Bog & idéBøger

Interview med Jussi Adler-Olsen på Bogforum 2023

Interview med Jussi Adler-Olsen på Bogforum 2023

Af Tina Jensen

Hvordan har skriveprocessen af ’Syv m2 med lås’ været?

”Den har været lidt anstrengende, fordi jeg kom meget sent i gang. Jeg har skrevet lidt på den i måske to år, men i januar konstaterede jeg, at det ikke var ret meget jeg havde skrevet. Så jeg fik travlt med at definere mine karakterer én gang til og så fik jeg travlt med at omforme plottet ud fra de karakterer. Det har meget været at se tilbage og huske – det har ikke været så nemt.”

Nu er det hele én samlet historie. Har du fra starten af haft en idé om, hvordan det hele skulle ende?

”Det har jeg vidst siden 2005. Ikke lige den sidste side i bog 10 - den har jeg kendt de sidste 6-7 år. Den person som tilrettelagde det i 2005, som var mig – ham kigger jeg tilbage på, og han er ret glad. Så det er jeg stolt af. ”

I forbindelse med din research til 'Syv m2 med lås' har du blandt andet besøgt fængsler, og tidligere indsatte. Hvordan har det været?

”Ja indsatte af alle typer - mordere og jeg ved ikke hvad. Jeg ville bare vide mere end nogen. Jeg havde været på kursus for tre år siden sammen med journalister. Hvis det skal være fyldestgørende, så skal du have retsmedicinsk undervisning også. Og så får man det. Efter det kursus syntes jeg, at jeg var godt rustet. Men så kom der en periode, hvor jeg lærte om retsvæsnet og om, hvad problemerne i virkeligheden er i forhold til kriminelle, betjente og alt det der... Og så skulle jeg jo prøve det hele. Det var dér, jeg kom til at sidde i Slagelse Arrest. Jeg havde ikke kunne undvære den research overhovedet.”

Temaerne i bind 9 (Natrium Chlorid) er moral (dårlig moral), etik (dårlig etik). Hvad er temaerne i bind 10?

”Temaerne er selvfølgelig svigt, illoyalitet, manglende opbakning. Altså alt det som gør, at folk kommer til at så alene i visse situationer. Vores hovedperson Carl Mørch bliver ikke godt behandlet og han er også hårdt truet. Men temaet er samtidig også loyalitet og dér hvor opbakningen den alligevel findes, hvor man mindst tror det. Temaet er også misbrug af magt, som i de andre bind. Misbrugen af magt i ’Syv m2 med lås’ er internt i politistyrken. Så først og fremmest er temaet misbrug af magt, som er det overordnede tema i hele serien.”

Hvilken af bøgerne har været sværest at skrive?

”Både Syv m2 med lås” og ’Offer 2117’. ’Offer 2117’ havde jeg ærligt talt ikke let ved, fordi Assad havde sagt så mange ting om sin fortid og han havde løjet. Hvor kommer han fra og så videre – det skulle jeg have styr på. Jeg klaskede en masse post-it sedler op på væggen og de grønne var dem, hvor jeg troede, at han havde talt sandt og de røde var det modsatte. Men det viste sig faktisk, ved nærlæsning, at jeg lige så godt kunne bytte dem om. Det var svært at få hele hans historie sandsynliggjort og få alle hemmeligheder trukket frem i en historie, som havde nogle andre elementer- nemlig spænding og ondskab… Det var ikke nemt og det har det heller ikke været med ’Syv m2 med lås’. Det skulle lykkes, det skulle det bare. Alt skulle med, jeg skulle huske det hele og jeg skulle være flink ved mit gamle projekt. Jeg har også været glad for, at jeg har kunne bruge karakterer fra tidligere bøger.”

Hele serien er i princippet én lang fortælling, men er der én af bøgerne, du er mere stolt af eller særligt glad for?

”Nej det er der sådan set ikke. Men det er jo klart, at når du finder din form og ser dramaturgien over alle 10 bind inden, du har skrevet den – så ved du godt, hvor der skal skrues op og hvor der skal skrues ned for både action, tempo og for hvad der er vigtigt. Mellem bog tre og fire vidste jeg, at jeg skulle skrue gevaldigt op – det var så ’Flaskepost fra P’ og så skulle jeg skrue gevaldigt ned igen i ’Journal 64’. Du kan spænde læserne op til noget action og du kan godt lade dem falde ned igen, men de må aldrig komme derned, hvor det bliver uvedkommende. Så spændet mellem bog 9 og 10 blev helt rigtigt toneret, så de to tilsammen er jeg selvfølgelig utroligt glad for. Men der er mange af bøgerne, jeg elsker og hver eneste gang, jeg har afsluttet en bog, så er dén den bedste. Så lige nu er ’Syv m2 lås’ den bedste.”

Er der én eller flere af karaktererne, som minder om dig selv?

