Q&A med Sigurd Barret

1. Hvornår startede du med at interessere dig for rummet og rumfart?

   Det gjorde jeg allerede som barn. Jeg er født i 1967, så amerikanerne månelandinger 1969-72 står i min hukommelse som noget af det første, jeg så i fjernsynet. Det var uvirkeligt, spændende og fascinerende. Og ja, jeg kan da huske, at jeg drømte om selv at blive astronaut! 

    

2. Hvad er det der pirrer din nysgerrighed ved rummet?

   Jeg tror, at alle mennesker er fascinerede af det store rum, som vi er en del af. Hvad er Universet? Hvad kan vi lære af det? Og hvordan kan vi bruge Universet til bedre at forstå os selv? Jeg er et troende menneske, men alligevel kan skaberværket godt være meget større end den lille jordklode, vi kender.

    

3. Hvorfor synes du det er vigtigt at forstå det univers, vi er en del af?

   Både fordi vi på mange måder har gjort os afhængige af rummet med gps teknologi, satellitter og vejrobservationer, men også fordi vi kan bruge den større forståelse af rummet til bedre at forstå os selv og vores egen lille verden.

    

4. Hvis du skal nævne én ting du er blevet overrasket over i arbejdet med bogen, hvad ville det så være?

   At rumfart egentlig fylder så lidt i forhold til astronomien. Vores egen lille del af Solsystemet, som ellers kan synes kæmpestor, er jo kun en forsvindende lille del af det store Univers. Skal man prøve at forstå Universet, må man starte ved vores eget solsystem, men afstandene er så ufatteligt store, at man næsten bliver rundtosset, før man er begyndt.

    

5. Du skriver at det har været langt sværere at formidle end mange af dine tidligere bøger – hvorfor?

   Fordi rummet både er meget konkret og meget abstrakt. Planeterne og stjernerne er der jo rent fysisk, men afstandene ud til dem er så enorme, at vi knap kan begribe det. At forklare børn om sorte huller, stjerneskud, tyngdekraft og stjernestøv er ikke spå let, men jeg tror, det er lykkedes, blandt andet takket være de dygtige fageksperter, som har undervist og vejledt mig.

    

6. Hvad har været det mest udfordrende ved at skrive den store bog om rummet?

   Til hvert kapitel hører der en film og en sang. Det har været en udfordring at skrive sange og lave film om rummet, men i samarbejde med guitaristen Eskild Dohn er det lykkedes, og jeg tror i al beskedenhed, vi har lavet 16 hits, så man kan synge om rummet og danse rumdisko, så stjernetågerne letter!

    

7. Rummet, stjernerne og himlen har givet mange mennesker inspiration gennem tiderne. Efter at have skrevet bogen, hvilken er så din yndlingshistorie om rummet?

   Amerikanernes første månelanding er en af de mest fantastiske historier, man kan forestille sig. Selv om det i dag er mere end 50 år siden, så var det en teknologisk triumf, da mennesket første gang gik på Månen. "Et lille skridt for mig, et stort skridt for menneskeheden!" sagde Neil Armstrong, og det har vi selvfølgelig også lavet en sang ud af.

    

8. Hvis du selv kunne vælge, hvilken planet ville du så rejse ud til og udforske i morgen?

   Jeg tror, at Mars er den mest indbydende. Merkur kan være meget, meget varm, Venus har giftige skyer, og både Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun er gasplaneter uden en fast overflade. Så Mars ville klart være den planet, man ville foretrække. NASA har da også allerede nu træningslejre, for kommende Marsboere kan øve sig. Ifølge Andreas Mogensen kan et Marseventyr godt blive virkelighed i vores levetid, men først vil man tilbage til Månen, så en Marsrejse ligger nok alligevel lidt ude i fremtiden.

    

9. Hvad er det mest opsigtsvækkende, du er stødt på, som vores viden om rummet kan betyde for os mennesker og vores fremtid?

   At vores jord er så lille og så unik. Tanken om at etablere sig på andre planeter, hvis vi skulle komme til at ødelægge voers egen, er spændende men måske ikke så realistisk. Jorden er og bliver helt fantastisk, og vi bliver nødt til at lære at passe på den, hvis vi skal have en fremtid som mennesker, og det skal vi selvfølgelig!

    

10. Danmarks berømte astronaut, Andreas Mogensen, medvirker også i bogen. Hvad er det ved Andreas’ historie, der fascinerer dig, og hvad kan vi lære af den?

Andreas lod sig interviewe til bogen, og han lavede også flere film til mig ude fra Den Internationale Rumstation. Det gjorde indtryk på mig, når han fortalte, at når man kigger ned på Jorden fra rummet, så er det uforståeligt, hvorfor vi mennesker har behov for at bekrige hinanden, for set ude fra rummet er planeten dejlig og blå, og der er ingen grænser.