Interview med Sara Blædel

Sara Blædel har efterhånden været forfatter i mange år, og for hende er det især processen op til, hun sætter sig ned og skriver bogen, der driver hende.

”Jeg elsker, når jeg har noget, der bobler i mit hoved’ siger Sara Blædel om arbejdsprocessen med sine bøger.

Sara Blædel har været forfatter i en årrække, og selvom hun ved afslutningen af Elins død blev ramt af tvivl om, om hun kunne finde på noget nyt, så er der alligevel allerede nye idéer, der har meldt deres ankomst.

”Jeg må indrømme, da jeg var færdig med Elins død, så tænkte jeg ’Kors i hytten, hvad skal det næste være? Jeg har jo været omkring alt’. Men da jeg lagde den tanke lidt til side, så meldte en ny idé sig helt,” fortæller hun.

Nu går den populære forfatter og pusler med den nye idé i sit hoved og forsøger at vende og dreje det hele, og det er lige præcis det sted i processen, hun allerbedst kan lide. Det er nemlig der, hun får mulighed for at lege med alle tænkelige scenarier.

”Det er virkelig et dejligt tidspunkt at være i mit hoved, når en ny idé bobler. Jeg tænker overhovedet ikke på, at jeg skal levere endnu en bestseller eller noget i den retning. Jeg er udelukkende drevet af nysgerrighed”, fortæller Sara Blædel.

Det var også nysgerrighed, der sendte hende i retning af temaet i Elins død. For nogle år siden blev Sara Blædel nemlig opmærksom på en ulykke, der skete på Haderslev Dam i 1959. Her døde 57 mennesker tragisk, og det fik tankerne til at rulle hos forfatteren.

”Det var en sommerudflugt, der gik galt, og det er jo bare sådan noget, der ikke må ske. Det er slet ikke en mulighed, at en sommerudflugt, som ellers skulle være et dejligt minde, går galt. Og så begyndte min hjerne at arbejde. For når så mange dør i et lille samfund, så må det påvirke hele omverdenen. Hvem levede videre, og hvem mistede livet eller nogen, de havde kær? Og hvad med skyld?”

Sara Blædel arbejdede med idéen i sit hoved samtidig med, at hun også arbejdede med en mere personlig vinkel. Nemlig hvordan det er, når ens forældre pludseligt dør, og der er ting, man aldrig fik talt om.

”Når man dør, så efterlader man jo et levet liv. Og de pårørende skal jo igennem alle de her papirer og ting, og der ved man bare aldrig helt, hvad man finder”, siger Sara Blædel og fortsætter:

”Det er jo virkelig interessant det der med, at man efterlader noget til nogen, som der aldrig kan blive talt om. Måske noget som ingen vidste, men som pludselig dukker op.”

Spørgsmålet der også meldte sig for Sara Blædel var, om det overhovedet er forventeligt, at man fortæller alt til sine pårørende. Hvad har man krav på at vide om sine nærmeste?

”Altså i virkeligheden har man jo ikke krav på at vide noget som helst. Men det er da en vanvittig oplevelse i forvejen at være et sårbart sted og så blive konfronteret med nogle hemmeligheder, fordi der gemmer sig et enkelt papir, som chokerer, mellem alle de andre papirer,” siger Sara Blædel.

Arbejdet med Elins død har været en særlig god proces, fordi bogen er endt præcis der, hvor hun havde planlagt.

”Jeg har jo arbejdet med Louise Rick i mange år efterhånden, og hun overrasker mig altid. Det kan jo måske virke dumt, at jeg siger, jeg ikke altid ved, hvad hun vil gøre, men mine karakterer har virkelig deres eget liv, så selvom jeg har gjort mig meget umage og lagt alle mulige planer, så er det bare ikke altid til at sige, hvordan Louise, Camilla og de andre udfører de planer,” forklarer Sara Blædel.

Forfatteren er også glad for, at hun stadig nyder at arbejde med sin populære karakter efter så mange år.

”Det er virkelig en glæde for mig at arbejde med hende, for selvom det er uforudsigeligt, hvordan hun kommer til at fremstå, når jeg først skriver, så er det som om, at hun i Elins død bare har taget mine planer og eksekveret dem på en helt igennem fantastisk måde,” siger Sara Blædel og tilføjer:

”Det kunne jo nemt have endt med at spænde ben for mig efter så mange år, fordi hun ville holde op med at vokse på mig, og det ville blive for forudsigeligt. Men der er vi heldigvis ikke endnu.”

Hele forløbet med Elins død var dog ikke gnidningsfrit for Sara Blædel. Èn ting viste sig nemlig at være en større udfordring end resten.

”Jeg fik en hundehvalp, lige inden jeg begyndte at skrive, og dét kan ikke anbefales. Alting tog lige lidt længere tid,” slutter forfatteren grinende.