Interview med forfatter Jesper Wung-Sung

Der er én bog, Jesper Wung-Sung altid har vidst, han skulle skrive. Og det var bogen med fortællingen om, hvordan hans to oldeforældre mødtes i København i starten af 1900-tallet

Siden han udgav sin første bog i 1998, har der været stor interesse for Jesper Wung-Sungs efternavn. Hvor han har fået det fra? Er det et kunstnernavn? Og igennem hele hans karriere har historien ligget og luret som den ene bog, han altid har vidst, han skulle skrive. Og i år kom den så. Den personlige, historiske slægtsroman En anden gren - historien om mødet mellem San Wung Sung og Ingeborg Danielsen.

Det hele startede i gymnasiet
Jesper Wung-Sung har ikke altid haft en interesse for bøger eller for at skrive. Men den fandt han, da han som ung oplevede en mindre eksistentiel krise.

”Helt naivt havde jeg jo regnet med, at jeg som det eneste unge menneske kunne gå gennem livet uden at lave noget som helst. Og da jeg opdagede, at det kunne jeg ikke, så begyndte jeg at læse og skrive. Nok for at finde nogle svar eller i hvert fald bud på, hvordan man kunne leve sit liv,” fortæller Jesper Wung-Sung med et smil.

Jesper Wung-Sung startede efterfølgende på litteraturvidenskab på Københavns universitet, og det var her, han for alvor begyndte at skrive.

”Jeg kedede mig gudsjammerligt, så i stedet for at skrive opgaver, så skrev jeg små noveller” siger han.

Han sendte dem til Samlerens Forlag, som godt kunne lide dem, men bad ham om at skrive flere. Det gjorde han, og i 1998 udkom Jespers debut To ryk og en aflevering, som indbragte ham debutantprisen.

Menneskeudstilling i Tivoli
Interessen for Jesper Wung-Sungs efternavn blev stor, og han fortalte ofte om den historie, han havde fået fortalt, om hvordan hans oldeforældre mødtes, da oldefaderen, som var ud af en fornem mandarinslægt, var på dannelsesrejse i Europa.

Men en dag, talte han med nogle, som havde noget viden om området, og de gav udtryk for, at der var en anden mulighed. At oldefaderen var kommet herop som en del af en menneskeudstilling. Og efter at have undersøgt diverse dokumenter, viste det sig, at den antagelse var rigtig. Siden har Jesper Wung-Sung aldrig været i tvivl om, at han skulle fortælle oldeforældrenes historie.

”Det var selvfølgelig lidt underligt. Men det viste sig så, at min farfars søster godt kendte den rigtige historie, og hun kunne fortæller, at den anden var blevet fortalt, fordi den virkelige historie var skamfuld. Men det synes jeg jo overhovedet ikke, det er mere. Hvis det er skamfuldt for nogen, så er det da dem, som udstillede ham”, siger Jesper Wung-Sung.

San Wung Sung var kommet til København i 1902 for at være en del af en udstilling i Tivoli, som skulle vise rigtige kinesere frem. Med sig havde hver kineser en kontrakt, hvor der blandt stod, at kineserne på ingen måder måtte tortureres, deres hårpisk måtte ikke skæres af, og de skulle alle leveres tilbage i et helt stykke.

”De her kinesere, har jo på ingen måder vidst, hvad de kom op til. Det har været en helt ny verden, og vi kan på ingen måder forestille os, hvordan det har været for dem, at gå i land i Danmark. Det var jo noget helt andet dengang end i dag. For selvom vi ikke har været i Indien, så har vi jo et billede af, hvordan det er der, fordi vi har set billeder eller film derfra. De har ingen idé haft om, hvad der ventede dem.”

Et liv på samfundets kant
Det var egentlig meningen, at San Wung Sung skulle være rejst tilbage til Kina. Men han møder den unge Ingeborg Danielsen, og de to forelsker sig. San bliver derfor i Danmark.

”Jeg er slet ikke i tvivl om, at Danmark har været en kæmpe omvæltning for San. Folk vendte sig jo om efter ham på gaden. Sporvognene stoppede, og folk hang ud af vinduet og gloede på ham. Så det har helt klart været et andet liv for ham, end hvis han var taget tilbage til Kina”, forklarer Jesper Wung-Sung.

Også for Ingeborg havde mødet med San store konsekvenser. Hun mistede sit job, sin familie og sit statsborgerskab, da hun gifter sig med San, fordi det ikke var velset at blande racerne.

”Det har helt sikkert også haft store konsekvenser for hende. Jeg tror, hun har kastet sig ud i det uden at vide, hvilke konsekvenser det egentligt fik det her. Men jeg ved også fra min farfars søster, at Ingeborg bare skulle kigge én gang på San for at føle, at det var det hele værd” siger Jesper Wung-Sung med et smil.

En bureaukratisk bindestreg
Da San Wung Sung kommer til Danmark er der ingen bindestreg mellem Wung og Sung. Men da Ingeborg og San gifter sig, bliver de fanget i et bureaukratisk helvede. Staten kræver blandt andet, at der skal bindestreg imellem de to navne. Og derefter er bindestregen en del af Wung-Sung navnet.

I forbindelse med udgivelsen af En anden gren, vælger Jesper Wung-Sung dog at fjerne den midlertidigt.

”Jeg har ikke ændret det nogle officielle steder. Jeg synes bare, at det så forkert ud på bogen, nu når jeg fortæller San og Ingeborgs historie, og alle de kampe, de har kæmpet. Så i forbindelse med denne udgivelse gav det klart bedst mening for mig at fjerne den. Det var ligesom det perfekte punktum for bogen.  

Og nu er den så færdig. Bogen Jesper Wung-Sung altid har vidst, han ville skrive. Familien og anmelderne har taget godt imod den, og udgivelsen af netop denne bog har haft stor betydning for ham.

”Altså i virkeligheden kan man sige, at alle de andre bøger har været et stort tilløb til denne bog. Som små planeter, der kredsede om denne bog. Jeg føler mig fri efter at have skrevet den her. Den ligger mig meget nær, fordi den er så personlig, og jeg kunne godt mærke, at det med anmeldelserne betød mere denne gang.”

Jesper Wung-Sung tror dog ikke, at læserne vil kunne se en ændring i hans forfatterskab fremadrettet.

”Nu synes jeg jo, at den første Jesper Wung-Sung var skizofren nok i forvejen, så jeg tror egentlig bare, bøgerne bliver ved med at være lige så forskellige, som de har været hidtil. Min næste bog er i hvert fald igen noget helt andet”, slutter han.