Sjov med vandfarver
Mangler du ideer til hvad dig og dine børn kan lave i weekenden, i ferien eller regnvejrsdage? Hvorfor så ikke eksperimentere og være kreative med vandfarver? Vi har fundet disse skønne vandfarver Faber-Castel, som er sjovt for både børn og voksne. Kun fantasien sætter grænser.
Skab farveglade malerier med Faber-Castells vandfarve sæt med 24 farver. Uanset om du er garvet eller begynder, så er disse simple step-by-steps garanti for et smukt resultat.
Orkidé step by step
Tegn og farvelæg smukke orkidéer med akvarel maling
Sådan maler du de fine orkidéer
- Tegn blomster ud fra den simple guide ovenfor.
- Mal med rent vand de to ’vinger’ og dup farve helt inde ved knoppen. Farven flyder herefter ud i resten af bladet. Tilføj evt. en anden farve ved det yderste af vingerne og lad de to farver blende sammen i midten af blomsten. Lad det tørre.
- Mal øverste midterblad i den samme farve, som du brugte inde ved knoppen, denne gang uden at gøre bladet vådt først.
- Mal knoppen med vand og lad de to farver blende sammen på midten. Lad tørre.
- Mal de to nederste vinger.
Sådan kommer du i gang
Vandfarverne fra Faber-Castell indeholder mange flotte,
kraftige farver. De har en høj dækkeevne og er nemme at male med. Penslerne fra Faber-Castell har forskellige størrelser hoveder.
Skafterne er ikke for lange, så det er rart at male med dem, selv for
de små børn. Penslerne er robuste med syntetisk hår, og maler med flotte strøg.
Det er ellers kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan male – ellers kan du også blive inspireret af billederne.
En perfekt idé til kvalitetstid og hygge i weekender og ferier!