Interview med forfatter Don Winslow

Don Winslows nye spændingsroman ’Styrken’ udfordrer læseren på moral, etik og grænser for, hvornår man ikke længere kan gemme sig bag det at være i den gode sags tjeneste.

Denny Malone er politibetjent i New York. Faktisk styrer han det nordlige Manhattans task force. Men Denny Malone tager sig også nogle store friheder som betjent, og det bliver helt tydeligt for læseren på de første sider, at Denny Malone er korrupt. Men hvornår er man egentlig gået for langt i den gode sags tjeneste? Og hvordan opdager man selv, hvis man er gået over grænsen?

Godfather i politiet
Stephen King sagde om Don Winslows nyeste bog, at man skal tænke ’Godfather’ bare med politi, så god er den, og han rammer fuldstændig plet i den betragtning. Den amerikanske forfatter Don Winslow er vokset op i New York, og hele bogen emmer af en uendelig kærlighed til metropolen, alt imens læseren følger politibetjenten Denny Malone rundt som den konge af Manhattan han anser sig selv for at være.

Historien om Denny Malone er i høj grad en fortælling med en hovedperson, man som læser ikke bryder sig synderligt meget om. For de fleste læsere vil det være tydeligt fra starten, at den selvudnævnte konge af Manhattan har bevæget sig langt ud over grænsen for, hvad man kan tillade sig som betjent.

”Uden at afsløre for meget for fremtidige læsere, så vil der nok ikke være ret mange, som sidder og tænker, at den mand, som Malone brækker håndleddet på og truer med at slå ihjel, fordi han igen har søndertævet sin stedsøn, ikke fortjener det. Det er stadig ulovligt og forkert på alle tænkelige måder, men manden fortjener det. Han er gået efter en forsvarsløs lille dreng. Og det er den knivsæg, som Malone altid bevæger sig på; hvordan gør han verden et bedre og sikrere sted for ’de rigtige’? Og det er et stort tema i bogen” forklarer Don.

En indgang til en anden verden
Bogen giver et meget barskt billede af livet som politibetjent i New York. Men bogen kunne have fundet sted i de fleste større byer i USA. Og selvom der for læseren er tale om en god fiktiv historie, så er der også store, klare elementer af dokumentarisme i den. For Don har haft utallige samtaler med betjente, der har fortalt historier fra deres verden, som har inspireret forfatteren til forskellige passager i bogen.

”Der er kun en situation i bogen, der ikke er inspireret af virkelige hændelser fortalt af virkelige politibetjente. Én enkelt situation er ren fiktion. Så det findes. De karakterer, der er beskrevet i bogen, findes i større eller mindre grad”, fortæller Don.

Det er for ham noget af det vigtigste, når han skriver bøger. At de repræsenterer virkeligheden.

”Der er mange bøger derude med de her heltemodige betjente, der altid gør det rigtige, og hvor konflikten er, at de skal finde skurken. Og jeg siger ikke, at det ikke er gode eller vigtige bøger. Men det er ikke min stil. Når jeg skriver, så er det ikke vigtigt for mig at få leveret en eller anden stor morale. Det vigtige for mig i mit forfatterskab er, at bogen på en eller anden måde fortæller en sandsynlig historie. Og at hovedpersonen er i konflikt med sig selv.”

”Jeg synes personligt, at karakterer i konflikt er mere interessante. Hvis man sammenligner det med et glas vand, så er det ikke interessant imens det står helt inde på bordet. Det bliver først interessant i det øjeblik, det står helt ude på bordkanten og er lige ved at tippe over. Jeg synes, at karakterer, der står helt ude på kanten er de mest interessante. Dem der har noget på spil og store beslutninger, der skal træffes”, forklarer Don.

Det er den første bog, som forfatteren har skrevet, hvor der kun er en enkelt fortæller. For han ville gerne have, at læseren var lige der sammen med Malone. I problemer. Fra starten af.

”Jeg mener, at mit job som forfatter er at tage læseren med til en verden, de ellers ikke havde adgang til. Eller at vise en anderledes side af en verden. Og det prøver jeg at gøre gennem karakterernes øjne og synspunkter. Selvom det er skrevet i 3. person, så sniger der sig en personificering ind i fortællingen. Så alt, jeg har villet, har været at beskrive Malones virkelighed. Ligegyldigt hvor forskruet eller forkert den er. For det er der, han er i øjeblikket.”

En evig konflikt
Jo længere man som læser kommer ind i bogen jo tydeligere bliver alle Malones bevæggrunde for at agere, som han gør. Og selvom man aldrig er i tvivl om, hvad forfatterens holdning til korruption er, så kommer der alligevel et nuanceret billede af den verden, som en New York betjent bevæger sig i.

