Ny bog af Jojo Moyes
Ræk mig stjernerne udkommer 3. oktober 2019
Prolog
Lyt engang: Fem kilometer inde i skoven neden for Arnott’s Ridge, og stilheden er så massiv, at det er, som om man vader gennem den. Der er ingen fuglesang efter solopgang, selv ikke om sommeren og da slet ikke nu, hvor den kølige luft er så tæt af fugt, at de få blade, der stadig tappert klamrer sig til grenene, hænger helt stille. Der er intet, der bevæger sig mellem egene og valnøddetræerne. Dyrene ligger som tæt sammenslyngede bløde pelsklumper dybt under jorden i deres trange huler eller i udhulede træstammer. Sneen er
så dyb, at muldyret synker i til haserne, vakler og pruster mistroisk for hvert andet skridt, mens det prøvende afsøger jorden for huller og løse sten under det endeløse hvide dække. Kun den smalle flod længere nede løber ufortrødent videre. Læs resten af prologen og kapitel 1 her
Nyt fra Jojo Moyes
Baseret på en sand historie er Jojo Moyes tilbage med en medrivende roman om fem kvinder. En fortælling om stærkt venskab og ægte kærlighed – og om at have modet til at gøre en forskel.