Bog & idé

Interview med Karin Smirnoff

Interview med Karin Smirnoff

Af marketingkonsulent Julie Danielsen

Den svenske forfatter Karin Smirnoff har skrevet syvende bind i Millennium serien, der startede med Stieg Larssons populære krimier. Men hvordan er det egentlig at skulle skrive videre på en global succes med karakterer, læserne allerede har et forhold til? Det har vi talt med Karin Smirnoff om.

 

Karin Smirnoff havde egentlig aldrig overvejet, om der var en mulighed for at komme til at skrive på Millennium serien. Som romanforfatter havde hun ingen erfaring med genren, og da hun blev spurgt om hvad hun synes om serien, svarede hun ærligt.

”Jeg havde læst bøgerne og set filmene, og jeg var, ligesom mange andre, særligt begejstret for Stieg Larssons tre bøger og Lisbeth Salander. Men jeg tror ikke, jeg havde et dybere forhold til serien, end så mange andre”, fortæller Karin Smirnoff.

Hun blev dog efterfølgende spurgt, om hun ville skrive videre på serien efter tre bøger fra både Stieg Larsson og David Lagercrantz.

Da hun takkede ja til tilbuddet, var Karin Smirnoff utrolig bevidst om, at der fra omgivelserne ville være en anden tilgang til denne bog, end der har været til hendes tidligere romaner. Både fordi det er en serie, som mange har en holdning til, og hvor der er stærke følelser i spil, og fordi det er et globalt projekt med en helt anden slags penge på spil.

”Personligt synes jeg, Lagercrantz gjorde det godt. Særligt med tanke på den presse, og de anmeldelser, han fik. Jeg tror dog ikke, at forventninger er lige så høje til mig nu, som de var til ham, og jeg hviler egentlig meget i det. Det er jo bare en bog, og det er vigtigt for mig, at den indeholder det, jeg gerne vil have, den skal indeholde og ikke det, alle andre synes, den burde indeholde”, forklarer Karin Smirnoff.

Den svenske forfatter var derfor ikke som sådan nervøs, da bogen skulle udkomme i Sverige, og egentlig havde hun frygtet en meget hårdere kritik, end den hun fik.

”Jeg blev naturligvis lettet, da de første anmeldelser var gode, og holdet omkring var glad, men normalt læser jeg faktisk ikke anmeldelser og kommentarer, for det er jo bare personlige meninger. Altså det er jo altid dejligt, når nogen vil læse det, du har skrevet, og det er da også at foretrække, at folk kan lide det, men læserne kan jo ikke lide det samme, så du kan ikke skrive til alle, lige meget hvor hårdt du prøver.”

Karin Smirnoff besluttede sig hurtigt for, at hun ville udvikle på karaktererne. Hun kan selv enormt godt lide Lisbeth Salanders karakter, men hun følte ikke, der havde været den store udvikling for hende i løbet af de tidligere bøger.

”Jeg synes, hun har haft sådan en teenage-tilgang til livet, og jeg ville gerne gøre hende lidt mere moden. Og så tænkte jeg også på det fra læsernes synspunkt. For vil man læse 9 bøger med en karakter, der ikke rigtig udvikler sig? Personligt synes jeg, det er noget af det, serier kan: udvikle en gennemgående karakter kontinuerligt”, forklarer Karin Smirnoff.

Hun bringer derfor en ny karakter ind i universet. Pigen Svala, der på mange områder er mere voksen end Lisbeth Salander, selvom hun kun er 13 år. Og alligevel er hun en, som Lisbeth i den grad kan spejle sig i.

”Jeg havde egentlig overvejet, om Lisbeth skulle have et barn, men jeg kunne på ingen måder forestille mig, Lisbeth, der ammer, eller gør nogle af de mange andre ting, som nybagte mødre gør. Så kom Svala til mig, og selvom hun er 13 og har oplevet nogle forfærdelige ting, så er hun jo stadig et barn.

Mikael Blomkvist er, ligesom Lisbeth Salander, også tilbage i Havørnens skrig. Også han er i gang med en personlig udvikling, efter Millennium magasinet er lukket på tryk og fortsætter som podcast. For kan graverjournalisten Mikael finde sig til rette i det? Og skal han overhovedet finde sig til rette i det?

”Jeg har egentlig altid syntes, at Mikael Blomkvist var en lidt kedelig karakter. Jeg har faktisk ikke brudt mig så meget om ham. Han kan jagte damer og skrive, og det er jo alt, han gør. Men relationen mellem ham og Lisbeth er interessant, og den vil jeg gerne udforske. Så jeg har lagt nogle benspænd ud for Mikael, så han også kan udvikle sig lidt i mine bøger i serien”, fortæller Karin Smirnoff.

I Havørnens skrig foregår handlingen i det nordlige Sverige. Det er her Karin Smirnoff selv bor, og det var derfor naturligt for hende at flytte karaktererne derop i handlingen i bogen. Hun kender både folket og naturen godt, og er fascineret af den kæmpe udvikling, der har været i området grundet de mange naturressourcer.

”Der foregår en enorm global industrisatsning deroppe i øjeblikket, og der bliver pumpet milliarder i den her region, som for 30 år siden var et sted, som folk glemte, men som nu lige pludselig er attraktiv. Det hele handler nu om penge deroppe, og det er klart, at det er et godt tema at tage og bruge, for det skaber helt naturligt konflikter”.

Karin Smirnoff skal skrive tre bøger i serien, og hvad der skal ske i de kommende bøger, har hun ikke styr på endnu. Hun sætter dog scenen for, at der er både helte og skurke fra første bind, som vi kommer til at møde igen, og det er helt bevidst, at hun arbejder med et større gennemgående plot.

”Jeg synes netop, det er fordelen ved at skrive flere bøger. At der er tid til både udvikling og til at sætte større ting op. Så jeg glæder mig til at skulle skrive videre. Og så glæder jeg mig selvfølgelig til, at læserne skal med på rejsen. Jeg håber jo, jeg får skabt nogle karakterer og en fortælling, som de vil fordybe sig i, og glæde sig til at skulle læse mere om”, slutter Karin Smirnoff.

Interview med Karin Smirnoff

Millennium-serien

Mænd der hader kvinder
BOEGERTILSTAERKPRIS
Mænd der hader kvinderStieg Larsson
107,95 DKK
Paperback
(24)
Mænd der hader kvinder
Pigen der legede med ilden
Pigen der legede med ildenStieg Larsson
129,95 DKK
Paperback
(22)
Pigen der legede med ilden
Luftkastellet der blev sprængt
BOEGERTILSTAERKPRIS
Luftkastellet der blev sprængtStieg Larsson
107,95 DKK
Paperback
(22)
Luftkastellet der blev sprængt
Det der ikke slår os ihjel
Det der ikke slår os ihjelDavid Lagercrantz
129,95 DKK
Paperback
(60)
Det der ikke slår os ihjel
Hende der må dø
Hende der må døDavid Lagercrantz
129,95 DKK
Paperback
Hende der må dø
gode boeger

Bestsellerlisten

Find din næste læseoplevelse her
returnering

Forfatterinterviews 

Find alle forfatterinterviews her >>
god ide

Nye bogudgivelser

Se hvad der udkommer nu og i fremtiden >>