Bog & idéBøger

Anmeldelse: Før de bliver hængt

Er du vild med Game of Thrones, så er denne trilogi for dig! Læs med og find ud af hvad du kan forvente af bogen, Før de bliver hængt af Joe Abercrombie. Bogen er andet bind i trilogien om “Den første lov”, og her kan du læse hvad vores fantasy-anmelder, Morten synes om bogen.

Forfatterbaggrund: Joe Abercrombie

Joe Abercrombie, britisk fantasyforfatter født i 1974. Hans debut var i 2006 med Stålets vilje, der også er første bind i Den første lov-trilogien. Stålets vilje udkom i Danmark i oktober 2014. Det andet bind i trilogien, Før de bliver hængt, blev udgivet på dansk i april 2016. Sidste og afsluttende bind, Last argument of kings, følger i dansk udgave i 2017. Hans bøger er oversat til 26 forskellige sprog og er bestsellere både i England og USA. Han har efterfølgende skrevet tre selvstændige romaner, som foregår i samme univers som trilogien og med flere af bipersonerne herfra i større roller: Best served cold fra 2009, The heroes fra 2011, Red country fra 2012 og senest Half a king fra 2014.



Anmelder-Morten

Anmeldelse af bogen

1. Hvad handler bogen om?

"Før de bliver hængt" er andet bind i fantasy serien “Den første lov”. Bogen fortsætter præcis hvor første bind, “Stålets vilje” stoppede. Det er derfor en nødvendighed at have læst første bind, for at man har forståelse for den situation man bliver kastet ud i!
Man bliver hurtigt opmærksom på at den krig som Unionen befinder sig i, selvfølgelig ikke var så simpel og lige til at vinde som det lukkede råd og Stormester Sult havde givet udtryk for. Inkvisitor Glokta er nu ankommet til handelsbyen Dagosta langt mod syd, hvor han er blevet beordret til at finde ud af hvad der skete med hans foregænger, som på mystisk vis er forsvundet. Glokta finder meget lidt hjælp i byen, hvor alle kun har tanke for dem selv, og ingen er til at stole på. For at dette ikke er nok, ankommer den gurkhiske kejsers enorme og overlegne hær til byens mur. Glokta bliver beordret til at holde stand imod kejseren ved byens mur, som virker som en umulig opgave i sig selv. Alt i mens bliver sagen omkring hans forgængers mystiske forsvinden mere og mere kompliceret, og Glokta føler han nok snart lider samme skæbne, hvis det ikke lykkes ham at finde frem til de skyldige, som kan være enhver indenfor murene.

Mens alt dette finder sted, er Major Vester ankommet til Anglands grænse mod nord, hvor han skal bekæmpe den brutale Bethod, som unionens styrker gang på gang undervurdere. Bethod viser sig at være en mere kompliceret modstander end den barbar de først antog ham for at være, han udviser enorm styrke, både i taktik og i antal mænd. Og den sikre sejr det lukkede råd havde forudset, ser pludselig meget skrøbelig ud, efter store alvorlige tab på Anglands side.

Mens Angland er i krig på alle sider, og samtidigt oplever mere korruption i hovedstaden Adua.
Følger vi den mærkværdige gruppe, ledet af troldmanden Bayaz, hvor nordboen Logen Nifinger, sydlændingen Ferro og ikke mindst den fine officer og sværdmester Jezal, er på jagt efter en mærkværdig sten, som Bayaz mener kan have en afgørende rolle i krigen.

“Før de bliver hængt” viser nogle helt andre og overraskende sider af vores hovedpersoner, hvor de tidligere forhold kommer til at ændre sig markant, da skjulte sider af personerne kommer frem i det offentlige.
Det kræver at man til tider holder tungen lige i munden, og er skarpt koncentreret når man læser bogen. For at man kan følge de mange udspekulerede handlinger, som man oplever og møder når man hopper rundt mellem de forskellige personers tanker. Den konstant skiftende vinkel i bogen, giver helt tæt og personligt forhold til hovedpersoner i denne fantastiske fantasy bog.

2. Hvorfor vil du anbefale den?

Jeg vil anbefale denne bog, da den foregår i et utrolig dybdegående og veludarbejdet univers. Hvor man konstant bliver udfordret til at undre sig over, hvem der nu egentligt gør det rette. De mange uforudsigelige hændelser, holder en fanget, gør bogen svær at slippe når man først er i gang. Der bliver ikke lagt skjult på detaljerne i kampene, og man kan virkelig se situationen for sig, gennem de ligefremme beskrivelser af situationerne.

3. Hvem burde læse denne bog?

Jeg vil anbefale denne bog til folk som der er fan er et godt udspekuleret fantasy univers.
Da Game of Thrones stadig er oppe i tiden, kan denne glimrende bruges til sammenligning. Da begge serier, indeholder udspekulerede magtkampe, skjulte hensigter, forræderi. Så hvis du er til Game of Thrones, vil du med garanti også kunne lide “Den første lov” serien.

4. Hvor mange vitaminer vil du give denne bog?

Jeg vil give den 4 vitaminer ud af 5 fordi, at den er utrolig gennemført, udspekuleret, ikke forudsigelig. Den 5. vitamin mangler, måske er det en personlig ting, og måske er det fordi at forfatteren har gemt det til senere, men enkelte steder savner jeg endnu mere dybdegående historie og detaljer. Han viser han kan det meste af tiden, så når han så undlader det, sidder jeg nysgerrig tilbage, uden den bagvedliggende dybdegående detaljerige beskrivelse. Så for nu, 4 vitaminer. Jeg er spændt på om han overrasker, og indhenter den sidste vitamin ved at samle op på det i sidste bind.

Forlagsbeskrivelse

Første bind i Joe Abercrombies successerie er hårdkogt fantasy med uforglemmelige karakterer og kulsort humor. Barbaren Logen Nifingre overlever på et hængende hår en blodfejde og flygter sydpå med et spor af blod, død og ødelæggelse efter sig. Unionen har i århundreder været verdens mægtigste rige, men generationer uden fjender har ført til dekadence og selvtilfredshed. Katastrofen truer udefra såvel som indefra; Nordboerne er på krigsstien, og rigets ledelse er gennemsyret af korruption og intriger. Den forfængelige kaptajn Luthar elsker ingen højere end sig selv. Han går kun op i at flå sine venner i kortspil og drømme om hæder i den forestående fægtekamp. Den kongelige inkvisitor Glokta ser gerne Luther død. Men Glokta hader på den anden side alle: Hans nidkære arbejde med at rense Unionen for utilfredse bønder, korrupte købmænd og surmulende adelsfolk efterlader ikke tid til venner, kun ofre og fjender. Og hans blodige spor fører direkte mod magtens pilrådne centrum – hvis han da lever længe nok . Det er voldsomt, og det er voldsomt og uforskammet underholdende
gode boger

Bøger om Fantasy

Magi, myter, fabeldyr og overnaturlige kræfter >>
gode boger

Bestsellere skønlitteratur

Her finder du listen >>
gode boger

Boeger skrevet af Joe Abercrombie

Find flere bøger af Joe her >>