Vinder af MARTHA prisen 2020
Stort tillykke til forfatter Sara Blædel, der hermed får et bevis på sin popularitet blandt læserne!
I 2020 har de danske læsere peget på Sara Blædel som deres yndlingsforfatter. Hun tildeles derfor Bog & idés fine Martha Pris i november 2020. Martha Prisen er læserne egen bogpris og uddeles i år for 32. gang. Der har som altid været stor opbakning, og mange har valgt at afgive deres stemme.
Sara Blædel vinder Martha Prisen 2020 i et stærkt felt af dygtige forfattere, som tæller Janni Pedersen og Kim Faber, Leif Davidsen, Maren Uthaug, Iben Mondrup, Ane Riel, Thomas Korsgaard og Kristian Bang Foss.
Via sin levende og spændende fortællestil har Sara Blædels bøger formået at ramme et bredt publikum, som alle har det til fælles, at de nyder en spændende krimi fortalt i et højt tempo.
Sara Blædel
Sara Blædel er født den 6. august 1964 og havde sin opvækst på Østerbro i København. Hun er datter af skuespillerinde Annegrethe Nissen og Cavlingprisvinder Leif Blædel.
På trods af ordblindhed har Sara Blædel formået at få succes med sine skriverier. Hun har, fra hun var helt lille været optaget af krimiens univers, og havde meget tidligt en meget veludviklet fantasi, som spandt den ene kriminalhistorie sammen efter den anden.
Undervejs på en jordomrejse med sin kæreste bliver Louise Rick kaldt hjem til sin bror, der er i en alvorlig krise. Det viser sig, at brorens situation har forbindelse til en tyve år gammel sag, hvor en ung pige forsvandt under en lejrskole på Bornholm
Serien om Louise Rick består indtil videre af 11 bøger, hvoraf den sidst nye ”Den tavse enke” er udgivet i november 2020.
Læs meget mere om Sara Blædel her