Interview med forfatter Kelli Estes

Kelli Estes roman ’Fortidens skygger’ er inspireret af de virkelige hændelser, dengang hundredvis af kinesere blev fordrevet fra deres hjem langs den amerikanske vestkyst i slutningen af 1800-tallet.

Den amerikanske forfatter med danske rødder på sin fars side, Kelli Estes, har altid været bidt af historie. Da hun var yngre, slugte hun den ene historiske roman efter den anden – ofte dem med en god portion kærlighed indblandet. Da hun ved et tilfælde opdagede en del USA's historie, hun aldrig havde hørt om, blev det derfor et naturligt udgangspunkt for den historieelskende forfatters bog.

I fortiden og nutiden
Året er 1886. Stedet er Seattle på den nordlige del af den amerikanske vestkyst. Hundredvis af kinesere bliver af byens øvrige beboere drevet ned mod et stort skib, der venter på at sejle dem tilbage til Kina. De er ikke længere velkomne i byen og landet.

Med udgangspunkt i dette har Kelli Estes skrevet sin bog ’Fortidens skygger’, der udkom på dansk tidligere på året. Bogen er en gribende fortælling om en del af USA’s historie, som ikke alle er bekendt med. Historien fortælles dels fra den unge kineser Mei Liens side. Sammen med sin far og bedstemor var hun én af de kinesere, der blev fordrevet. Dels fortælles historien fra den unge Inaras side. Inara har netop arvet et hus fra sin tante. Gemt bag et trappetrin finder hun et smukt broderet ærme, som fortæller en historie. Men hvilken?

Sammen med Inara og via Mei Liens fortælling bliver læseren langsomt ført ind i den voldsomme historie. En historie det viser sig, Inaras familie er dybt involveret i. Og for Kelli var det vigtigt, at historien blev fortalt helt rigtigt.

”Jeg var selv helt forfærdet, da jeg opdagede, hvordan denne del af historien havde udfoldet sig. Derfor var det vigtigt for mig, at jeg fik fortalt den helt rigtigt. Så læserne tænkte over det og reflekterede over, hvordan vi behandlede immigranter dengang – og hvordan vi behandler dem nu.”

Idé fra en dagbog
Kelli blev bekendt med historien, da hun i forbindelse med research til en anden bog faldt over en dagbog fra en nybygger. I den var der beskrevet et rygte om en smugler, som havde slået en hel last fuld af kinesere bevidstløs og smidt dem over bord, fordi han var bange for at blive fanget af kystvagten med dem på sin båd.

Tilbage i slutningen af 1800-tallet blev der nemlig vedtaget en Chinese Exclusion Act i USA. Det betød, at kinesere ikke længere var velkomne som immigranter. Derfor blev de smuglet ind. Primært via en rute omkring San Juan øerne ud for Seattle. Og det var netop her, nybyggeren, der skrev dagbogen, boede.

”Jeg begyndte at researche lidt på det, og der dukkede flere og flere forfærdelige historier op om, hvordan kinesere var blevet myrdet og fordrevet fra deres hjem i det vestlige USA i den periode. Jeg havde aldrig hørt om det, og jeg kendte heller ikke nogen, der havde hørt om det. Det eneste, jeg havde hørt om var Chinese Exclusion Act, men ikke alle grusomhederne der fulgte med. Så den historie bestemte jeg mig for at fortælle,” siger Kelli.

Hun satte sig ned og researchede videre. Da hun havde et overblik over historien, besluttede hun sig for at samle de mange historier i én, som skulle foregå i Seattle. Der er derfor faktuelle ting, der ikke foregik helt, som det beskrives i Kellis roman.

”I virkeligheden, når skibet med kineserne aldrig at sejle afsted fra Seattle. Men det gør det i min bog. Jeg følte, at jeg blev nødt til at fortælle alle de grusomheder, der fandt sted rundt om i USA i én samlet historie, for at læserne ville få det rigtige billede af, hvor forfærdeligt det var for kineserne. Og hvis jeg havde lavet historien om, at skibet aldrig forlod Seattle, så tror jeg ikke, at bogen havde haft den samme efterklang ved læserne,” forklarer Kelli.

