Bøger skrevet af J.K. Rowling
Læs mere om J.K. RowlingMere om J.K. Rowling
J.K. Rowling (f. 1965) er en engelsk forfatter, der er mest kendt for sin fantasyserie om Harry Potter. Den første Harry Potter bog udkom i 1997, og siden er der udkommet syv bøger i den originale serie, som alle er filmatiseret. Harry Potter serien indbefatter følgende titler: “Harry Potter og De Vises Sten”, “Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer”, “Harry Potter og fangen fra Azkaban”, “Harry Potter og Flammernes Pokal”, “Harry Potter og Fønixordenen”, “Harry Potter og Halvblodsprinsen” og sidste bind, som udkom i 2007 “Harry Potter og Dødsregalierne”.
Fra Rowling fik den første ide til Harry Potter på en forsinket togtur til London, skulle der gå hele 7 år før den første bog udkom. Dette skyldes først og fremmest Rowlings noget turbulente liv i denne periode, hvor hun bl.a. flyttede til Portugal, blev gift, fik barn, blev skilt igen, og flyttede tilbage til Storbritannien, hvor hun efterfølgende levede som enlig mor på offentlig forsørgelse. Efter Harry Potter blev en succes kom det frem i medierne, at Rowling havde skrevet store dele af den første roman på forskellige kaffebarer i Edinburgh, mens hun passede sin lille datter. Rowling har beskrevet sig selv som værende relativt fattig på det tidspunkt i sit liv – et vilkår, som Harry Potter-bøgernes succes hurtigt ændrede på. Harry Potter-bøgerne har solgt over 500 millioner eksemplarer og er den bedst sælgende bogserie nogensinde.
Efter succesen med Harry Potter som gjorde JK Rowling til milliardær, opfandt hun et pseudonym Robert Gailbraith, som hun bruger til at skrive til et mere voksent publikum. Robert Gailbraith bøgerne er hårdkogte krimier, og under pseudonymet har J.K. Rowling udgivet følgende titler: “Gøgens kalden”, “Silkeorm” og ”ondskabens høst”. J. K. Rowling, har også udgivet en krimi I eget navn, “Den tomme plads”, fra 2012.
Rowling har en Bachelor i 'fransk og klassisk' fra Exeter Universitet. Efter sin bachelor eksamen arbejdede hun i Amnesty International.
J.K. Rowling kan mere end skrive fantastiske romaner. Hun er en dygtig og motiverende taler, der formår at kommunikere til hendes publikum på en underholdende, dybsindig og frem for alt inspirerende måde. Særlig kan nævnes hendes sjove og smukke commencement tale, som hun gav for de færdigudlærte elever på Harward University i 2008. Her taler hun passioneret om vigtigheden i at fejle, da det viser man har forsøgt og lært. Livet er svært og kompliceret og kan ikke kontrollers, og hvis man anerkender dette, så vil man overleve de svære tider. Ligeledes berører hun emnet fantasi, da det gør os i stand til at sympatisere med andre og sætte os i andres sted. Det er vigtigt at forstå at selv om du står i en svær situation lige nu, så vil tingene ofte forbedre sig, og du vil kunne se tilbage på din svære tid, og klappe dig selv på skulderen for at være kommet igennem det. J.K. Rowling taler til noget grundlæggende i os alle, og formår at indfange lytterne, såvel som hendes læsere med sine dybtfølte og velovervejede ord.
Fotograf: © Mary McCartney 2015