Bøger skrevet af Chris Carter
Læs mere om Chris Carter47 produkter
47 produkter
Mere om Chris Carter
Chris Carter blev født i Brasilien den 14. juli 1965, og han tilbragte sin barn- og ungdom her. Efter færdiggørelsen af High School flyttede han til USA, hvor han studerede psykologi med speciale i kriminel adfærd. I en lang årrække arbejdede han som psykolog og har blandt andet interviewet forskellige seriemordere med livstidsdomme. På et tidspunkt valgte han at droppe psykologijobbet og flyttede til Los Angeles for at blive rockmusiker. Chris Carter havde stor succes som musiker og spillede for flere velkendte rockbands, og var på verdensturne flere gange. For nogle år tilbage valgte han at lægge musikerlivet bag sig og kastede sig ud i en fuldtidskarriere som forfatter. Han er bosat i London, og skriver mesterligt udtænkte plots og personkarakteristika. Han har stor erfaring og indsigt at trække på i beskrivelserne af morderne og deres gerninger qua sit arbejde som psykolog.
Chris Carter er primært kendt for sin krimi-/thriller-serie om kriminalassistent Robert Hunter, der stilles over for opklaringen af nogle af de mest grufulde og skrækindjagende forbrydelser begået af bestialske og sadistiske mordere. Serien er dermed ikke for sarte sjæle, for den er netop kendetegnet ved makabre mord og sindssyge seriemordere kombineret med et intenst efterforskningsarbejde.
Chris Carters tidligere arbejde med kriminalpsykologi har givet ham en særlig indsigt i kriminelles indre psyke. Det kommer stærkt til udtryk i hans forfatterskab, når læseren lader sig opsluge i de mange skræmmende og detaljerede beskrivelser af voldsomme mord.
Rækkefølgen på Robert Hunter serien af Chris Carter:
1. Krucifiks-morderen (2010)
2. Bødlen (2011)
3. Stalkeren (2012)
4. Dødens Kunstner (2013)
5. Dødsshowet (2013)
6. Ondskab (2014)
7. Jeg er døden (2015)
8. Mordoffer (2017)
9. Dødens galleri (2018)
10. Nemesis (2019)
11. Skrevet i blod (2020)
12. Blodig jagt (2022)
13. Hunter (2013)
Foto: Jentas
Detaljer
Fulde navn:
Chris Carter