Robin Hobb er et pseudonym for den amerikanske forfatter Margaret Astrid Lindholm Ogden (f. 1952). Hun er født i Californien, men flyttede som tiårig med sin familie til Alaska. Hobb bor nu i Washington med sin mand og har fire børn.
Hun startede med at skrive artikler og noveller allerede som 18-årig og fik i 1983 udgivet sin første roman under navnet Megan Lindholm. I 1995 udgav hun for første gang en roman under navnet Robin Hobb, nemlig første bind i Farseer-trilogien, Snigmorderens lærling (2017). Andet bind,Kongelig snigmorder, udkom i efteråret 2017, og tredje og sidste bind, Snigmorderens kald, i foråret 2018.
Hobbs bøger er oversat til mere end 20 sprog og har vundet adskillige priser verden over.