QA med Lars Kepler

I har kaldt skriveprocessen med Søvngængeren mareridtsagtig. Hvad skete der?

Vores bøger om Joona Linna og Saga Bauer handler om at sætte menneskets mørkeste og mest voldelige sider op imod empati, kærlighed og heltemod. Politiarbejdet er realistisk skildret, mens forbrydelserne er ekstraordinære uden at miste deres forankring i virkeligheden. Vores motto er altid at skrive præcis de bøger, som vi selv ville elske at læse. Hårene skal rejse sig i nakken, man skal få hjertebanken, og tårerne skal pible frem i øjnene. Vi forsøger altid at skrive om det, vi selv er bange for, måske for at føle os tryggere bagefter, men Søvngængeren er usædvanlig mareridtsagtig, selv for en bog af Lars Kepler. Bogen har et stort magnetisk mørke over sig, som er meget stemningsfuldt, men som også hænger ved længe efter hver arbejdsdag.

Søvngængeren er 10. bog i serien. Man må få et særligt forhold til sine karakterer, når man følger dem over så lang tid. Hvilken plads har Joona Linna i jeres liv i dag?

Han er hele tiden til stede; en person vi kender særdeles godt og samtidig er meget fascinerede af. Da vi begyndte at skrive Hypnotisøren, var Joona Linna en helt, som aldrig gav op i nogen situationer. Men interessant nok har han forandret sig gennem årene. Både hans krop og psyke har fået dybe ar. Han er begyndt at spørge sig selv, om han mon også er en del af problemet. Hvad hvis han med sine ekstreme metoder rent faktisk gør verden til et værre sted? Det tror vi selvfølgelig ikke, men han er et menneske, der er nødt til at forholde sig til sine egne mørke tanker.

Hvordan bliver I ved med at finde inspiration til nye historier inden for det samme univers?

Kreativitet er ikke noget, man kan tage for givet, men skriveprocessen indeholder så mange forskellige faser, at en forfatter aldrig behøver at sidde og stirre på en blank side (medmindre det er det, skriveprocessen har brug for). Det handler i høj grad om at lære sig selv at kende som forfatter, hvordan processen forløber, hvornår man skal lave research, og hvornår plottet skal begynde at tage form. Men for at være ærlige elsker vi allermest, når magien siver ind i vores lille arbejdsrum, luften bliver elektrisk, og det eneste man kan høre, er den hastige klapren fra to tastaturer.

Hvad har overrasket jer mest, når I ser tilbage på serien her efter 10 bøger?

At glæden og lysten er stærkere end nogensinde, at vores samarbejde kun bliver bedre, at vi elsker at fortælle de her historier, og at det hver gang vi møder vores karakterer igen, er som at gense nogle rigtig gode venner.

I har millioner af læsere verden over, der sikkert frygter, at det slutter her. Kan I løfte en flig af sløret for, hvad der sker herfra med serien?

Vi er allerede begyndt at skrive på bog nummer 11 og kan godt afsløre, at tiden er inde til, at Saga Bauer vender tilbage til politiet ... Vi har savnet hende og ser frem til at se hende igen.