Butikschef søges til Holte Bog & idé & Legekæden
Vi søger en Butikschef til vores kommende butik i Holte Midtpunkt
Du bliver chef for en ny og stor forretning med unik beliggenhed i Holte Midtpunkt Centret. Her skal du sammen med et stærkt hold af medarbejdere skabe den bedste arbejdsplads med fokus på trivsel samt et univers hvor vores kunder i alle aldre lader sig begejstre af det alsidige varesortiment, som I nøje har udvalgt, og gør en dyd ud af at sælge.
Du er resultatorienteret, og med din synlige ledelse går du forrest og tager styringen i forretningen. Med din respektfulde ledelsesstil skaber du tryghed og motivation for medarbejderne, og din evne som ‘købmand’ kommer til udtryk i din drifts- og budgetforståelse, og dine naturlige mérsalgsevner.
Du er et forbillede for dine omgivelser og du er bevidst om at dine ord og handlinger smitter af på dit team. For at gøre butikken til en succes er du nærværende og tydelig i din ledelse, og sammen formår I at skabe en salgsklar og inspirerende butik med et strøg af magi.
Udover at tryllebinde alle bliver du ansvarlig for at:
• Coache og inspirere dine medarbejdere til at opnå gode salgsresultater
• Butikken udvikler sig og står æstetisk og skarpt i udseende og udvalg
• Uddelegere opgaver, følge op på varebestillinger og styre varelageret med hård hånd
• Forestå vagtplanlægning og personaleadministration
• Tolke og optimere på salgsdata i Power BI, og omsætte dem til salgspraktik
• Sikre butikkens udvikling digitalt og analogt
• At udvikle og vokse på meget mere end disse linjer beskriver
Vi forventer:
• Du tager ejerskab sammen med dine medarbejdere, og er klar til at gøre en forskel i et konkurrencepræget marked, hvor den fælles agenda er ‘ vi gøre en forskel’
• Du behersker de frie rammer med respekt, og tager de udfordrende opgaver med stærk drivkraft
• Du kan sætte tempo på hverdagen, er udadvendt i din arbejdsstil samt har en professionel fremtoning
• Du har en solid baggrund med salgs- og ledelsesresultater
Derfor tilbyder vi:
• En hverdag i en verden af litteratur og legetøj sammen med søde og dedikerede kollegaer
• Udveksling, sparring og fællesskab både socialt, kollegialt og ledelsesmæssigt
• Gode arbejdstider med mulighed for fleksibilitet i et lokalt center
• En alsidig hverdag med frie rammer hvor du lønnes efter kvalifikationer
Har du lyst til at være en del af et stærkt team i Holte Bog & idé / Legekæden, så send din ansøgning til
Mail: [email protected] • Emne: Ansøgning butikschef Holte • Ansøgningsfrist: 22. august 2022 Tiltrædelse: 1. oktober 2022 eller efter aftale • Samtaler afholdes løbende.
Holte Bog & idé / Legekæden er i ’familie’ med seks andre forretninger, og en del af den største boghandlerkæde i Danmark. Vi forventer du kan identificere dig med konceptet bag Bog & idé, som tager afsæt i et højt kvalificeret serviceniveau, hvor hele familien skal kunne få kompetent rådgivning og føle sig inspireret.
Vi glæder os til at høre fra dig • Kærligst dine kommende kollegaer