Partners
Mere fra Game Inventors
Partners spil
Brætspillet Partners blev lanceret tilbage i 1998 af danske Game Inventors. Dengang tog det Danmark med storm, og faktisk har det siden fortsat med at være et utroligt populære brætspil.
Partners spillet har vundet mange brætspilsglade hjerter med sin unikke kombination af strategi, samarbejde og held, hvor spillere danner par og arbejder sammen for at nå målet. Med flere forskellige varianter, herunder Partners+, Partners Duo og jubilæumsudgaven, er der et Partners spil for enhver smag og spillegruppe. Uanset om du er en erfaren spiller eller nybegynder, vil Partners bringe timevis af sjov og spænding til dine spilleaftener.
Herunder kan du læse mere om de forskellige udgaver af Partners spillene.
Det originale Partners spil
Partners i originaludgaven er det brætspil, der startede hele Partners-fænomenet. Spillet kan bedst beskrives som en slags strategisk Ludo, der spilles med kort i stedet for terninger.
Spillet spilles i par, hvor to spillere danner et hold og konkurrerer mod andre hold. Det handler om at få alle ens brikker i mål, men husk, at din partners brikker også skal nå i mål, før I kan kalde jer for vinderne. Med en blanding af held og taktik er Partners et spændende og udfordrende spil, der passer til spillere fra 8 år og opefter.
Partners Duo: Partners for 2 personer
Partners Duo er en udgave af det populære Partners spil, der kan spilles af kun 2 deltagere. I Partners Duo er du alene, og I spiller derfor mod hinanden.
I dette sjove brætspil, der vandt titlen som Årets Familiespil 2022, har du i alt 6 brikker, som skal føres rundt på pladen og til sidst ende i målfeltet.
Partners+ (plus): Partners for 6 personer
Partners Plus – endnu flere spillere, endnu mere sjov.
Partners Plus er en efterfølger til det originale Partners spil og er perfekt til større spillegrupper. Med Partners+ kan I spille op til 6 deltagere, og I vælger selv, om I vil spille tre mod tre eller dele jer op i tre par, der dyster mod hinanden.
Spillepladen er blevet større, og der er tilføjet nye kort, der giver endnu flere strategiske muligheder. Målet i Partners+ (plus) er det samme som i den originale spiludgave, nemlig at få både dine egne og partnerens brikker i mål. Der er dog tilføjet et ekstra lag af strategi og overblik, da der er fjender overalt, som vil gøre, hvad de kan for at forpurre jeres planer.
Partners 25 år jubilæumsspil
I 2023 kunne Partners fejre 25-års jubilæum, og det blev (selvfølgelig) fejret med udgivelsen af et splinternyt Partners spil.
Jubilæumsspillet, der passende har fået navnet ”Partners 25 år”, er en ny version af det klassiske og højtelskede 4-mandsspil. Partners lover, at der i denne nye udgave er skruet en tand op for, hvor sjovt og vildt det egentligt kan blive. Med det nye Partners 25 år følger der blandt andet helt nye kort med, som med garanti vil føre hidtil ukendte muligheder og masser af sjov med sig – nøjagtigt som vi kender det fra de andre populære Partners spil.
Jubilæumsspillet Partners 25 år udgives i et begrænset antal, så du skal være hurtig, hvis du skal være helt sikker på at få det nye Partners spil hjem til dig. Køb Partners 25 år jubilæumsspillet allerede i dag og kom i gang med alt det sjove.
Opgradér dit Partners spil med ekstra kort
Hvis du er en ivrig Partners-spiller, vil du måske opleve, at kortene kan blive slidte over tid. Hos Bog & idé kan du finde ekstra kort til både Partners, Partners+ og Partners Duo. Disse kort er ikke bare ekstra kort med andre symboler, men et komplet sæt kort til at erstatte det originale sæt. Så kan du fortsætte med at nyde dit Partners spil uden bekymringer om slidte kort.
Udforsk det spændende udvalg af Partners spil hos Bog & idé og find det perfekte spil til dine spilleaftener. Uanset om du er nybegynder eller erfaren spiller, vil Partners bringe glæde, sjov og udfordring til din spilleoplevelse.