Bøger skrevet af Tove Ditlevsen
Læs mere om Tove Ditlevsen101 produkter
101 produkter
Mere om Tove Ditlevsen
Tove Ditlevsen blev født den. 14. december 1917 i København. Hendes barndom var præget af fattigdom, da hendes far mistede sit arbejde. Tove Ditlevsen havde et anstrengt forhold til sin mor, hvilket er et tema som hun behandler i sine bøger og tekster. Som 12-årig begyndte hun at skrive digte som et slags frirum.
I 1937 fik Tove Ditlevsen sin debut med digtet ”Til mit døde barn”, som blev publiceret i tidsskriftet Vild Hvede. Der skulle gå yderligt 4 år før hun fik sin romandebut med bogen ”Man gjorde et barn fortræd”.
Tove Ditlevsen var forfatter til både digte, essays, noveller og romaner. I en lang årrække arbejdede hun med redigering på en læserbrevkasse på et stort ugeblad.
Tove Ditlevsens mest kendte og elskede bog ”Barndommens gade” udkom i 1943. Bogen blev filmatiseret i 1986, af Astrid Henning-Jensen.
Et gennemgående tema i hendes skriverier er det sårede barn og dets hårde liv, som repræsenterer Tove Ditlevsens eget liv. Hele hendes liv har dannet inspirationsgrundlag for hendes tekster.
Blandt Tove Ditlevsens mere kendte digte er ”Pigesind”, ”Lille verden” og ”Blinkende lygter”. Tove Ditlevsen, skrev en del romaner bl.a. ”For barnets skyld”, ”Vi har kun hinanden”, ”To som elsker hinanden”, ”Ansigterne” og hendes sidste roman ”Wilhelms værelse” fra 1975, som også blev hendes sidste udgivelse. Mange af Tove Ditlevsens værker er genudgivet i samlede værker, og nyder stadig stor interesse.
Tove Ditlevsen var gift fire gange og fik tre børn. Hun begik selvmord i 1976 i en alder af 58 år, efter i flere perioder i sit liv, at have kæmpet med alkohol og stoffer.
Foto: Gyldendals Billedbibliotek
Detaljer
Fulde navn:
Tove Ditlevsen
Født:
14. december 1917
Død:
7. marts 1976