Årets spil 2021
Med hjælp fra danske testfamilier kårer Bog & idé Årets Spil 2021 i de tre traditionelle kategorier ’familiespil’, ’børnespil’ og ’voksenspil’, samt i årets nye kategori, ’Årets Nyhed’. Alle indsendte spil er blevet vurderet af paneler med forbrugere, som passer ind i de fire kategorier. Børnespil er således testet af familier med børn. Her finder du alle vindere i 2021.
Alle spil, der bliver indsendt til Årets spil, får stjerner fra 1-6, hvor vinderen er det spil med flest point. Spillene vurderes ud fra følgende kategorier og kriterier.
- Årets voksenspil: Et spil, som kan samle voksne og skabe spænding og sjov
- Årets familiespil: Et spil, der samler familien og indbyder til hygge og sjov for alle
- Årets børnespil: Et børnespil for 3-9 årige, som kan give underholdning igen og igen.
- Årets spilnyhed: Et nyt dansk spil på markedet. Alle indsendte spil vurderes af et panel.
Årests voksenspil | Årets familiespil | Årets børnespil | Årets spilnyhed |
Bezzerwizzer Ord | Klodsmajor | Spejle Æg | Tropic Race |
Årets voksenspil
Årets voksenspil 2021
I skal lege med bogstaver og løse opgaver om ord, og så skal I selvfølgelig quizze om en masse fantastiske og finurlige ord og udtryk! Undervejs kan du være en Bezzerwizzer og score ekstra point, hvis du kan svare på et spørgsmål, som de andre spillere ikke kan svare på!
Bezzerwizzer ORD
I det klassiske Bezzerwizzer deler I jer op i to til fire hold, vælger en farve og tager den dertil hørende hjemmeplade. I starten af hver runde trækker I fire kategorier per hold og fordeler dem på jeres hjemmeplade i den rækkefølge i godt kunne tænke jer at besvare dem, senere spørgsmål giver flere point. Ved spillets start bliver der trukket et spørgsmål som, hvis det bliver besvaret korrekt, tillader at rykke lige så mange felter som man fik point. Det hold hvis brik først er nået en hel omgang omkring spillepladen har vundet spillet.
Kræver: 2 deltagere
Fra alderen: + 15 år
Populære spil til voksne
Årets familiespil
Årets familiespil 2021
Terningen afgør, hvilken farve klods spilleren skal fjerne. Spilleren skal så med en hånd trække og skubbe en klods i den farve ud af tårnet, og anbringe klodsen på toppen af tårnet.
Klodsmajor
Den, der får tårnet til at vælte, er ”KLODSMAJOR” og udgår af spillet. De andre starter forfra med at bygge tårnet op igen og spiller videre som før.
Kræver: 2-6 deltagere
Fra alderen: 6+
Spilletid: 30 min.
Klodsmajor er et nemt spil at gå til. Byg et tårn af klodserne i æsken og så kaster den første spiller den farvede terning. Terningen afgør, hvilken farve klods spilleren skal fjerne. Spilleren skal så med en hånd trække og skubbe en klods i den farve ud af tårnet, og anbringe klodsen på toppen af tårnet.
Populære spil til familien
Årets børnespil
Årets børnespil 2021
Spejle æg handler om at få spejlet så mange æg som muligt. Den første, der har spejlet alle sin æg er vinderen.
Spejle æg
Sjovt spil, hvor det gælder om først at få spejlet alle sine æg. Hver deltager får udleveret et antal æg, som placeres i en kurv. Der kastes på skift med terningen.
Hvis du slår 1,2,3,4 eller 5 med terningen, skal du lægge 1 æg i æggebægeret med det nummer, hvis æggebægeret er tomt. Hvis du slår en 6'er med terningen, skal du spejle 1 æg på panden. Dette æg kommer ikke tilbage i spillet.
Kræver: 2-4 spillere
Fra alderen: 3+
Populære spil til børn
Årets spilnyhed
Årets spilnyhed 2021
Pas på den sultne løve, når du skal få dine aber over floden. Hop op på en skildpadde og skyd genvej.
Tropic Race
Tropic race er et sjovt dansk børnespil, hvor du skal få dine aber over floden i sikkerhed fra vulkanen og den sulte løve.
Hop op på en skildpadde og skyd genvej over floden, men pas på ikke at blive fanget af løven.
Kræver: 2-5 spillere
Fra alderen: 5+