van Haasteren puslespil unikke og genkendelige, er det tegneserieagtige udtryk han skaber i sine illustrationer. Hans motiver dækker alt fra specifikke land- og byområder til opdigtede steder og begivenheder. Det kan være scener fra konkurrencesituationer og steder med travlhed og kaos. Fællesnævneren er, at der er mange elementer og mennesker til stede i øjeblikket, så illustrationerne alle forestiller kaotiske scener, uanset sted og situation.
Jan Van Haasterens puslespil adskiller sig fra mere klassiske motiver ved at være særdeles humoristiske! Hvert puslespil fra Van Haasteren indeholder mærkelige situationer, som fremkalder undren og ikke mindst grin. Et fun fact for de uindviede er desuden, at Jan Van Haasteren puslespil altid indeholder særlige kendetegn, i form af motiver som går igen i hans forskellige illustrationer. Hvis du har samlet eller skal til at samle et af hans puslespil, kan du for eksempel lede efter Van Haasterens selvportræt eller den hajfinne, som han altid inddrager i sine tegninger. Derudover kan du hygge dig med at søge efter julemanden eller paven, som også er figurer, han holder af at lade gæsteoptræde i sine illustrationer.