Elsk dine grænser
Og bliv bedre til at passe på dig selv
3.4
( 2 )
Dansk
Lektørudtalelse: Materialevurdering: Kort om bogen Siger du for meget ja og for lidt nej? Tag dig selv og dine grænser alvorligt ved at påtage dig ansvaret for egne grænser. For alle der har svært ved...
På lager i 1 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Elsk dine grænser af Kirstin Damgaard
Lektørudtalelse: Materialevurdering: Kort om bogen Siger du for meget ja og for lidt nej? Tag dig selv og dine grænser alvorligt ved at påtage dig ansvaret for egne grænser. For alle der har svært ved grænsesætning i forholdet til andre mennesker. BESKRIVELSE Selvhjælpsbog i tre dele, der i høj grad drejer sig om at kridte banen op over for andre mennesker, men også om hvordan man holder sig på sin egen banehalvdel og ikke overskrider andres grænser. Vi præsenteres for ”Støjen i hovedet” - når man ikke får sagt fra, hvordan man henter ”ressourcerne i kroppen” og hvordan man lavet ”oprydningen i dig selv”, så det er muligt at lægge dårlige grænseerfaringer bag sig og komme videre. Indeholder praktiske øvelser. VURDERING En absolut god og brugbar arbejdsbog skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog. Man bliver velguidet fra problembaggrund via problemidentificering til praktisk problemløsning. Bogen er logisk og overskueligt bygget og har en til tider humoristisk tone med sproglige innovationer og fx grænsekyndig, grænseguru og grænsekage. De praktiske øvelser er velbeskrevne og kan bruges både med og uden erfaring indenfor området. ANDRE BØGER OM SAMME EMNE Sammenlignelige er bl.a. Kunsten at sige nej – en klassisk selvhjælpsbog med øvelser, Mit liv so mundlam – og hvordan man lærer at sige fra, hvor Maise Njor har humoren i centrum. Introvert eller særlig sensitiv omhandler grænsesætningsproblematikker specielt for særligt sensitive og introverte voksne. TIL BIBLIOTEKAREN Vil kunne finde udlån på alle niveauer, så bredt indkøb anbefales.
Kunne du tænke dig at lade være med at sige ja, når din krop skriger NEJ? Kender du det, at du føler dig presset, invaderet eller nærmest kørt over? Er du træt af at føle, at du bliver brugt som et ”tag-selv-bord”? ELSK DINE GRÆNSER lærer dig at aktivere, forstå og bruge dine grænser, og du vil blive klogere på, hvor afgørende sunde grænser er for din livskvalitet. Når du har kikket på alle årsagerne til, at du ikke får sagt fra, opdager du, at dine grænser ikke bor i hovedet, selv om det er der, de fylder. De bor i kroppen – i dine sanser. Igennem bogen lærer du om kroppens fantastiske ressourcer og dens visdom. Du erfarer, at det ikke er de rigtige ord, du mangler, men en stærk kontakt med dig selv og din krop. Du vil forstå, at vejen til sunde grænser går gennem at lytte til kroppen, bruge dens intelligens og samarbejde med den. ELSK DINE GRÆNSER giver dig redskaber til at rydde op i dårlige grænseerfaringer og bearbejde dine konkrete udfordringer med at sige fra. Du kan sætte punktum for at tillade andre at overtræde dine grænser, tage dine egne behov seriøst, sige nej til andre og ja til dig selv. Når du er færdig med bogen, kan du skrive en skræddersyet kontrakt med dig selv om, hvordan du vil behandles fremover, og du har et helt personligt dokument, du kan styre efter. Hvis du tager imod alt det, bogen tilbyder dig, lærer du ikke alene at sætte grænser. Du udvikler dig stærkt og får en bedre livskvalitet.
Detaljer
Forlag
Englehaven
Udgave
1
ISBN
9788799584116
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
152
Udgivelsesdato
26-09-2018
Format
Hæftet
Antal medier
23
Varenr.
2541818
EAN nr.
9788799584116
Varegruppe
Krop og sind div.
Højde/Dybde (mm)
17
Bredde (mm)
141
Længde (mm)
221
Vægt (g)
271
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Elsk dine grænser
Brugernes anmeldelser
Mediernes anmeldelser
"En vigtig og meget velskrevet bog"
67/100Bogsyn
"En meget vigtig bog ... interessant og givende læsning"