Bøger skrevet af Karin Smirnoff
Læs mere om Karin Smirnoff20 produkter
20 produkter
Mere om Karin Smirnoff
Karin Smirnoff debuterede med udgivelsen af ”Jeg tog ned til bror”, der udkom på dansk i 2020, og som er første bind i trilogien om den utilpassede Jana Kippo. Trilogien består foruden førnævnte titel af ”Vi tog op med mor” og ”Så tog jeg hjem”, og tilsammen fortæller de dramatiske historier fra nordsvenske småbyer, hvor incest, vold og svigt er hverdagskost, og hvor naturen er det eneste sted, der ikke dømmer dig.
Karin Smirnoff er født den 24. september 1964 i Umeå i Sverige og læste ved Umeå Universitet fra 1994-1995 og igen ved Lunds Universitet fra 2017-2019. Hun arbejdede i en årrække som journalist, men på et tidspunkt trængte hun til luftforandring og besluttede sig for at købe en træfabrik. Hun kom dog til at savne skriveriet efter nogle år, og netop derfor søgte hun ind på Lunds Universitets forfatterskole, hvor hun læste fra 2017-2019. Karin Smirnoff skrev sin ansøgning til skolen, mens hun sad i en bus på vej ned til sin bror, og der i bussen skrev hun sætningen ”jeg tog ned til bror”. Ansøgningen blev godkendt, hun fuldførte studiet, og i 2018 udgav hun sin debutroman ”Jag tog ner till bror”, der netop har denne sætning som sin første.
Karin Smirnoff har desuden vundet Augustprisen i 2018 og Ivar-Lo prisen i 2021.
I februar 2023 er Karin Smirnoff aktuel med ”Havørnens Skrig”, som er syvende bind i Millennium-serien. En serie, der oprindeligt blev startet af Stieg Larsson, som skrev seriens første tre bind, hvorefter David Lagercrantz overtog og ligeledes skrev tre bind i serien. Nu er turen så kommet til Karin Smirnoff, som har fået til opgave at føre den populære serie om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist videre.
Har Karin Smirnoff udgivet andre bøger?
Karin Smirnoff er forfatteren bag disse bøger:
- Jeg tog ned til bror (2020)
- Vi tog op med mor (2021)
- Så tog jeg hjem (2021)
- Sockerormen (2021)
- Havørnens Skrig (2023)
Detaljer
Fulde navn:
Karin Smirnoff