Interview med Jens Henrik Jensen

Jens Henrik Jensen har været forfatter i mange år og har efterhånden fundet en fast proces for sit arbejde. Og han har fundet ud af, at der er en ting, der gælder både for bøgerne og for succes: Der findes ingen genveje.

Den 55-årige forfatter Jens Henrik Jensen har efterhånden fundet en procedure for, hvordan han arbejder med sine bøger. Han ved, det kræver hårdt arbejde og mange tankeprocesser at udvikle de fascinerende og komplekse plots, som han er kendt og elsket for af sine læsere. Senest med den 4. bog i serien om krigsveteranen Niels Oxen, der er meget ulig de typiske hovedpersoner i krimier. Serien med Oxen har da også skabt helt nye muligheder for Jens Henrik Jensen, der ikke alene storsælger af serien i Danmark, men også i udlandet, herunder Tyskland.

En vigtig hovedperson
Når Jens Henrik Jensen får en idé til en bog, så gør han meget ud af at tænke alle de muligheder igennem, der er for fremdrift i plottet og i hovedpersonen. Det er dog altid sidstnævnte, der er størst fokus på for den garvede forfatter.

”Jeg tror på, at hvis der er en kedelig endimensionel hovedperson, så skal der et ustyrligt godt plot til, for at læserne ikke falder fra. Selvfølgelig er plottet altid vigtigt, men hvis hovedpersonen ikke er interessant nok til at holde gang i historien, så er det ligegyldigt med det gode plot”, forklarer Jens Henrik.

Således har det også været med den nyeste hovedperson Oxen, der på mange måder adskiller sig fra den gængse krimihovedperson, som ofte er en politimand eller en journalist. Niels Oxen er krigsveteran og lider af posttraumatisk stress, og han er derfor en hovedperson, der er sværere at bringe i spil, og som udfordrer Jens Henrik som forfatter.

”Oxen vil jo allerhelst bare være i fred. Han vil helst sidde alene i sin lejlighed. Han er godt nok meget fysisk aktiv, men han lever en ret isoleret tilværelse. Så hver eneste gang, skal jeg overveje, hvad der kan få ham til at involvere sig. Det er jo ikke blot noget med, at der kommer en opringning om en sag, som han så skal tage eller dække”, fortæller Jens Henrik.

Jens Henrik har tidligere primært skrevet trilogier, så da der kom en firer i serien om Oxen var der mange, der var (glædeligt) overraskede. Men dette bunder netop i den noget anderledes hovedperson. Jens Henrik ser nemlig mange muligheder i krigsveteranen og dennes udvikling.

”Der er utrolig mange muligheder med ham, og det synes jeg er utroligt spændende. Han og jeg følges jo ligesom ad. Når jeg starter på en bog, så ved jeg aldrig, hvordan den skal slutte, og hvor han ender, så vi går nærmest ved siden af hinanden på hele turen gennem bogen” forklarer Jens Henrik.

Meget tid med Oxen
Jens Henrik er uddannet journalist og arbejdede som nyhedsjournalist i mange år. Et erhverv, hvor han kunne hente inspiration og ideer til sine bøger, selvom det på ingen måder gjorde det lettere.

”Journalistik er ingen garanti for en god bog. Tværtimod vil jeg næsten sige. Jeg er jo ikke dokumentarist, så der skal være en fremdrift i mine krimier, som journalistikken ikke kan hjælpe mig med. Selvom mine bøger selvfølgelig altid skal være troværdige i karaktererne og plottet”, fortæller han.

Jens Henrik har da heller ikke som sådan brugt sin uddannelse til at researche indgående i krigsveteraner, inden han gik i gang med bogen om Oxen. Han har læst en masse artikler og derigennem forsøgt at danne sig et billede af livet som krigsveteran, men Oxen er helt igennem sin egen.

”Det jeg godt kan lide ved Oxen og hans karakter er, at han er en mere skarp stemme og iagttager fra underdanmark. Ja fra bunden af samfundet i virkeligheden. Da læserne møder ham første gang, bor han i en kælder og skræller mad. Så jeg kan som forfatter få fortalt nogle ting med mere kant, end jeg føler, jeg ville kunne, hvis han var en gennemsnitlig politimand. Jeg håber, han giver stof til eftertanke hos læserne”, siger Jens Henrik.

Forfatteren bruger enormt meget tid med sin hovedperson – både vågne og sovende timer faktisk. Han kan sågar vågne midt om natten med ideer til, hvad der skal ske med Oxen, eller hvad der skal ske med plottet. Og så har han en lille blok ved siden af sengen, som han skriver alle sine ideer ned på. Hvis det er meget kompliceret, står han op og sætter sig ordentligt til rette for at skrive det.

