Interview med Liza Marklund

Efter flere års venten er Liza Marklund endelig tilbage. Denne gang med noget helt nyt. Nemlig En eventyrlig spændingsroman, der har sit udspring på en isoleret ø, men som spreder sig ud på fire kontinenter, og som efterlader læseren med et helt nyt syn på verden.

Den succesfulde serie om journalisten Annika Bengtzon er afsluttet, og efter flere års pause er Liza Marklund igen aktuel med en ny bog. ’Sort perle’ tager læseren med på en eventyrlig rejse, der er drevet af kærlighed, af kampen for det man tror på, og af troen på andre mennesker, og som fører hovedpersonen Kiona gennem fire kontinenter i jagten på sandheden og retfærdighed.

Farvel til Annika Bengtzon
Efter at have brugt 18 år i selskab med Annika Bengtzon valgte Liza Marklund at sige farvel til hende i 2015, da ’Jernblod’ afsluttede den populære serie om den elskede journalist.

Serien startede tilbage i 1997, da det blev for meget for Liza, at der ikke var nogle bøger indenfor krimigenren med hovedpersoner, hun kunne identificere sig med.

”Det virkede fuldstændig urimeligt for mig. Der fandtes ingen kvindelige hovedpersoner, der havde mine vilkår og også var mennesker. Der var masser af kvinder, men de var alle sammen døde eller blevet voldtaget. Eller også var de singler og slet ikke interesseret i at have romantiske forbindelser til nogen som helst. Jeg manglede virkelig nogle, jeg kunne spejle mig i”, forklarer Liza.

Liza havde på daværende tidspunkt arbejdet som journalist i mange år, og havde udviklet et stort netværk indenfor den verden. Hun besluttede sig derfor for at springe ud som freelance journalist samtidig med, at hun arbejdede på første bog i Annika Bengtzon serien.

”Mine omgivelser troede jo, jeg var blevet sindssyg. Jeg havde et af Sveriges fedeste journalistjobs med gode karrieremuligheder, og det droppede jeg bare. Men jeg havde ingen ambitioner om at have magt over andre. Jeg ville bare gerne have magt over mig selv”, fortæller Liza.

Den svenske forfatter havde på daværende tidspunkt ingen idé om, hvor populær den menneskelige, kvindelige journalist Annika Bengtzon ville blive. Men det blev hurtigt tydeligt, at Liza ikke var den eneste, der havde savnet en sådan hovedperson.

”Det var meget overvældende – og fuldstændig uventet. For hvem gider købe feministiske journalistromaner?”, spørger Liza med et smil, inden hun fortsætter:

”Men jeg er meget taknemmelig, og det var jo helt fantastisk at få lov til at skrive serien og alle de historier, jeg havde gået og tænkt på, færdig.”

Nye præferencer
For tre et halvt år siden udkom så altså den sidste bog om Annika Bengtzon. I kølvandet på det brugte Liza en hel del tid med familien, da hendes mand blev ramt af kræft. Det satte et andet perspektiv på livet for den svenske forfatter.

”Jeg tænkte selvfølgelig en hel masse i den periode. Og noget af det, jeg opdagede, var, at mine præferencer havde ændret sig. Jeg ville lige pludselig gerne selv læse en anden type bog, end jeg ville tidligere”, forklarer Liza.

Det, der nu fangede og fastholdt forfatterens opmærksomhed, var storslåede menneskelige fortællinger. Fortællinger som for eksempel dem, Elena Ferrante skriver. Dog krydret med et større spændingsaspekt.

”Jeg ville gerne læse noget stort. Jeg ville læse en stor beretning om eventyr, om kærlighed og om menneskers vilje, og hvad vi vil gøre for dem, vi elsker. Så det blev sådan en bog, jeg skrev. Og den er jo på mange måder helt anderledes end bøgerne om Annika Bengtzon”, siger Liza.

En anden stemme
Idéen til ’Sort perle’ og historien om hovedpersonen Kiona dukkede faktisk allerede op hos Liza for mange år siden. Den svenske forfatter var gode veninder med den svenske udenrigsminister Anna Lindh, der på tragisk vis blev stukket ihjel i 2003.

Drabet efterlod naturligvis Liza i dyb sorg, og hun tog derfor til Cookøen Rarotonga for at komme væk. Her har hun nemlig nogle venner og en guddatter, der bor. På en gåtur rundt på øen kom fortællingen om Kiona til hende.

”Det virker, som om det rabler fuldstændig for mig, når jeg skal fortælle folk om det”, siger Liza med et smil og fortsætter:

”Men en dag, da jeg var ude at gå på Rarotonga, så blev jeg pludselig ramt af en stemme, der fortalte mig en historie. Jeg gik og gik, imens historien bare flød ind i mig”, forklarer Liza.

Faktisk endte Liza med at gå så langt, at hun havde gået halvdelen af den 32 kilometer lange tur rundt på øen, da hun endelig stoppede op igen. Hun tog bussen tilbage til hovedstaden, hvor hun gik hen til telegrafstationen, der på daværende tidspunkt var det eneste sted på øen med internet, og så skrev hun en mail til sin forlægger i Stockholm, hvor hun fortalte om historien.

Derefter blev historien skrinlagt igen. Indtil hun pludselig fik lyst til rent faktisk at skrive den.

