5 måder du kan skabe nærvær på
At være nærværende betyder, at du er helt tilstede med det, du laver lige nu. Du forbliver i situationen med fuld fokus og tænker ikke på fremtid eller datid.
1. Læg et puslespil
Mere nærvær
Bestseller 1000 brikker
Et smukt puslespil med vilde dyr, inkluderer lim, så man kan gemme det lagte puslespil. Husk et pusletæppe, så du kan rulle motivet sammen og holde en pause.
Læg brikkerne til et mesterværk
2. Vær kreative sammen
Mere til fantasien
Perleplader er både for store og små pilfingre og her er absolut ingen regler for mønstre og farver. Alt er tilladt, og selv som voksen kan du blive tryllebundet i processen. Tiden flyver afsted, imens du skaber dit eget farverige værk.
For små hænder er det en god finmotorisk øvelse, der samtidig styrker koncentrationsevnen og udfordrer fantasien. Nogle perleplader kan klikkes sammen, så du kan skabe et stort livagtigt portræt eller et kunstnerisk billede til væggen.
Hama har midi perler i 64 forskellige farver fra guld, sølv, bronze, hudfarver, gennemsigtige til perler, der lyser i mørke og til de helt almindelige basisfarver.
Mærk verden stå stille
Lær at tegne
Bøger om tegning til børn og voksne >>Form et lille eventyr sammen
3. Bag sammen
Byg din egen lagkage
Sæt opskrifterne sammen, så de passer dine smagsløg. Vælg mellem gode gamle og nye klassikere. Byg en lagkage fra bund til top og gå på opdagelse med helt nyt og anderledes fyld.
Mere til fantasien
De fleste børn nyder at være med i køkkenet og opleve boller, der "skal males med æg", brød der hæver til dobbelt størrelse eller at få lov at slikke skålen, når der bages en kage. I en travl hverdag har du sikkert nogle gange svært ved at få kvalitetstid med dine børn, men hvor er det skønt for alle, når det endelig sker.
Tag tiden til nærvær i køkkenet, lav flødeboller, bag lækre kager eller brød og boller til hele familien. Skab en himmelsk duft i hjemmet og vent på smagsprøverne, som er hele arbejdet værd.
Du kan lade dig inspirere af bagedystdeltagernes kreationer på denne side.
Mere til fantasien - bag sammen
4. Læs sammen
Mere gåsehud
Husker du, at din klasselærer læste et kapitel højt hver dag af Krumme og Yrsa? Der var total ro i klassen og alle lyttede med stor interesse, hvorefter I tryglede læreren om at læse endnu et kapitel. Kan du huske følelsen indeni? I din fantasi fortsatte historien og du tænkte over, om Krumme turde kysse Yrsa i næste kapitel.
Når du er brændt varm på en bog, er den ikke til at slippe igen. Glæden opstår, når du vælger bøger, som svarer til alder og interesser. Følelsen glemmer du aldrig igen, men kan give den videre til næste generation med magiske læsestunder. Har du brug for lidt rådgivning, så kig på læseglæde i børnehøjde og læsning efter klassetrin. Tag tiden til læsning, sluk elektronik og skab gåsehud, spørgsmål, forargelse, glæde og grin.
Nye bogudgivelser
Se hvad der udkommer nu og i fremtiden >>Bøger der lokker ungerne væk fra skærmen
Malebøger for voksne
Glem alt om tid og sted >>Krimi og spænding
Find den bedste krimi her >>5. Spil brætspil
The Mind
The Mind er et spil baseret på kort, og hvor I skal læse hinandens tanker! Det lyder måske en smule skørt, men spillet har spredt sig som en dille siden det vandt 2 Årets Spil-priser i Danmark i 2018.
Mere leg
Samhørighed er en unik følelse af lykke og befrielse. Følelsen kan næsten være euforisk og kan opstå i et fællesskab, hvor du har noget sammen med andre. Når du spiller på hold, arbejder sammen, griner, græder, vinder eller taber i samspil med dine familiemedlemmer eller gode venner, så mærker du samhørighed.
Samhørighedsfølelsen er vigtig for os alle, for her deler vi skuffelser over fiaskoer med hinanden, vi føler os ikke udenfor og vi lærer at værdsætte hinandens forskelle og fælles værdier. Det er ikke alle aktiviteter, der behøver foregå uden for huset. Nogle dage lægger op til hjemlig hygge, varm kakao og at familien samles om et brætspil, hvor I skal anvende strategi, hjælpe hinanden, bruge kropssprog, drillerier og ikke mindst arbejde sammen.