Parallel til nutidens politiske situation
Bogen blev udgivet i USA tilbage i 2015. Lige som præsidentvalget var under opsejling. Og det gav et helt andet liv til bogen, at den udkom i det politiske miljø, den gjorde. Flere bogklubber har efterfølgende rettet henvendelse til Kelli og fortalt, at bogen satte gang i nogle lange diskussioner med efterfølgende refleksion over, hvordan USA behandler immigranter.

”Set i lyset af den politiske situation og det dengang forestående præsidentvalg, så er jeg selvfølgelig glad for, at den har rørt ved noget i læserne. For mit mål med bogen er egentlig ret simpelt: Jeg vil helt grundlæggende bare gerne have folk til behandle folk der er anderledes med lidt større venlighed. Lede efter lighederne i stedet. For ofte er vi slet ikke så forskellige. Jeg føler nemlig, det er vigtigt, vi ser på vores fejl i fortiden og historien, så vi ikke gentager dem,” forklarer Kelli.

Ud over at være glad for, at bogen har startet samtaler og fået læserne til at reflektere, så er Kelli egentligt i bund og grund også bare glad for, at den er udgivet. Bogen er hendes sjette manuskript, men den første der er blevet udgivet.

”Min vej til et forfatterskab har været virkelig hård. Så det gør mig selvfølgelig ekstra glad og taknemmelig for, at bogen er blevet taget godt imod af læserne”, siger hun.

En rejse mod et forfatterskab
Kelli er vokset op i et lille samfund i staten Washington i det vestlige USA, hvor forfattere ikke var nogen, hun mødte eller hørte særligt meget om, selvom hun læste en hel del. Derfor var det aldrig særlig nærliggende for hende at blive forfatter. Efter skolen fik hun derfor en bachelor i Business Management. Den brugte hun til i en årrække at arbejde som indkøber for flyfabrikanten Boeing. Men så en dag mødte hun en kvinde, som ændrede noget i hende.

”Jeg mødte en forfatter. En kvinde, som havde udgivet en bog. Simpelthen. Og der opdagede jeg, at forfattere ikke var sådan nogle mytiske væsener med magiske kræfter, der levede langt væk fra mig. Hun var lige der foran mig. Og det fik mig til at tænke, at hvis hun kunne lykkedes med det, så kunne jeg måske også”, fortæller Kelli.

Hun begyndte at skrive ved siden af sit arbejde hos Boeing, men langsomt fik hendes spirende forfatterskab hende til at indse, at hun manglede noget i sit liv. Selvom hun var glad for arbejdet hos Boeing og nød det, så stod det pludselig klart for hende, at hun havde brug for at lave noget, der plejede hendes sjæl lidt mere. Hun havde i mellemtiden mødt sin mand, og han støttede hende fuldt ud i, at hun skulle følge sin drøm, så Kelli blev hjemmegående for at få tid til at skrive.

”Der opdagede jeg, hvor hårdt det egentlig er. Jeg blev medlem af organisationen ’Romance Writers of America’. Igennem dem fik jeg adgang til workshops, konferencer og sessioner med etablerede forfattere. Jeg havde en meget stejl læringskurve, og alligevel tog det mig 15 år, inden det lykkedes mig at få udgivet min første bog,” siger Kelli.

Denne bog var første gang, Kelli prøvede at skrive i et format, hvor handlingen er delt op mellem fortid og nutid. Og hun forelskede sig hurtigt i det.

”Jeg havde egentlig grundlæggende en idé om, hvad jeg ville med historien. Men jeg manglede ligesom det sidste, der fik det til at falde på plads. Da min veninde kom hjem fra Kina med et indrammet broderet ærme, gik det hele op i en højere enhed. Der vidste jeg, at jeg havde min historie. Min kobling mellem fortid og nutid. Og nu er jeg så vild med at skrive sådan, at min næste bog også er i det format,” siger Kelli.

Kelli havde bestemt, at denne bog ikke skulle forceres. Det skulle tage den tid, det tog, for at hun følte, at historien blev fortalt på den helt rigtige måde. Derfor endte ’Fortidens skygger’ med at tage hende 4 år i alt.

”Det var hverken for meget eller for lidt. Det var lige tilpas. Jeg har smidt små dele af mig selv i bogen, blandt andet i form af Inaras kærlighed til San Juan øerne, og det udviklede sig lige så stille gennem processen. Så det havde ikke været det samme, hvis jeg havde givet mig selv en deadline,” slutter Kelli