”Man kan sige, at denne bog på mange måder er et produkt af sorg og melankoli. Men også af tro. Ikke kun troen på noget større, men også troen på hinanden. For det er i bund og grund det, der har fået os mennesker hertil. Al forskning og alle fortællinger er jo bundet op på, at vi tror på hinanden. Vi kan jo ikke tjekke alt, så vi bliver nødt til at tro på hinanden. Dyr tror ikke. Det er unikt for os. Og Kiona, hun tror virkelig”, forklarer Liza.

Ud i verden
Hovedpersonen i ’Sort perle’, Kiona, bor helt isoleret på Cookøen Manihiki. Det er stadig et af de mest isolerede, befolkede steder i verden. Da Liza Marklund besøgte stedet på research-tur, afgik der et enkelt fly til øen hver anden tirsdag, og det havde kun plads til 8 mennesker.

På daværende tidspunkt havde der desuden ikke været et skib med fornødenheder i fem måneder. Så alt var brugt op. Der var simpelthen ikke mere af de, for vi andre, helt almindelige ting som for eksempel tandpasta.

Det samme er tilfældet i slutningen af 90’erne, hvor historien om Kiona tager sin begyndelse. Dengang fandtes der ingen flyrute, og der havde ikke været et skib med fornødenheder i 6 måneder. Kiona bruger dagtimerne på den isolerede ø på at fridykke efter perler på familiens perlefarm og aftenerne på at læse bøger, som det sidste skib med fornødenheder havde med til hende fra hendes moster i New Zealand.

En helt almindelig dag går en yacht på grund ud for øen, og ombord er svenskeren Erik. Han bliver reddet i land, Kiona og han forelsker sig, og livet på den isolerede ø fortsætter som hidtil. Indtil en dag, da der ankommer et skib med mænd til øen. De tager Erik med sig, og Kionas liv bliver vendt op og ned. Hun drager ud i verden for at finde Erik og for at finde ud af, hvad der foregår.

Kionas rejse, både den mentale og den fysiske, er omdrejningspunktet i ’Sort perle’. Undervejs kommer hun i nogle situationer, der giver hende en livslektion på den hårde måde, men under hele forløbet er hendes tro på retfærdighed og på andre mennesker gennemgående.

Se verden med nye øjne
Alle karakterer i ’Sort perle’ er opstået ud af fri fantasi, og selvom Liza lavede grundig research på Manihiki, så er Kiona og hendes familie helt Lizas egen. Det samme er de mennesker, som Kiona møder på sin vej. Blandt andet den karismatiske og omsorgsfulde Clay, som Liza havde glædet sig meget til at få plads til i en af sine bøger.

”Det var rigtig cool, at der blev plads til hende i ’Sort perle’. Hun har været med mig længe, og endelig kom den perfekte mulighed”, siger Liza med et stort smil.

”Clay er jo gået i en helt anden retning, end samfundet i dag. Hun har simpelthen slettet race, alder og køn. Hun kunne ikke være mere ligeglad med den slags. Det er jo på mange måder også det, der bliver kæmpet for at opnå i dag, men det fylder bare på en helt anden måde, end det gør for Clay. Hun tænker ganske enkelt ikke over det”, forklarer Liza.

Clay samler Kiona op og hjælper hende, da hun har allermest brug for det. Clay viser sig at bo i en form for kollektiv sammen med en række andre beboere, der alle hjælper hinanden på den ene eller den anden måde.

Fælles for de personer, der bor i kollektivet, er, at de alle lever på kanten af samfundet. Personligheder, som på mange måder er isolerede. Tiden i kollektivet minder derfor også Kiona om livet på Manihiki.

”I bund og grund lever vi jo alle sammen en smule isoleret. Vi hører til et bestemt geografisk sted og sidder alle på en måde fast. Vi danner vores verdensbillede ud fra litteratur, film, nyheder, generelt fra fortællinger. Og så længes vi ud. Sådan er det for langt de fleste. I Kionas tilfælde er det bare mere ekstremt. Det bliver meget tydeligt for hende, fordi det i meget lang tid er decideret umuligt at komme væk fra Manihiki”, siger Liza.

Kollektivet og dets beboere kommer til at danne base for Kiona, der langsomt begynder at finde sig til rette i den, for hende, nye verden, hun er havnet i.

Og det er netop med vilje, at Kiona, og læserne, langsomt ser den nye verden udfolde sig. Det er nemlig én af de oplevelser, der er særdeles vigtige for Liza, og som hun håber, læserne tager med sig.

”Jeg håber, at læserne ser sig selv i et lidt andet perspektiv. At de træder et skridt tilbage og kigger på verden med nye øjne. Ligesom Kiona. For det, tror jeg, er sundt”, siger Liza og fortsætter:

”Jeg er godt klar over, at det her er en meget anderledes bog end bøgerne om Annika Bengtzon, men jeg ved, at jeg har meget intelligente læsere, så det er jeg slet ikke i tvivl om, de godt kan klare. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at de godt kan se, hvad jeg vil med den her bog”, slutter Liza Marklund.

Sjove fakta:
Liza Marklund har selv boet på alle de destinationer og adresser, som Kiona bor på i ’Sort perle’.

Liza Marklund har allerede en idé om, hvad hendes næste bog skal handle om, men hun kan desværre ikke løfte sløret for noget endnu.