Bøger skrevet af J.R.R. Tolkien
Læs mere om J.R.R. TolkienMere om J.R.R. Tolkien
J.R.R. Tolkien blev født i Bloemfontein, Sydafrika, den 3. januar 1892 af engelske forældre. Da hans far døde, flyttede JRR Tolkien, hans bror og hans mor tilbage til England, hvor de siden konverterede til katolicismen. Allerede i teenageårene begyndte Tolkien at interessere sig for sprog og lingvistik, og foruden at lære gotisk og senere finsk var han travlt optaget af at opfinde sine egne sprog for morskabens skyld, bl.a. et sprog, som han kaldte Qenya.
Allerede under 1. Verdenskrig arbejdede J.R.R. Tolkien på de historier, der senere, under sønnen Christophers bearbejdning, skulle blive til Silmarillion, som blev udgivet posthumt i 1977, og som etablerer det særegne univers, der udfoldes i Ringenes Herre. Fortællingerne i Silmarillion er blevet betegnet som Tolkien-universets urhistorie, selveste skabelsen og oprindelsen af de første tider og mennesker.
JRR Tolkiens akademiske karriere fik et afbræk under 1. Verdenskrig, hvor han tjente ved Vestfronten, men siden måtte sendes hjem på grund af granatchok. Efter krigen genoptog han sit akademiske liv, hvor han løbende avancerede til højere poster på de engelske universiteter, bl.a. et professorat i angelsaksisk ved Oxford i 1925 og senere et professorat i engelsk sprog og litteratur i 1959.
I 1937 udkom Hobbitten. Det tog ham nærved tyve år at færdiggøre fortællingen om de modige hobbitters skæbne. I årene 1954-55 udkom trilogien Ringenes Herre. Men det var først i 1965, da der kom en piratversion af Ringenes Herre som paperback, at man fik øje for værkets storhed. Siden har Tolkiens navn og værk haft kultstatus verden over.
Med Ringenes herre-trilogien, som udkom fra 1954-1955 slog J.R.R. Tolkien sit navn fast som skaberen af fantasy-genren, som vi kender den i dag.
Der er udgivet store mængder af J.R.R. Tolkiens værker især efter hans død, og Tolkien skrev også en del essayes, noveller og romaner, men det vil nok altid være Hobitten eller ud og hjem igen, Eventyret om ringen, De to tårne og Kongen vender tilbage som JRR Tolkien vil blive husket for.
Historien har været populær i forskellige perioder. I 70’ernes hippie-kultur fandt mange stor mening i de frihedselskende hobbitter, men den helt store megasucces kom med Peter Jacksons filmatisering af først de tre Ringenes herre film, der alle udkom i ekstra lange director’s cut versioner. En del år senere blev også Hobbitten filmatiseret til 3 fantastiske film, som ligeledes er udgivet i ekstra lange director's cut versioner.
Tolkien døde i 1973.
Detaljer
Fulde navn:
J.R.R. Tolkien
Født:
3. januar 1892
Død:
2. september 1973