Q&A Kim Hundevadt

Som forlagschef har Kim Hundevadt i 14 år stået i spidsen for Politikens Forlags fagbogsredaktion, men for to år siden begyndte han i hemmelighed at skrive på en roman. Da han vurderede, at den var så langt, som han kunne komme på egen hånd, sendte han anonymt manuskriptet til forlagets skønlitterære redaktion og ventede i spænding på en tilbagemelding. Heldigvis var de vilde med den, og nu debuterer Kim Hundevadt som forfatter med krimien ’Porcus’.

’Porcus’ er din debut som skønlitterær forfatter. Hvad fik dig i gang med at skrive en krimi?

Jeg har i mange år haft en ide til, hvordan en krimi kunne begynde, uden at gøre noget ved det. Og jeg troede egentlig, at det skulle forblive sådan. For to år siden var jeg på et kursus i historiefortælling, og så gik der pludselig hul på processen. Den gamle ide viste sig at kunne bære tre kapitler. Og så blev jeg bare ved. Det ene ord tog det andet. En skønne dag var der et helt manuskript.

Du er selv uddannet journalist og har arbejdet i mange år på Jyllands-Posten. Hvordan har du brugt din baggrund i ’Porcus’?

Jeg kan godt lide at skrive tæt på virkeligheden. Uanset om det er politiets arbejde, bandernes brug af lejemordere eller formuer, der gemmes væk i skattely, skal der være styr på facts. En række scener i bogen er inspireret af virkelige personer eller virkelige begivenheder. I må selv gætte hvilke, ha-ha… Så jeg har trukket flittigt på det journalistiske håndværk, men også givet mig selv den fantastiske frihed, det er at bygge en fiktiv historie ovenpå virkeligheden.

Hvad handler Porcus om?

Danmarks største svineavler har været sporløst forsvundet i tre uger, da det en sen aften ringer på døren hos journalisten Michael Moll. På måtten finder han en kuvert med et foto af svineavleren, en nordjysk adresse og teksten ’Mød mig her i nat’. Moll kører tværs gennem landet for at afsløre, at svineavleren har været offer for en bestialsk forbrydelse, og sagen trækker tråde til både russiske kriminelle og radikale dyreaktivister. Hvad værre er: Hans egen 19-årige datter ser ud til at være involveret. Bogens anden hovedperson, PET-agent Christiane Mielcke, bliver sat på sagen, der hurtigt eksploderer i offentligheden. Københavnske aktivister og vrede borgere fra provinsen støder sammen foran Christiansborg. Undervejs opdager Mielcke, at journalisten er mere indblandet, end han vil indrømme. De indser dog begge, at de er afhængige af hinanden og må tage utraditionelle metoder i brug, hvis de skal til bunds i sagen. Det er indledningen til seks dramatiske døgn, der kulminerer i et makabert spil om liv og død.

Kan du beskrive dit makkerpar Moll og Mielcke?

Michael Moll er 46 år og arbejdersøn fra en fiktiv stationsby i Vestjylland. Christiane Mielcke er 36 år og overklassedatter fra Klampenborg. Hun kommer fra en slægt af advokater, men er mere til jiu-jitsu end jura. Deres forskellige opvækst kan bringe dem på kollisionskurs, men de har også flere træk til fælles. Både Mich og Chris, som de hedder blandt venner, er drevet af et kæmpe behov for retfærdighed. Skurkene skal afsløres og bures inde, koste hvad det vil. Og de roder sig begge ud i konflikter med chefer og kærester, nogle gange fordi de dummer sig, andre gange fordi de nægter at gå på kompromis med deres egne værdier.

Hvilke temaer har optaget dig i processen med ’Porcus’?

Bogen kredser blandt andet om de voksende modsætninger mellem land og by og kaster især et kritisk lys på dyrevelfærden i dansk landbrug, mere specifikt i produktionen af grise.

Er der noget, der har overrasket dig i din research?

Ja, grise har virkelig ikke et godt liv i de danske stalde. Det er værre, end jeg troede. Dyrene betaler en uhørt høj pris for, at de anses for at være produktionsenheder snarere end levende væsener med basale behov. Jeg har ikke lyst til at missionere, og folk må spise, hvad de vil inden for lovens rammer, men jeg har selv været nødt til at tage konsekvensen af den viden, jeg har fået i researchen. Jeg spiser ikke længere kød fra dyr, som har haft et miserabelt liv.

’Porcus’ er første bind i en ny krimiserie om Moll og Mielcke. Hvad kendetegner serien?

Det vigtigste mål er at skrive en serie, som er elementært spændende, og har nogle interessante hovedpersoner, som læserne, trods deres åbenlyse fejl og mangler, kan heppe på og holde med og har lyst til at følge over flere bøger. Det mål har jeg nok til fælles med alle krimiforfattere. Men ambitionen med Moll og Mielcke-serien er også at lave et portræt af Danmark i 2020’erne og skrive sig ind på nogle af de brandvarme temaer, der præger vores tid. Det kan være alt fra landbrug til bandekriminalitet, sprækkerne i velfærdssamfundet og vores forhold til fremmede magter. Det skal først og fremmest være underholdende at læse, men der må gerne være den bonus, at man også får noget at tænke over.

Hvad oplever du, indtil videre har været kendetegnende for Danmark i 2020’erne?

Den store historie i 2020’erne, ikke blot i Danmark, men i hele den vestlige verden, er den voksende splittelse mellem land og by, mellem højre og venstre, mellem nationalkonservatisme og wokeisme. Splittelsen fører i nogle lande til voldelige konfrontationer. Så vidt er det ikke kommet her endnu, men vi er ikke immune over for splittelsen. Vi skal passe på det, vi har. Og vi bør holde op med at tro, at andre er dårligere mennesker, fordi de har en anden politisk overbevisning end os.

Hvordan har det været at skrive fiktion?

En kæmpe fornøjelse. Jeg har virkelig nydt det. Det er som at skabe en helt ny verden i fantasien. Da jeg begyndte at skrive, var personerne flade og endimensionelle, men nu, hvor jeg har lært dem at kende, er de blevet hele mennesker med en personlighed, en fortid, et levet liv.

Hvem er dine forbilleder udi krimigenren?

Hvis jeg skal nævne et par inspirationskilder blandt mange, kunne det være norske Jo Nesbø og tyske Volker Kutscher. Han har skrevet krimierne, som danner forlæg for TV-serien ’Babylon Berlin’. I serien følger man Gereon Rath og Charlotte Ritter gennem en række vilde sager, og undervejs får man et spændende indblik i en fascinerende brydningstid i 1920’ernes og 1930’ernes Berlin. Det fantastiske ville være, om man ved at følge Michael Moll og Christiane Mielcke på samme måde vil ende med at få et spændende blik på 2020’ernes Danmark.