”Jeg har siddet med betjente, som har siddet med tårer strømmende ned af kinderne, fordi de for 20-30 år siden gang på gang blev kaldt ud til anmeldelser om husspektakler det samme sted, men hvor der ikke var grundlag for at tage manden med på stationen. Og så skete det nærmest uundgåelige; en dag bliver de kaldt derud, og så er der tale om en drabssag. Kvinden er død. Og de her betjente har siddet og sagt til mig, at de har fortrudt lige siden, at de ikke enten ulovligt opfandt en grund til at tage ham med på stationen eller gav ham nogle slag og truet med noget endnu værre, hvis han nogensinde rørte sin kone igen. Det er deres virkelighed”, forklarer Don.

Og det er netop det, som Don taler om, når han siger, han gerne vil skrive om karakterer, der er i konflikt. For det er en daglig ting for betjente. Den konstante konflikt.

”De står hele tiden i situationer, hvor de ved, at hvis de bryder loven, så redder de højst sandsynligt et andet menneskes liv. Og det er meget let for udenforstående at sidde i deres hjem og dømme det”, forklarer han.

Utallige snakke med politibetjente under tilblivelsen af bogen og en fortid som privatdetektiv har givet Don en stor forståelse og en stor respekt for det arbejde og de situationer, som betjente befinder sig i dag efter dag, år efter år igennem deres ofte lange karrierer.

”Jobbet slider på de her folk. For når man er betjent, så er der en moralsk og følelsesmæssig fare ved det. For der er ingen, der ringer efter dig, når det går godt. De ringer ikke, fordi der er fødselsdagsfest. De ringer, fordi der er en, der ligger og er død til fødselsdagsfesten. Så man begynder at udvikle en psykologi om, at der er meget få folk, der grundlæggende er gode”, forklarer Don.

Når fælden klapper
Bogen har naturligt nok givet en del reaktioner fra betjente i USA. Både dem, som Don har talt med under tilblivelsen af bogen, men også fra nogle, som han ikke tidligere har været i kontakt med. Og reaktionerne har været meget blandede. De positive tilbagemeldinger har gået meget på netop det, som er vigtigt for Don. At det giver et nogenlunde korrekt billede af virkeligheden.

”De fleste kunne rigtig godt lide den, fordi de følte, at den var empatisk i forhold til at vise det, de går igennem i deres arbejde. Andre betjente var selvfølgelig meget fornærmede. For der findes naturligvis betjente, der læser en bog som denne og overhovedet ikke genkender det billede, der bliver skabt. For en hverdag med korruption er meget langt fra deres virkelighed”, forklarer Don.

I samfundet får korrupte betjente ofte en hård medfart. Og det er skam ikke fordi, at forfatteren ikke mener, at den skal være det, men han har også forståelse for, at der kan være tidspunkter, hvor det for betjentene kan være svært at se, hvad det egentlig er, de laver. Indtil fælden klapper.

”Jeg tror, Denny Malone er meget uvidende om hvad han gør. Den ene dag tager bare den anden. Han tænker ikke over konsekvenserne af det eller de virkelig grunde til, han gør som han gør. Indtil han til sidst bliver tvunget til det”, forklarer Don.

Og netop når de bliver tvunget til at se det hele i øjnene, så bliver det hårdt. For det er ikke kun for det omkringliggende samfund, at det kan komme som et chok, hvor langt ude det er. Også for de implicerede betjente kan det være svært at overskue de vidtrækkende konsekvenser af korruptionen.

”Der er betjente, der har begået selvmord på grund af en korruptionsskandale. Det skete faktisk imens jeg sad og skrev bogen. Det er en reaktion på, at det hele nu bare ruller, og bare er kommet helt ud af kontrol. For jeg tror ikke på, at det nogensinde har været deres drøm eller mål med at blive betjent. At ende som ham den korrupte. Men det sker bare. Lidt efter lidt. Indtil de ender i en situation, hvor det er blevet så stort, at der ingen vej er tilbage. Og for nogle er selvmord så den eneste udvej. De kan ikke leve med det”, siger Don.

En lang vej til grænsen
Den amerikanske forfatter håber på, at hans bog vil sætte læseren en lille smule i Malones sko. Give en smule indblik i, hvordan den ene dag bare har taget den anden, og hvordan den ene sag bare har taget den anden. Og skabe et billede af, hvor svært det kan være at se visse grænser, før man for længst har overskredet dem.

”Det ER forkert. Det, Malone og hans gruppe gør, ER forkert. Men jeg tror, det kan være svært at se grænsen, når man står midt i det. For hver eneste lille handling er et skridt hen imod grænsen. Og Malone startede ud med bare at ville være en god betjent. Det var det eneste, han ønskede. Men her står han så mange år senere, og har bevæget sig længere og længere mod grænsen til, hvad han kan tillade sig. Og han har ikke opdaget det. For han har befundet sig midt i det hele. Han har færdes i det HVER dag. Og det, tror jeg, er hårdere end de fleste kan forestille sig”, slutter Don Winslow.

’Styrken’ udkom på dansk 1. februar, og den er allerede solgt til filmatisering med foreløbig premieredato i 2019.