Påske
Sjove påske DIYs til hele familien!
Sjove påske DIYs til hele familien
En sjov og anderledes påskekylling!
Mangler du inspiration til en sjov påskedekoration? Denne påskekylling er nem at folde og pynter flot i lamper eller på grene fra haven. En hyggelig påske DIY for både børn og voksne. Se hvordan du laver de sjove påskekyllinger i vores guide.
Det skal du bruge til at lave din påskekylling
Lav flotte påskeliljer med crepepapir!
Mangler du pynt til påskebordet eller måske en værtsgave? Så kast dig ud i at kreere smukke påskeliljer af crepepapir. De smukke papirblomster kan bruges igen og igen, og er hyggelig aktivitet, du kan fordybe dig med alene eller sammen med venner og familie. Se vores guide, så du nemt kan lave de fine papirblomster.
Find skabelon til påskeliljerne her.
Det skal du bruge til at lave en smuk påskelilje
Påskepynt i børnehøjde
Skal du lave påskepynt med børenene? Her får du inspiration til en nem DIY påskekylling, hvor børn i alle alder kan være med. Det eneste, du skal bruge, er noget karton, en saks, lim og noget kridt. Se vores videoguide til de fine påskekyllinger. Rigtig god fornøjelse!
Det skal du bruge til at lave din påskekylling
Farverig og nem påskedekoration
Lav en nem påskedekoration sammen med børnene. Mal de fine bogstaver i jeres yndlings farver og mønstre, og lav en personlig dekoration til påskebordet - kun fantasien sætter grænser.
Det skal du bruge til bogstav DIY
Kreativ påske med gækkebrev
Gæk, gæk, gæk, mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker. Påskeliljerne er sprunget ud og det er tid til at sende gækkebreve. Et gækkebrev er en særlig dansk påsketradition, som oprindeligt indeholdt en vintergæk. Et gækkebrev klippes med et fint mønster og derefter sættes navnet på som prikker. Modtageren af gækkebrevet skal gætte hvem afsenderen er og hvis det ikke lykkes, skal modtageren af brevet give afsenderen et påskeæg. Så har du én du gerne vil “drive gæk” med, så find saksen og papiret frem.
Alt du skal bruge til DIY
Søde påskeharer
Skab hygge i hjemmet ved at være kreative sammen og lave disse søde harer – se hvordan du gør:
Det skal du bruge
- Farvet karton – fås i et utal af forskellige farver
- Limstift eller klister lim
- Stickers med rulleøjne
- Piberensere
- Finelinere
- Silkebånd eller anden snor
Sådan gør du
Tegn en skabelon til at lave de små søde påskeharer. Dekorer dem som du synes – enten kan du klippe striber i andet farvet karton og lime på, du kan tegne mønstre på dem eller gøre en hel tredje ting. Forsiden af haren laves ved at klistre øjne-stickers på, klippe næse og ører ud og lime dem på. Tegn mund og knurhår med finelinere. Bagsiden af haren laves ved at klippe et stykke piberenser af, folde det og lime det på som hale.
Til sidst kan du sætte harerne fast på silkebåndet og hænge dem op som en fin guirlande! Lad de søde harer skabe påskehygge i hjemmet. God fornøjelse!
Ideer til kreativ leg
Brug for mere inspiration?
Ideer til en kreativ påske
Påsken er en tid fyldt med traditioner, fornyelse og fejring. I Danmark er det ikke kun en højtid, der markerer forårets komme, men også en perfekt anledning til at samles med familie og venner. En vigtig del af påskefejringen er dekoration af hjemmet, hvor påskepynt spiller en central rolle.
Hos Bog & idé finder du alt, du skal bruge for at skabe en festlig og kreativ påskestemning. Gå på opdagelse her på siden og finder masser af inspiration til måder, hvorpå du kan bringe påskens glæde ind i dit hjem gennem kreativ påskepynt.
Kreative ideer til påskepynt
Det behøver hverken være dyrt eller tidskrævende at dekorere dit hjem til påske. Med et par enkle DIY-projekter kan du skabe en unik og personlig påskestemning. Brug for eksempel naturmaterialer som grene, blomster og mos til at lave en smuk påskekrans. Gamle glas kan nemt forvandles til stemningsfulde lysestager med lidt maling og dekorative bånd.
Påsken er også en oplagt tid til at være kreativ sammen med børnene. Lav jeres eget påskepynt såsom papirkyllinger, påskeæg dekoreret med farver og glitter eller små påskehare-figurer.
Lav et gækkebrev til en du har kær
Gækkebreve er en hyggelig påsketradition for både store og små. Måske kan du huske det fra du selv var barn, og ellers går traditionen i al sin enkelhed ud på, at man sender et anonymt brev eller kort til en ven eller et familiemedlem. Gækkebrevet er typisk pyntet med udklip af blomster eller snirklede mønstre ledsaget af et lille gådefuldt vers, som er modtagerens eneste ledetråd til at gætte afsenderen. Hvis modtageren ikke kan gætte, hvem der har lavet gækkebrevet, skylder vedkommende et påskeæg eller en anden lille påskegave.
Hos Bog & idé finder du alt, hvad du skal bruge for at skabe smukke gækkebreve. Vores sortiment inkluderer farvet papir, sakse med specielle mønstre, lim, glitter, farveblyanter og meget mere. Besøg din nærmeste Bog & idé butik eller vores online shop for at finde inspiration og materialer til dine gækkebreve.
Lad gækkebrevene være din kreative udfoldelse denne påske og brug dem til at bringe et smil frem hos dem, du holder af. Denne tradition er ikke blot en måde at fejre påsken på, men også en mulighed for at styrke båndene til familie og venner gennem en kærlig og mystisk hilsen.