Max, Mischa og Tet-offensiven
4.6
( 13 )
Dansk
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.
Han vill...
På lager i 7 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Max, Mischa og Tet-offensiven af Johan Harstad
Norske Max Hansen ligger søvnløs i det amerikanske midtvesten. Han er teaterinstruktør på turne tværs gennem USA. Måske er han faktisk blevet amerikaner. Han har ikke været hjemme i tyve år.
Han ville ønske, at han var blevet i den forstad til Stavanger, hvor han kommer fra. Hvor man måtte slås, til man ikke orkede mere, mens fædrene var ude på borreplatformene i Nordsøen, og hvor stilheden lagde sig tungt over husene, når de kom tilbage. Men ingen får helt, hvad de ønsker sig.
Den sommer Max fylder tretten, emigrerer han modfaldent til USA med sin familie. På Long Island tvinges han til at finde sin vej på gaden, at gøre kvarteret til sit eget, mens hans familie går i opløsning. Her møder han Mordecai og siden Mischa, en canadisk pige med en lovende karriere som kunstner foran sig.
Og så er der Ove, Max’ onkel, som nu hedder Owen og bor på Manhattans Upper West Side. Han forlod Oslo i tresserne for at blive jazzmusiker, men endte som Vietnam-soldat, tabt for sin familie. Max, Mischa & Tet-offensiven er en roman om dem, der har været i krig og dem, som demonstrerede imod den; om hyperrealisme i kunsten og piger, som ligner Shelley Duvall; om solen på Fire Island og et eftertragtet arbejdseksemplar af en roman om brugbarheden af vietnamesisk guerillateknik i hverdagen. Men frem for alt er det en roman om det spørgsmål, alle der er rejst hjemmefra har stillet sig selv:
Hvor længe kan man blive væk, før det er for sent at tage hjem?
Johan Harstad er en af Norges mest talentfulde unge forfattere. Han har flere romaner bag sig og har modtaget flere af Norges største litterære priser, heriblandt Brage-prisen og senest SULT-prisen i 2017, som gives til landets mest lovende yngre forfattere.
Anmeldelse skrevet af Astrid:
"Små romaner kan man altid læse. Store romaner bliver til milepæle i ens liv. Med Max, Mischa og Tet-offensiven skriver nordmanden, Johan Harstad, sig ind i en helt særlig genre af store amerikanske romaner.
Max, Mischa og Tet-offensiven sitrer af fortælleglæde, og man drives hele tiden frem af den nysgerrighed Johan Harstad vækker med sin helt utroligt omfattende viden, der serveres helt ubemærket i et fyrværkeri af vid, konstant med underlægningsmusik fra Vietnam-filmen spillende i baggrunden. Man kommer til at holde af de mennesker, man aldrig har mødt, og lærer lige så stille at forstå de mest forknytte og ellers uforståelige. Sammen med Max og hans familie forsøger vi alle at finde hjem … hvorend det så er.
Læs den. Læs den for at lade dig underholde på en begavet måde. Læs den for at lære lidt om de sære konsekvenser oliepengene fik for Stavanger. Læs den for at lære mere om moderne teater- og billedkunst. Læs den for at genopleve en ubeskyttede, vild barndom. Læs den for at prøve at forstå nogle af de ellers uforståelige kompromiser og brud, der danner et menneske."
Detaljer
Forlag
C & K
Udgave
1
ISBN
9788740046212
Sprog
Dansk
Originalsprog
nor
Originaltitel
Max, Mischa og Tetoffensiven
Sider
1072
Udgivelsesdato
25-09-2018
Format
Hæftet
Varenr.
2496109
EAN nr.
9788740046212
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
54
Bredde (mm)
157
Længde (mm)
223
Vægt (g)
1077
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Max, Mischa og Tet-offensiven
Brugernes anmeldelser
Mediernes anmeldelser
"En prægtig roman ... ikke én side for lang"
83/100Weekendavisen
"Vanvittigt medrivende"
"Max, Mischa & Tet-offensiven af Johan Harstad"
"En fantastisk fortælling"
"Til alle med interesse i suveræn kunst"
"Jeg var fuldstændig suget ind i historien"
"Møghamrende imponerende"
"Dybt betagende ... fortjener alle de læsere, den kan få"
83/100Information
"En stor udgivelse – i alle henseender"
"Et overvældende mesterværk!"
"Tager os med på en fuldstændig fantastisk rejse"
100/100Bogblogger.dk
"Jeg elskede den fra ende til anden"
"En bog, der bliver siddende hos en resten af livet"