Kaninen der så gerne ville sove
Kaninen der så gerne ville sove som lydbog på CD – Læs en anmeldelse af den verdenskendte børnebog Kaninen der så gerne ville sove samt en beskrivelse af den nye og kommende lydbog af bogen.
Anmeldelse af "Kaninen der så gerne ville sove"
Vores kollega, Nicolai, har skrevet en anmeldelse af Kaninen der så gerne vil sove.
af Nicolai
Min kæreste og jeg havde gennem længere tid kæmpet med, at få vores datter på 4 år til at falde i søvn. Vores datter har været en lille sensitiv pige, der til tider havde meget uro i kroppen, så det kunne være svært for hende, at falde til ro når hun skulle sove.
Da jeg læste om ”Kaninbogen” første gang tænke jeg, at det næsten lød for godt til at være sandt, men at det alligevel var noget vi skulle prøve, da bogen ikke kostede mere end 99 kr. Op til udgivelsesdatoen blev bogen hypet på utallige medier, og forventningerne til bogens kundskaber voksede og voksede.
På udgivelsesdagen d. 8. oktober 2015 skulle bogen testes for første gang, og forventningerne var store! I boges indledning er der beskrevet, hvordan man skal læse bogen op for barnet, og der bliver også advaret om, at man ikke må læse bogen højt for personer, der sidder bag rattet i en bil eller andet køretøj
Første gang man læser bogen højt, kan sætningerne og ordstillingen godt virke lidt underligt en gang imellem, og man skal også kunne lade som om man gaber mens man læser op, men det kommer næsten helt af sig selv.
Første aften blev vi næsten helt færdige med bogen, inden vores datter faldt i søvn (32 sider). Så der blev brugt næsten lige så meget tid med ”putningen”, som vi plejede. Vores datter tog hurtigt bogen til sig, og elskede oplæsningen hver aften, inden hun skulle sove. Efter en uges tid, var vi nede på kun 7-10 siders læsning, inden hun faldt i søvn, hvilket var langt kortere tid end vi brugte tidligere. Bogen havde endvidere en positiv effekt på nætterne, hvor hun sov mere roligt, og derfor ikke vågnede så mange gange.
Siden hen har vi vænnet vores datter på snart 5 år til selv at falde i søvn, men Kaninen der så gerne ville sove har været et vigtigt skridt på vejen, og vi bruger den stadig engang imellem, når vores datter selv finder den frem.
Jeg vil gerne anbefale ”Kaninbogen” til alle forældre, der har problemer med “putteritualet”, eller som ønsker at forkorte tiden man bruger på, at få børnene til at falde i søvn.
Kaninbogen som lydbog på CD
af Christina
Det første jeg lagde mærke til var den meget dejlige og afslappende baggrundsmusik. Musikken er i baggrunden under hele oplæsningen, så der på intet tidspunkt er helt stille.
Lars Thiesgaard der læser bogen op, er meget behagelig at høre på. Han snakker tydeligt og meget forståeligt. Som i bogen, så lægger han ekstra betoning på nogen ord og sætninger, og noget læser han langsommere med en roligere stemme. Det har en rigtig god effekt og samtidig med at han ofte gaber, så er jeg ikke i tvivl om, at lydbogen kan få mange børn til at falde i søvn. Faktisk mener jeg at oplæsningen og baggrundsmusikken er meget meditativ.
Fordelen ved lydbogen er, at du kan sætte den på ude som inde, om det er nat-tid eller middagslurs-tid. En anden fordel jeg kan se som mor, er at fokusset bliver flyttet fra mig (som ellers ville læse op), hvilket kan være med til at (i alt fald min datter) hurtigere vil kunne finde ro. Min datter vil også være nysgerrig omkring, hvad der er på siderne i bogen, vil bladre før tid osv. – dette er vi også ude over ved en lydbog.
Lydbogen er meget professionel, og får en klar anbefaling herfra til dig/jer, som måske har et barn der har svært ved at falde i søvn. Den varer 30 minutter.
Traktoren der så gerne ville sove
Ny sød historie i serien med Kaninen der så gerne ville sove og Elefanten der så gerne ville sove, der har taget verden med storm. Solgt til millioner af forældre verden over!
Elefanten der så gerne ville sove
Elefanten der så gerne ville sove virker mindst lige så epokegørende godt som første bog – forfatteren bruger en særlig måde at fortælle på, der får børnene til at slappe af, falde hurtigere i søvn og sove godt hele natten. Sproget og de beroligende teknikker er finpudset. Tegningerne skaber et smukt, trygt og eventyrligt univers. Og historien har den sødeste søvnige elefantunge i centrum, der tager barnet med på rejse mod søvnen gennem en magisk skov.
Kaninen der så gerne ville sove
Kaninen der så gerne ville sove Bogen, der på få minutter fører børn til drømmeland. Ved hjælp af videnskabelige metoder har den svenske psykolog konstrueret en godnat-bog, der får selv de mest overstimulerede børn til at sove inden sidste side er nået.