”Ja selvfølgelig. Altså Carl Mørck er så tæt på mig – hvad den positive side af ham angår. Og Assad er også meget mig, når det handler om tant og fjas og det med at gå at holde på ting. Rose er rigtig meget mig på den der antiautoritære måde. Der er ikke meget af mig i Gordon – men han reagerer som han skal, fordi det er det eneste, han kan gøre og det er sådan set mig, der bestemmer. Så alle, også forbryderne, er nogen, jeg gestalter mig i og er. Og det er jo ikke sådan, at bare fordi Carl Mørck minder mere om mig, at han kører i tomgang, fordi sådan skal det heller ikke være. Så bliver der skruet op og ned.”

Kan du sige noget om forsiden på bogen?

”Der var en journalist, der spurgte mig, om ikke den person på forsiden ligner mig ret meget: jooo det gør det nu nok – det er meget godt set. Det er meget tilfældigt faktisk. Jeg er meget glad for, hvordan den er udført, og den er tegnet i flere versioner.”

Kommer du til at savne at skrive om Carl, Assad, Rose, Gordon og alle de andre?

”Skal jeg være fuldstændig ærlig, så gør jeg ikke. Nu er det på tide, at jeg kan tænke i andre retninger. Alt må få en ende og hvis du kan nå at lave afslutningen sådan, som du havde forestillet dig, så er der ingen grund til at savne noget som helst. Det er uden vemod, det er bare med glæde og stolthed.”

Har du noget nyt i ærmet?

”Jeg har noget nyt i ærmet. Jeg skal mange ting, men én af dem er, at jeg laver en gamle synopse, som jeg skrev for 10-12 år siden, som hedder ’Den illustrerede kineser’. Det er en stand alone og den skal bare have fuld smæk. Det er en, jeg glæder mig rigtigt meget til at skrive færdig – jeg tror, at jeg har skrevet måske 120-160 sider, så den skal jeg koncentrere om. Jeg har ikke lavet nogen projekter, som jeg ikke har færdiggjort, nogensinde. Så det skal jeg bare. Og så har vi et spil, som vi er i færd med at kaste ud. Og det spil skal gerne have nogle afløsere, hvis det kører godt. Og så er der en lille Netflix serie, som starter nu her, som jeg selvfølgelig lige skal kigge over skulderen – jeg har ikke nogen indflydelse, men det er også lige meget, det skal jeg være med til. Og så er der film indenfor Afdeling Q universet, ’Den grænseløse’, som kommer den 1. februar. Det er meget spændende, hvordan de vil tackle det – intentionerne er gode i hvert fald.”

Interview med Jussi Adler-Olsen på Bogforum 2023
nyhed
Jussi Adler-Olsen
Afdeling Q

Nu er afslutningen på Afdeling Q her endelig!

I Afdeling Q-seriens længe ventede finale er verden vendt på hovedet. De gode viser sig som onde, de onde som gode, og ofrene som de stærkeste. Foto: Tine Harden

Læs mere

Har du læst hele Afdeling Q-serien?

Afdeling Q bøgerne er en fortælling om det umage par Carl Mørck og Assad, som sammen finder spor og løser sager, der ikke har politiets store interesse
Kvinden i buret - filmudgaven
Kvinden i buretJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(100)
Kvinden i buret
Fasandræberne
FasandræberneJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(3)
Fasandræberne
Flaskepost fra P
Flaskepost fra PJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(6)
Flaskepost fra P
Journal 64
Journal 64Jussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(102)
Journal 64
Marco Effekten
Marco EffektenJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(108)
Marco Effekten
Den grænseløse
Den grænseløseJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(177)
Den grænseløse
Selfies
SelfiesJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(196)
Selfies
Offer 2117
Offer 2117Jussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(217)
Offer 2117
Natrium Chlorid
Natrium ChloridJussi Adler-Olsen
139,95 DKK
Paperback
(53)
Natrium Chlorid
Syv m2 med lås
BESTSELLER
Syv m2 med låsJussi Adler-Olsen
149,95 DKK
Hardback
(39)
Syv m2 med lås

Bliv detektiv i Jussi Adler-Olsens krimiunivers

249,95 DKK

'Vanvid' er et nervepirrende og medrivende spil baseret på Afdeling Q-universet, hvor I bestemmer forløbet og alt står på spil. I 'Vanvid' styrer I efterforskerne Carl Mørck, Assad, Rose og Gordon gennem en uges opklaring af en henlagt sag fra arkiverne. Det er ikke nødvendigt at have læst bøgerne, og spillet indeholder ingen afsløringer af handling i tidligere eller senere bøger. I dette spil samarbejder deltagere om at opklare en henlagt sag. I har seks dage. Lykkes det, vinder I spillet. Historien begynder mandag morgen og slutter senest lørdag aften. Kan I nå at løse gåden, inden tiden rinder ud?

Læs mere