”Når jeg første begynder at srkive, så har jeg måske en 5-6 kapitler på plads i hovedet, og resten tager jeg som det kommer. Så når jeg når til noget, hvor der er flere muligheder, så starter tankeprocessen igen: hvor kan vi gå hen herfra, hvilke muligheder og begrænsninger afføder de forskellige muligheder, osv. Min skriveproces er derfor også ret lang. Ofte et år”, fortæller Jens Henrik.

Stor interesse i Tyskland
Der er da også andre end de danske læsere, der har fået øjnene op for Jens Henriks komplekse krigsveteran. Bøgerne er blandt andet udgivet af et stort, velrenommeret tysk forlag, som i den grad har satset på den danske forfatters bøger.

”Jeg fik sådan et efterårskatalog fra dem, og jeg var lige ved at falde ned af stolen. Oxen prydede forsiden og de 10 første sider af kataloget. Side op og side ned om historien, hovedpersonen, og hvordan de havde tænkt sig at satse på mine bøger. Det var helt vildt” fortæller Jens Henrik med et smil.

Interessen for bøgerne har været stor i Tyskland, og det er kommet bag på den danske forfatter, der troede, at mulighederne for at være en af de få forfattere, der er på Bogmessen i Frankfurt var ved at være forpasset.

”Tyskland er jo et kæmpe marked. Og det er klart, at det som dansker er et af de markeder, der er mest nærliggende at drømme om udover Skandinavien” forklarer Jens Henrik og fortsætter.

”og så gør det virkelig en forskel, når det er så velrenommeret et forlag. Da de først havde vist interesse for bøgerne, så kom flere andre, blandt andet Norge og Finland, også og bød ind. Og lige pludselig, så stod jeg i en situation, hvor det var mig, der var inviteret med til bogmessen i Frankfurt.”

Jens Henrik er overvældet over interessen for hans bøger, men det medfører også naturligt en travlhed. Nu er der både bogmesser i Tyskland, Finland og andre steder, der skal passes ved siden af livet som familiefar. Og så skal der jo også udtænkes nye plots og bøger.

”Lige nu har jeg ingen ideer overhovedet. Og det er klart, at det er lettere at få ideerne og lade tankerne løbe, når der er mere ro på. Jeg elsker mit liv og alt det, der foregår, men det gør det også sværere at få tid til at tænke nye tanker. Så det bliver spændende at se, hvad der sker i fremtiden. Jeg føler ikke, jeg er færdig med Oxen, så meget kan jeg sige. Jeg vil meget gerne følges med Oxen noget længere”, slutter Jens Henrik.

3 hurtige til Jens Henrik Jensen: 

Hvis du kunne være en hvilken som helst figur fra en bog, hvilken ville du så være?
Jeg ville være Gunvald Larsson fra Beck-bøgerne, og her tænker jeg selvfølgelig også meget på Mikael Persbrandt i rollen som Martin Becks tro væbner. Det er ikke fordi, det er sindssygt dybsindigt, jeg synes bare, han er meget cool. Jeg kan godt lide, at han er flabet og fræk, og han har så fandens meget attitude. Og så elsker jeg det der samspil med Martin Beck, der altid himler med øjnene over, at han kan opføre sig sådan.

Hvilken bog ville du ønske, du havde skrevet?
Hvis man også må tage en novelle, så synes jeg at noget af det allerfineste, jeg har læst, det er den gamle mand og havet. Den rummer så meget på så lidt plads, så hvis jeg kunne vælge frit, ville jeg gerne have skrevet den.

Hvor mange bøger læser du ca. om året?
Det er desværre ikke ret mange. Alt, alt, alt for lidt. Og jeg har også rigtig mange, jeg gerne vil læse, men forklaringen er, at når jeg selv skriver, og det gør jeg jo egentlig i et eller andet omfang meget af tiden, så forstyrrer det mig helt vildt meget at læse min egen genre.  Begrundet af den der frygt for ubevidst at komme til at tage et eller andet, som man synes er godt. Det ville bare være ærgerligt, hvis man har gjort det uden at vide det. Jeg læser jo krimier i dag på en lidt anden måde, end jeg gjorde før, så jeg er meget bevidst om, hvad der fungerer godt. Det tager mig rigtig lang tid at læse en bog, for jeg læser hele tiden tilbage for at se, hvorfor det er godt eller skidt, så det bliver ikke til så meget. Der er både rigtig mange krimier, historiske bøger og nogle biografier derhjemme, som jeg også forfærdelig gerne vil have læst, men det bliver til for lidt.