LEGO®
Gør juletiden lidt mere hyggelig med LEGO® 🎄
LEGO® NYHEDER
Kalder alle LEGO® fans! Gå på opdagelse i vores store LEGO® univers, hvis du elsker at bygge de nyeste sæt eller bare gerne vil være opdateret på alle de nyeste LEGO® udgivelser. Her på siden har vi nemlig samlet alle LEGO® nyhederne, og du finder alt fra byggelegetøj til avancerede samlerobjekter.
LEGO® Adults Welcome
Top 10 bedst sælgende LEGO®
Shop LEGO® efter kategori og alder
LEGO® æsker
LEGO® legetøj er kendt over hele verdenen og er et meget unikt plast legetøj, som kan sættes sammen, på mange forskellige måder, her er fantasien den eneste grænse. Børnene udfolder deres kreativitet og her er leg til mange timer.
Hvem har ikke haft en klods i hånden, vi har alle stiftet bekendtskab med klodsen og det fantastiske er at klodsen er for alle aldre, og man bliver aldrig for ’stor’ til at lege med LEGO® klodser. Det er et uendeligt univers af figurer, bygninger, biler osv. man kan bygge ud af dette. Dine børn lærer og udvikler sig ved at få lov til ’fri leg’. Produktet er nøje udtænkt og giver bare lyst til mere, når man først er kommet i gang. LEGO® har videreudviklet sig og har i dag en masse figurer, robotter, temaer og historier, som gør at der er noget for en hver smag, og man er sikker på at finde noget som fanger ens interesse.
LEGO® er gode til at fange interessen hos de små, hvor de selv bl.a. har opfundet LEGO® Ninjago og LEGO® Friends. Udover man kan få det i klodser, kan man også få tøj, film, skoletasker, penalhuse mm. Her bygges videre på temaerne og det er superfedt.
Her hos Bog & Ide finder du en masse inspiration, på alt det forskellige LEGO® legetøj, klodser og merchandise der findes.
LEGO®s historie
Snedkeren Ole Kirk Kristiansen startede op tilbage i 1930’erne med at producere trælegetøj, legetøjet blev populært, og han fandt derefter på navnet LEGO®. Navnet er en kombination af ordene LEG og GODT, hvilket også betyder ’jeg sætter sammen’ på latin. Firmaet voksede og i 1949 lancerede de første plastik klodser, som siden 1958 har set ud, som de gør i dag.
Ideen bag systemet er at hver enkelt klods kunne bygges sammen med andre. Jo flere klodser, jo flere byggemuligheder med fokus på leg, læring og fantasi.
I 1950 blev Godtfred Kirk Christiansen juniordirektør, men måtte varetage faderens arbejde på grund af sygdom og overtog formelt posten som administrerende direktør i 1957.
Flere og flere klodser kom til, og videreudviklingen af systemerne førte til LEGO® Duplo i 1960’rne og ’system i system’ i 1970’erne. Som opdelte virksomhedens mange produkter i bestemte programmer og temaer, efter tilpasning til barnets behov og evner, på hvert alders- og udviklingstrin. Her blev rollespil en del af LEGO® legen, hvor flere nye figurer, historier og temaer tilføjes. Hvilket kom til at afspejle 1980’erne med høje vækstrater.
Fra midten af 1950’erne til 1990’erne oplevede virksomheden en international og økonomisk vækst uden lige. Antallet af ansatte mangedoblede og kulminerede i midten af 1990’erne med næsten 9.000 ansatte, hvoraf halvdelen var i Billund og den anden halvdel i resten af verdenen. Via mange datterselskaber solgte LEGO® Koncernen efterhånden sine produkter, til mere en 130 lande. Lokalt blev virksomheden dominerende via de mange jobs, via udbygningen af virksomhedskomplekset og ikke at glemme anlægningen af Billund Lufthavn i 1964 og parken LEGOLAND Billund i 1968.’
Generationsskifte i LEGO®
I 1979 var det familiens tredje generation, Kjeld Kirk Kristiansen klar til at overtage posten som administrerende direktør. Han satte bl.a. præg på produktudviklingen.
Det gik fremad for virksomheden indtil midten af 1990’erne, hvor de udviklede sig til at være en af verdenens største legetøjsfirmaer. Men i slutningen af 1990’erne kom computerspil og internettet frem, samtidig med at detailkæderne begyndte på at fremstille egne mærkevarer, som blev produceret i lavtlønslande. Over hele verdenen blev computerspil og internet børnenes foretrukne legetøj. Hvilket gav virksomheden nogle udfordringer, og de prøvede at tilpasse sig til de nye tider, på flere måder.
LEGO® søgte licens på de kendte filmfigurer fra Harry Potter, Star Wars og Batman til udvikling af nye produkter og historier. De forsøgte også at fastholde børnenes interesse ved at lancere computerspil, i konkurrence med spillene på de populære spillekonsoller som Sony PlayStation og Nintendo, hermed udkom ’Panik på LEGO® øen’ i 1997.
LEGO®s samarbejde med MIT
Koncernen indgik et samarbejde i 1980’erne med MIT (Massachusetts Institute of Technology) om brug af computeren i LEGO®s univers. Senere i 1998 banede det vejen for LEGO® Mindstorms, dette er klodser der er produceret til at bygge intelligente robotter, som kan gå og tale mm.
Her blev LEGO®s verdenskendte brand endelig udnyttet til at ekspandere forretningsområdet. De oprettede LEGOLAND parker i Tyskland, England og USA fra 1996-2002. Hvor de også kastede sig ud i markedsføring af livstilsprodukter som børnetøj og merchandise.
Kjeld Kirk Kristiansen trådte tilbage i 2004, hvor Jørgen Vig Knudstrop overtog som administrerende direktør. Her havde Kjeld indset at familien måtte træde i baggrunden for en tid og give plads til nye kompetencer. Jørgen tog fat på at forbedre virksomhedens kerneprodukter, med udgangspunkt i de mest lønsomme produkter. Koncernen skulle tilbage til kernen, nemlig LEGO® klodsen og dens mange muligheder. Men det skulle ske i samarbejde med LEGO®s millioner af loyale kunder verden over, ved udnyttelse af digitaliserings mange muligheder. Netop til dette formål opbyggede de hjemmesiden LEGO® Club, som efterhånden fik flere millioner brugere. Sideløbende med dette udviklede virksomheden et ’fællesskab’ for sine voksne fans, hvor de kunne kanalisere ideer til udvikling af nye produkter og forbedring af gamle.
Alt i alt fik den nye ledelse vendt skuden. Koncernen gav fra 2004 et stigende overskud og vandt markedsandele på de centrale markeder i Europa og Nordamerika. Med en flot omsætning og et overskud i 2011, fortsætter en positive udvikling.
I 2007 trådte fjerde generation Thomas Kirk Kristiansen, ind i bestyrelsen og i 2016 blev han også den mere aktive ejer, da han blev stedfortræder for hans far, Kjeld. Thomas blev i foråret 2020 formand, for bestyrelsen af direktørerne for LEGO® A/S og er dermed den mest aktive ejer.