Mira bøger rækkefølge
Mira
Sabine Lamire og Rasmus Bregnhøj har sammen skrevet bøgerne om tween-pigen Mira, som egner sig perfekt til bøn og unge, der befinder sig lige der på grænsen mellem at være barn og teenager – de såkaldte tweens på omkring 10 år. Mira bøgerne er en slags tegneseriebøger og er derfor lettilgængelige og overkommelige som læs-selv-bøger for de flest tweens. I bøgerne følger vi Mira, der prøver at navigere mellem veninder, kærester, skoleliv og ikke mindst en ret pinlig mor. Hun må også håndtere et par forskellige papfædre, der tilføjer ekstra udfordringer til hendes hverdag. Kast dig ud i Miras verden og lad dig inspirere, underholde og røre af hendes historier. Du vil helt sikkert elske denne bogserie, der er fyldt med humor, varme og ærlighed.
Rækkefølgen på Mira bøgerne
I Mira bøgerne følger vi Mira, der lever et helt almindeligt tween-liv, og bøgerne handler om alle de store drømme, forstyrrende tanker, svære følelser, sjove oplevelser og vigtige relationer, der er en almindelig del af livet som tween og teenager. Derfor kan rigtige mange børn og unge genkende sig selv eller nogle af deres venner i bøgerne.
Mira bøgerne tager dig med på en sjov og følelsesladet rejse gennem en helt almindelig tween-piges liv, hvor hun på bedste vis forsøger at finde hoved og hale i daglige udfordringer med veninder, kærester, skoleliv og pinlige forældre.
Rækkefølgen på bøgerne i Mira-serien
- Mira - #venner #forelsket #etårimitliv (2017)
- Mira - #husbåd #far #kærlighed (2018)
- Mira - #kreaklubben #familie #kys (2019)
- Mira - #rejse #Paris #savn (2020)
- Miras jul (2020)
- Mira - #børn #imod #voksne (2021)
- Mira - #bumser #baby #briller (2022)
- Mira - #sommer #kærester #telttur (2023)
Mira bøger
Letlæsningsbøger om Mira
Mira elsker fredag
Lix-tal 15, Let-tal 9 Mira elsker fredag, for fredag betyder nemlig fridage, slik og ingen lektier. Men hvor pinligt er det lige at have en mor, der køber nødde-miks, når man har venner på besøg fredag aften? Og vil Miras mor selv spise kål i stedet for chips?
Mira løber stærkt
Lix-tal: 16 Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøi har lavet tegneserieuniverset om pigen Mira. Men her er en sidehistorie i en letlæselig udgave i Læs løs, om hvordan Mira skal deltage i et løb på skolen. Morgenen begynder ellers skidt, fordi løbeskoene ligger hjemme hos far. Men Miras mor træder til og låner Mira sine løbesko, hvilket Mira synes er lidt kikset, men hun har ikke rigtig noget valg. Det viser sig også, at Mira kan løbe stærkt!
Mira - #fest #løb #fredag. Let at læse
Tre let-at-læse-historier om Mira. Mira elsker fredag, Mira løber stærkt og En uhyggelig aften. Bogen er fyldt med skønne illustrationer af Rasmus Bregnhøi.
Mira-bøger ud over serien
Mira på lejrskole
I Mira på lejrskole er det dig, der er med til at bestemme handlingen og beslutte, hvordan Miras tur udvikler sig. Mira skal på lejrskole med sin klasse, men når hun at komme af sted? Hendes mor er nemlig absolut ikke den bedste til at komme op om morgenen. Bliver Mira gode venner med Sara? Tør hun tælle myrer om natten? Vil hun danse med Gunnar? Det bliver en tur med mange oplevelser og valg for Mira. Hjælp hende med at finde vej!
Miras dagbog
Man må da ikke læse i andres dagbøger, vel? Svaret er selvfølgelig nej, men det er svært ikke at komme til at kigge lidt i Miras. Her kommer man nemlig endnu tættere på Mira – altså helt ind i hendes tanker. Miras dagbog er fyldt med hemmeligheder, store følelser og en masse fortællinger om at have helt vildt pinlige forældre, der aldrig rigtig forstår en.
Mira - Min dagbog
Vil du skrive dagbog, ligesom Mira? Skriv lige det du har lyst til. Det sjove. Det triste. Det hemmelige - og alle drømmene. I bogen får du også tips til forskellige måder at skrive dagbog på, så du kan finde din helt egen stil.