Allan Erik Mortensen bøger rækkefølge
Allan Erik Mortensen
Allan Erik Mortensen (f. 1970) er født og opvokset på Frederiksberg, men er i dag bosat i Høng ved Slagelse. Ved siden af sit arbejde som folkeskolelærer i fagene dansk, historie og religion har Allan Erik Mortensen forfattet en lang række kriminalromaner. Han har særligt vundet anerkendelse for og indpas i den litterære verden med sin Hængedynd-serie, der ligesom hans andre værker bærer præg af et let sprog, humor og spændende plottwists. Foto: Daniel Buchwald
Rækkefølgen på Hængedynd-serien af Allan Erik Mortensen
Tag med på en spændende rejse gennem landsbyen Gæringe i Vestsjælland med politibetjenten Jon Harding som din guide i Allan Erik Mortensens fængslende krimiserie, Hængedynd-serien.
I den første bog følger vi Jon Harding, der bliver overflyttet fra sædelighedspolitiet på Vesterbro til den tilsyneladende fredelige politistation i Gæringe. Bag denne overflytning gemmer sig imidlertid en tragisk begivenhed – Jons nervesammenbrud. Men roen i den lille landsby bliver hurtigt brudt, da serien afslører, at Gæringe ikke er så fredelig, som den umiddelbart synes. Drabelige mord, gådefulde forsvindinger og uhyggelige serievoldtægter bliver en del af hverdagen for Jon og hans makker, Viggo.
Allan Erik Mortensens skrivestil fanger læseren fra første side og fører dem ind i en verden af mysterier, hvor spændingen konstant stiger. Serien er opbygget, så hver bog kan læses selvstændigt, men læsere vil hurtigt opdage, at de bliver draget ind i universet og vil ønske at følge Jons fortsatte eventyr og opklaringer.
Hængedynd bøgerne har vundet ros fra læsere og anmeldere for sin dybdegående karakterudvikling, spændende plot og evne til at skabe en atmosfære af uhygge og mystik, der holder læserne fanget fra første til sidste side. Så hvis du er til krimier, der kombinerer nervepirrende mysterier med karakterer, du ikke kan lade være med at holde af, så er Hængedynd-serien et must-read.
Hængedynd bøgerne i rækkefølge:
- Ringmanden (2017)
- Menneskeæder (2017)
- Fejemanden (2018)
- Arvingen (2019)
- Små øjne kan også huske (2019)
- De redeløse (2019)
- Straffes med døden (2020)
- I sønnens navn (2021)
- Jeg passer på dig (2021)
- De hadefulde (2022)
Bøgerne i Hængedynd serien
Jon Harding bøgerne i rækkefølge
Kriminalkommissær Jon Harding står over for udfordrende efterforskningsopgaver i sit nye job som leder af NSE. I seriens første bog, Dø hvis du tør, står" Jon over for en række copycat-drab inspireret af en uopklaret mordsag fra fortiden. Han må samarbejde med en profileringsekspert for at fange den kalkulerede morder, der nyder at lege katten-efter-musen med politiet.
I andet bind i serien, Nu lukker sig mit øje, bliver Jon Harding og hans hold kaldt til Randers, hvor en familie er blevet brutalt knivdræbt. Jon begynder at afdække familiens fortid og motiverne bag drabene, samtidig med at han må håndtere den eneste overlevende, den traumatiserede 11-årige Gustav.
I tredje bind i serien, Når høgen hvæsser kløer, må Jon Harding og hans tidligere kollega, Viggo, tage til Nordsjælland for at finde den forsvundne Victoria Gullaksen, der er barnebarn af Poul Gullaksen og desuden arving til imperiet Gullaksen Estate. Snart går det op for Jon Harding og resten af NSE-gruppen, at sagen er langt mere kompliceret end først antaget.
Jon Harding-serien udforsker spændende efterforskningsopgaver, komplekse kriminalsager og karakterers personlige udfordringer, alt imens Jon leder den fiktive NSE-gruppe, inspireret af Rejseholdet.
Rækkefølge Jon Harding serien:
- Dø hvis du tør (2023)
- Nu lukker sig mit øje (2024)
- Når høgen hvæsser kløer (2024)
3. bind om Jon Harding
Da den gravide Victoria Gullaksen, der er barnebarn af Poul Gullaksen og arving til imperiet Gullaksen Estate, forsvinder, må Jon Harding slå sig sammen med sin tidligere kollega Viggo og tage til Nordsjælland for at finde hende.Efterforskningen sender Jon til blandt andet Spanien, og langsomt det går op for NSE-gruppen, at sagen er langt mere kompliceret, end de havde forestillet sig.
Allan Erik Mortensens andre bøger
Allan Erik Mortensen debuterede som forfatter i 2015 med udgivelsen af En natsværmers bekendelser – en personlig og ærlig beretning om at vokse op med en alkoholiseret far.
Bogen Gaumjan – min brors vogter var Allan Erik Mortensen første kriminalroman, der handler om Carl Bramming og det dilemma han står over for, da hans lillebror udsættes for tortur, og som vækker minder til Carls egen voldsprægede barndom.
Allan Erik Mortensen bøger rækkefølge:
- En natsværmers bekendelser (2015)
- Gaumjan – min brors vogter (2017)