Q&A med Thomas Korsgaard

De 16 noveller i samlingen foregår i samme lokalsamfund. Hvor stammer inspirationen til det fra?

Det kommer an på, hvordan man forstår ordet inspiration. Engang sagde jeg til et menneske: “Hvor var det inspirerende at møde dig,” og han spurgte mig meget bange, om jeg havde tænkt mig at skrive om ham. Det var ikke sådan, jeg mente det. Jeg mente, at det havde været livgivende. Sådan ser jeg også på inspiration i en kreativ sammenhæng; som det, som forstærker det, som er mig selv. Inspirationen kommer derfor også af mange forskellige veje. Jeg skriver mine bøger på et spind af både egne erfaringer, tiden vi lever i, mennesker jeg har mødt, ting jeg har hørt, set, læst, tænkt. Sådan er det altid. Livet og mennesker inspirerer mig.

Hvordan er en typisk skriveproces for dig og har denne været anderledes?

Jeg skriver hver dag. Står op, laver en kop kaffe og går i gang. Allerhelst klokken 5 om morgenen med helt trætte øjne. På det tidspunkt er jeg for sløret til at være for selvkritisk og det er godt for at få skrevet noget råmateriale, som senere kan blive godt - forhåbentlig. Sådan nørkler jeg med det samme dokument i flere år til jeg er færdig med teksterne. Med Snydt ud af næsen har jeg haft som dogme, at hver gang jeg syntes, jeg var færdig at lade der gå nogle måneder og så skrive teksterne igennem for at se, hvad der ville ske, hvis jeg levede med teksterne i lang tid. Og så har jeg haft en mentor, en dansk forfatter, som jeg ser meget op til, som jeg har talt i telefon med om teksterne løbende. Det har været meget udviklende.

Hvorfor en samling af noveller i stedet for én lang fortælling?

For at kunne komme ud i flere forskellige afkroge, være sammen med flere forskellige personer i den samme by. “Hvad sker der mon i dét hus?” Sådan tænker jeg tit, når jeg kører gennem landet og sådan har jeg også haft det, mens jeg har opholdt mig i landskabet i min novellesamling. Beslutningen om at skrive noveller har først og fremmest gjort det muligt at gå med netop dét, der interesserede mig her og nu. Mange af de idéer eller indfald, som er blevet til disse noveller, ville jeg have afvist eller slået hen og glemt alt om igen, hvis jeg i stedet havde sat mig for at skrive en roman - fordi så ville alle historierne ikke kunne passe ind hos den samme hovedperson eller den samme fortællerstemme. At skrive noveller gjorde det muligt for mig at skrive om noget, som jeg ellers aldrig ville kunne have skrevet om, fordi det ikke ville kunne findes ind i en roman.

Hvilken af novellerne betyder mest for dig?

Det skifter fra dag til dag, men jeg har lige læst den novelle, som hedder ’René’ højt for en ven, som begyndte at græde. Det var et meget stærkt øjeblik, så lige nu er jeg meget knyttet til den. Men ’En dag fra eller til’ er også en novelle, jeg har stærke følelser for. Jeg identificerer mig med næsten alle personerne i bogen, men Niels Peter i den novelle har jeg en særlig ømhed for.

Hvorfor er der en lyserød harmonika på forsiden af bogen?

Mundharmonikaen spiller en skæbnesvanger og fatal rolle i den novelle, som hedder ’Sove igennem’. Derfor blev den emblem. Jeg har lige talt med en, som ikke turde læse den færdig. Det er samlingens måske hårdeste historie.

Hvem er novellesamlingen henvendt til?

Alle!

Hvad håber du, at læserne får ud af at læse 'Snydt ud af næsen’?

Jeg håber, at de vil komme til at forstå, at der bor mennesker selv i de huse rundt omkring i Danmark, hvor man tænker “der kan da umuligt bo nogen derinde."