Q&A Jesper Stein

Hvad inspirerede dig til at skrive romanen ”Lejr” og bevæge dig væk fra krimigenren og autofiktion?

Jeg ville gerne skrive om relationen mellem en far og en teenagedatter, om den følelse, man kan have af at miste sit barn, når det kommer i puberteten, og få en tvær og kontrær teenager i stedet for, som synes man er megapinlig og som ved alt i hele verden, men jo stadigvæk er et barn, som har brug for omsorg og for at blive set og anerkendt i sit forsøg på at løsrive sig. Jeg ville skrive om de svære følelser og mange dilemmaer, der opstår, fordi jeg kender dem fra mit eget og mine venners liv.

Hvordan har din erfaring med at skrive krimier påvirket din tilgang til at skrive en samtidsroman som "Lejr"?

Det har faktisk været lidt af en sten i skoen med alle krimierne og alle de tricks, man bruger og alle de sløjfer, man binder til sidst. Alt det har jeg skullet aflære mig, og det tog lidt tid. Lejr er en roman, der er drevet af hovedpersonens indre spænding, det er en litterær roman, hvor alting ikke går op, men hvor man kommer længere ind i personerne og deres relationer, man kommer ned i deres mørke og desperation, de er pinlige og skamfulde og blottede på en anden måde end karaktererne i en krimi.

Kan du beskrive hovedpersonen Kaspars og de største udfordringer, han står overfor i romanen?

Kaspar er lige blevet forladt af sin kone efter at have blameret sig totalt til hendes seneste fernisering. Han er alene på ferie for første gang efter skilsmissen med sine to børn på en sommerlejr, og han vil så gerne være en del af det voksne fællesskab. Anerkendes og ses. Men hans datters teenageoprør sår splid på lejren, så det bliver et problem for ham at have hendes ryg og være venner med de andre voksne. Kaspar er en mand, der er meget dårlig til at passe på sig selv følelsesmæssigt. Han er ikke god til at tage vare på sine egne behov, sætte grænser og melde ud, hvad han har brug for. Samtidig er han utrolig selvcentreret, for han er hele tiden optaget af, hvad de andre mener om ham. Han er en pleaser, der er afhængig af andres anerkendelse, og den får han ikke, og så slår det klik inde i ham.

Hvordan påvirker Kaspars usikkerhed og afhængighed af andres accept hans forhold til de andre i lejren? Og hvem er de?

I stedet for at sige hvad han mener og føler, når han møder de andre, så snakker han dem efter munden eller forsøger at lyde skarp og begavet og frisindet. Og den mangel på tydelighed, han udviser i mødet med omgivelserne, forplanter sig, tror jeg, så kommunikationen fra start bliver svær. De er så heller ikke lige nemme alle sammen, et fællesskab af store selvforelskede egoer, som bruger børnene, som en slags forlængelse af deres egne behov, tanker og følelse, som mange voksne gør i dag. Der er kunstneren Rob, som er en klassisk chauvinistisk machorebel, udfordrende, men kun på sine egen præmisser. Der er en krimiforfatter med meget høje tanker om sig selv og sit værk, en underdanig eksmand, en dominerende sexolog, en fundraiser, som forsøger at nå Kaspar og så er der en håndfuld teenagepiger, som ser igennem de voksnes frelste bullshit og sætter ord på det – særligt Kaspars datter Sara. 

Hvordan har du arbejdet med at skildre de komplekse relationer og dynamikken mellem de forskellige karakterer på sommerlejren? Hvilke tanker har du gjort dig om skildringen af de magtrelationer, der opstår mellem mændene og kvinderne?

Jeg har skrevet det frem som en fortælling om Kaspars følelsesmæssige ubalance, relationen til datteren og mødet med de andre voksne. Og så sker der ting undervejs i processen, vi kommer forbi mange af samtidens store diskussioner om køn, me too, hvad vi må sige til og om hinanden, skilsmisser, polyamori og påklædning. Og det er ikke fordi jeg ville skrive specifikt om det, men når en gruppe voksne med teenagere er sammen i mange dage, så taler de naturligt om de her emner, deres indbyrdes magtkampe, frustrationer og følelser af svigt udspiller sig i de her samtaler, og her bliver de så konstant udfordret af de unge piger, som er en slags sandsigersker i en del af samtalerne

Hvilke udfordringer står Kaspar overfor i sin søgen efter at forstå og navigere i de moderne kønsroller? Hvordan reflekterer hans karakter de udfordringer, som den moderne mand står overfor i dag?

Kaspar er et skrøbeligt sted ved romanens begyndelse, han er meget porøs og sårbar, og han leder efter noget fast grund at stå på ikke mindst som mand. Han har svært ved sin egen sårbarhed, som selvfølgelig også er presset af, at han skal være far og har ansvaret for to børn. Generelt er han som mange mænd i dag splittet mellem de klassiske maskuline idealer, som han aldrig har kunnet finde sig hjemme i, og angsten for at blotte sig, være følsom og sårbar, som han faktisk har i sig, men er bange for, fordi han føler at han er blevet straffet for det i skolen, af andre mænd eller kærester.

Hvad håber du, at læserne vil forstå om den moderne mands kamp for identitet og accept gennem Kaspars rejse i "Lejr"?

Jeg håber de møder dele af dem selv og forstår, at der er brug for at komme ud af busken med det hele, længslerne, følelserne og sårbarheden.

Hvilke temaer håber du, at læserne vil reflektere over efter at have læst "Lejr"?

Jeg skriver ikke bøger om temaer, men fortællinger om mennesker, jeg er udfordret af, har det svært med og er nysgerrig på. Og så opstår der temaer undervejs i fortællingen, og det bestemmer jeg ikke over, slet ikke over læserens temaer, som jeg allerede nu fornemmer er meget forskellige, men selv har jeg været optaget af far-datter-forholdet, længslen efter at blive en del af et fællesskab og at prøve at forstå et menneske, der ikke er i stand til at mærke sig selv og hvad det betyder for omgivelserne.

Hvordan har dine egne oplevelser og observationer af samtiden påvirket de emner, du tager op i Lejr?

Samtidens debatter er til stede i bogen, de unge pigers påklædning, deres brug af mobiltelefoner, seksualiseringen af teenagere fra en ung alder og me too, forældreskab, skilsmissebørn, voksnes svigt og manglende mod til at tage forældrerollen på sig, når de gør ondt, det er alt sammen ting, jeg kender fra mit eget liv og gerne har villet skrive om de svære og komplekse sider af.