Stillingen er besat! Bog & idé / Legekæden Farsø søger salgsassistent
Hos Bog & Idé, Farsø glæder vi os til at tage imod vores nye medarbejder, der skal starte hurtigst muligt. Vi søger en energisk og udadvendt salgsassistent med stor interesse for bøger. Du brænder for at inspirere butikkens kunder, og dit gode humør smitter af på dine kollegaer og danner ramme for en god stemning i butikken. Vi vægter meget højt, at vores kunder får den bedste service og høj faglig sparring af vores personale, hver gang de handler i butikken. Er det dig sammen med vores team, der skal være med til at give vores kunder en god oplevelse når de handler i Bog & idé, Farsø?
Så læs med her og se, hvordan du søger et spændende job i vores butik…..
Vi tilbyder dig:
• En arbejdsplads, der stiller krav – både til dit arbejde og til de produkter, som vi har i butikken – og hvor din indsats kommer til at gøre en afgørende forskel
• Gode arbejdstider med weekendordning og fleksibilitet – vi arbejder bedst med en naturlig frihed og forpligtelse overfor hinanden, hvor vi alle forstår vigtigheden af, at butikken og teamet skal være et motiverende og godt sted at arbejde
• Et spændende job med masser af muligheder for at sætte dit eget præg på stillingen og personlig udvikling
• Fuldtidsstilling – løn efter kvalifikationer og pensionsordning samt sundhedsforsikring
Jobbeskrivelse:
• Du bliver medansvarlig for driften af butikken herunder disponering samt eksekvering af planlagte kampagner
• Du bliver en del af et team på 2 fuldtidsansatte samt 2 ungarbejdere, hvor vi alle er ansvarlige for at Bog & idé, Farsø er en god oplevelse for kunden at handle i hver gang
• Du bliver medansvarlig for butikkens salgstal i tæt samarbejde med indehaverne – du ved hvordan du behandler statistik med henblik på at analysere salg og således skabe et mersalg til kunder
• Du har det store overblik i forhold til at butikkens udtryk altid er både inspirerende og spændende – naturligvis i tråd med kædens koncept
• Medansvarlig for at sortiments – og øvrige kædeaftaler bliver overholdt
• Du bliver medansvarlig for vores facebookside.
• Du er med til at skabe en butik, hvor kreative tiltag er en naturlig del af tankegangen i forhold til at inspirere vores kunder
Kvalifikationer:
• Du besidder et godt købmandskab og vinder kundens tillid med din høje faglighed
• Du har en naturlig interesse for bøger og en passion, der smitter af på vores kunder
• Du tænker kreativt og har mange gode ideer, der prøves af i butikken i samarbejde med dine kollegaer
• Du møder kunderne med et smil, der smitter
• Du er kompromisløs med kvaliteten i dit arbejde – og sætter en ære i at give vores kunder en god oplevelse
• Du har flair for IT
• Du kommer fra en lignende stilling indenfor detailhandlen
Bog & Idé / Legekæden Farsø tilbyder dig:
En spændende stilling som salgsassistent i en detailkæde, der er i rivende udvikling og har stor fokus på at imødekomme kundernes behov – vores kundegruppe spænder fra 0-100 år, hvilket giver os stor mulighed for at være kreative og nytænkende indenfor rigtig mange produktgrupper. Hos Bog & Idé / Legekæden Farsø bliver du en del af et uformelt arbejdsmiljø med stor mulighed for at sætte dit eget, personlige præg på din stilling. Vi har stor fokus på, at vi i teamet spiller ”hinanden gode”.
Vi tror på, at ejerskab blandt vores medarbejdere bl.a. opstår på baggrund af information, målrettethed, nysgerrighed og udvikling – hvilket vi alle i teamet kommer til at spille en vigtig rolle i. Bog & Idé, Farsø er en del af samarbejdet af vores 2 øvrige butikker i henholdsvis Aalborg og Aabybro.
Sådan ansøger du
Har du lyst til at være vores nye salgsassistent og samtidig en del af teamet bag vores flotte og inspirerende butik, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt til butiksindehaver Dennis Simonsen på [email protected] mærket ”Bog & Ide salgsassistent”. Har du spørgsmål vedr. stillingen må du meget gerne ringe til mig på 5353 4253
Ansøgningsfristen er hurtigst mulig da vi afholder samtaler løbende og ansættelse hurtigst muligt. – vi glæder os til at høre fra dig.