Q&A med Amalie Smith
Terracotta
Terracotta af Amalie Smith
'Terracotta' af Amalie Smith er en bog om forbindelserne mellem ler og liv. Om menneskers trang til selv at skabe liv, kunstigt og biologisk. Til at formgive og lade sig opløse. Til at genfortælle verden fra begyndelsen. Hvorfor er lerfigurene på antikmuseet i Cyperns hovedstad, Nicosia, så levende? Hvad er liv overhovedet, hvordan er det opstået på en gold planet? Og hvordan skal det fortsætte?
Hvad har inspireret dig til at skrive Terracotta?
Min interesse i ler og i livets begyndelse begyndte i 2018, da jeg under en researchrejse til Cypern i 2022 mødte nogle terracottafigurer fra oldtiden og blev så forelsket i dem, at jeg måtte lave en film på øen. At samle ler-materialet til en bog blev først presserende i 2023, da jeg vendte tilbage fra en barsel.
Hvordan har din research i forbindelse med bogen været – hvordan har du undersøgt materialet, du skriver om?
Jeg er gået til “ler og liv” fra så mange vinkler som muligt: praktisk, skulpturelt, naturvidenskabeligt, kunsthistorisk, personligt. Ved at lave film og lyd, ved at skrive fiktion, noter og en børnesang, ved at interviewe en arkæolog, en kunsthistoriker, en geobiolog, en rumforsker og mange flere fra 2018 og frem.
Din bog er en blanding af forskellige typer af tekst – hvorfor?
Nye tider kalder på nye former, og jeg tror, at hybridformer kan noget andet end den klassiske roman eller digtsamling. De kan fx samle og danne forbindelser uden at postulere et overblik. Og så skaber selve skiftet mellem forskellige typer af tekst et mellemrum, som læseren kan tænke i.
Hvad kan du selv lide at læse?
Hybrider! Og essays. Og fakta. Af og til sker det også, at jeg bliver slugt af en roman, men så er den gerne flerstemmig.