Årets spil 2018
Alle indsendte spil er blevet vurderet af paneler med forbrugere, som passer ind i de tre kategorier. Børnespil er således testet af familier med børn. Her finder du de tre vindere fra 2018.
Alle spil, der bliver indsendt til Årets spil, får stjerner fra 1-6, hvor vinderen er det spil med flest point. Spillene vurderes ud fra følgende kategorier og kriterier.
- Årets Spil for voksne: Et spil, som kan samle voksne + 16 omkring bordet og skabe spænding og sjov
- Årets Spil for familien: Et spil, der samler familien og indbyder til hygge og sjov for alle
- Årets Spil for børn: Det bedste børnespil for 3-9 årige, som kan give underholdning igen og igen.
Årets voksenspil 2018
Det dårlige selskab
Det dårlige selskab - årets voksenspil 2018
Det dårlige selskab er et hylende morsomt spil fyldt med sort og upassende humor. Brætspillet er helt perfekt til en festlig aften, som et rigtig sjovt indslag i selskabet. Alle deltagere dyster om at skabe humoristiske og tossede sætninger. Dette er ikke et strategisk spil, men et spil, hvor du skal være opfindsom og sjov. Alle spillere starter med 13 kort på hånden. Dommeren trækker et pointkort, som er kort med ufærdige sætninger. Deltagerene skal nu vælge det kort, som han eller hun finder passer bedst ind i den ufærdige sætning. Dommeren læser nu alle svarkort højt. Point tildeles den spiller, som dommeren mener har givet det bedste svar.
- Det dårlige selskab kræver 3-16 deltagere
- Det dårlige selskab kan spilles fra alderen +16 år
- Det dårlige selskab tager mellem 30 - 60 minutter
I kategorien 'Årets spil for voksne' var Rød Hint og Ego Gold også nomineret.
Populære spil til voksne
Årets familiespil 2018
Partners+
Partners Plus - årets familiespil 2018
Overvej dine træk i Partners Plus. Her spiller I sammen på hold af 2 eller 3 personer. I denne udgave er der plads til 6 deltagere. Partners Plus minder lidt om Ludo, hvor dette spil indeholder kort. Man flytter sin brik rundt på pladen afhængigt af, hvad kortene viser. På holdene skal spillerne spille godt sammen og der skal holdes øje med de andre hold. Der er modstandere overalt og de vil nyde at slå dig ihjel, så du skal starte forfra. Partners Plus er sjovt, når du har vennerne på besøg. Det er udfordrende og styrker fællesskabet.
- Partners Plus kræver 6 deltager
- Partners Plus kan spilles fra alderen 7+
- Partners Plus tager 45-60 min.
I kategorien 'Årets spil for familien' var spillene 5 Seconds og Dobble også nomineret.
Populære spil til familien
Årets børnespil 2018
Piratjagten
Piratjagten - årets børnespil 2018
I spillet Piratjagten bliver børn udfordret sammen. De skal hjælpes ad med at indsamle vigtigt udstyr og overmande pirater. De skal være forsigtige, bag nogle brikker er der uhyggelige overraskelser. Hvis børnene vinder over piraterne, har de vundet spillet.
- Piratjagten kræver 1-6 deltagere
- Piratjagten kan spilles fra alderen +4 år
- Piratjagten tager cirka 30 minutter at spille
I kategorien 'Årets spil for børn' var 'Mime spillet' og 'Det Fortryllede Land' nomineret.