Interview med David Garmark i Ry.

Af Tina / Bog & idé

Hvordan kommer din baggrund som folkeskolelærer, skuespiller, lydbogsoplæser og podcastmager til udtryk i dit forfatterskab?

”Jeg vil sige, at alt hvad jeg nogensinde har lavet, har været formidling. Jeg har altid være glad for at formidle. Som mit arbejde som lærer, formidler jeg viden til de her børn, og lærer dem at læse. Da jeg var turleder, formidlede jeg et område og naturoplevelser. Jeg har også været tjener i mange år – det er at formidle en gastronomisk oplevelse… Og som skuespiller formidler jeg andre karakterer og historier ved at spille dem. Så derfor er det meget naturligt, når jeg skriver - så er det mig, som formidler mig, mine tanker og ideer. Så fra at formidle alle mulige andre ting, så er det jo mig, der formidler mig selv, kan man sige. Det har været vigtigt for mig ikke at skulle formidle andre menneskers ideer og verdenssyn – men mit eget. Det var derfor, at jeg begyndte at skrive. Min første bog udkom først i 2015, den tog 7 år at skrive – det var først der, jeg var modig nok. Det er nok også den usikkerhed, som de fleste forfattere sidder med: ”er det her overhovedet interessant for nogen?” Særligt med den første bog… Så det tog nogen år at finde mod til at sende den ud og skulle stå på mål for den.”

Bogen foregår både på Djursland, i Århus og her i Ry. Hvorfor lige de lokationer?

”Min hovedkarakter Walther har været retsmediciner i Århus og der har han arbejdet i en kælder i 40 år. Så da han bliver pensioneret, har han brug for noget luft og han har brug for at være aktiv. Så han flytter til Ry for at få noget natur og frisk luft, og nyde, at han ikke står i en kælder i blod og indvolde men i stedet kan se på fisk og fugle. Walther har stadig forbindelser til Århus, hvor jeg også selv har boet i mange år – faktisk i 1999, hvor historien finder sted. Walther har så også et sommerhus, som ligger på Djursland, hvor jeg også selv har et sommerhus. Jeg har også skrevet københavner-krimier, og det ville jeg gerne væk fra og ud i naturen. Naturen betyder meget for mig, det er der, jeg lader op. Så det ville jeg også gøre, hvis jeg var Walther.”

Hvem er Walther inspireret af?

”Walther er ikke mig. Han er mere mand-mand end jeg er. Han er i høj grad inspireret af min far, som er læge. For eksempel så spiser Walther havregryn med mælk på hver morgen – og det har han gjort siden, han var knægt. Og det har min far også altid gjort og han gør det stadigvæk. Der er mange ting i knudemanden, som er fra min far – det håber jeg også, at han kan se, når han læser bogen. Min datter har lige læst den og hun kan se flere ting fra hendes barndom og hun kan også genkende min far i den og små interne ting fra familien.”

Hvorfor er titlen ’Kæntring’?

”Der er en nøglescene, hvor de er ude at sejle. Channie, som Walther kalder ’kaninen’, spørger, hvad der sker, hvis de vælter. Walther svarer, at hvis de kæntrer, skal han nok redde hende, og at det handler om at forholde sig i ro og at have målet for øje – så kæntrer man ikke. I den passage er der også denne linje: ”Det lykkedes dem ikke at kæntre denne gang.” Men gennem resten af bogen og på alle mulige andre måder, der kæntrer alt. ”