Et anker af flamingo
Forlagsbeskrivelse af Et anker af flamingo af Pernille Frandsen
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Et anker af flamingo
Brugernes anmeldelser
Bogen er hudløs ærlig, og man mærker hver en følelse på egen krop. Jeg græd, grinte, følte smerte og kærlighed. Jeg vil til hver en tid anbefale bogen. Jeg er beæret og stolt over at være veninde med den fantastiske kvinde, der har skrevet bogen. Jeg har fulgt hendes kamp igennem årerne, og hun er uden tvivl den sejeste, mest hjertevarme og elskelige menneske, som jeg har mødt. Læs hendes historie uanset om du er patient, pårørende eller fagperson. Den vil give dig mere, end du aner.
ECT-skader - et vigtigt dokument! Det er bitre erfaringer, Pernille har med sig i rygsækken. Men Pernille er ikke bitter, hun er et positivt menneske, det er en dejlig bog, Pernille har skrevet. Bogen handler om Pernilles erfaring med senfølger efter overgreb, retraumatisering, angst, depression, elektrochok og den hjerneskade, som hun fik af den behandling, der egentlig skulle have hjulpet hende. Bogen er vedkommende for alle, og det er den, fordi den ikke bare handler om elektrochok, den handler om den fornægtelse, som stort set alle patienter møder i sundhedsvæsenet, når de har fået skader af behandling, uanset om det drejer sig om elektrochok, medicin eller hvilken som helst behandling. Den handler også om et liv med markante hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær, problemer, som mange danskere i en eller anden grad kan nikke genkendende til. ”Meget svære kognitive forstyrrelser i form af hukommelsesproblemer, opmærksomhedsproblemer, koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer, ukonstruktiv, langsom tænkning, er ubeslutsom med dårlig dømmekraft, har manglende overblik og nedsat evne til planlægning.” Det var vurderingen af Pernilles stærkt indskrænkede mentale funktionsevne efter elektrochok. Pernille har i hjemmet fået – og får stadig - hjælp af en ergoterapeut til at fungere i en almindelig hverdag både følelsesmæssigt og fysiske. Ikke for at servicere familien som består af en mand og en datter, Pernille måtte simpelthen have hjælp til sin egen opretholdelse. På grund af ECT skader mistede Pernille sig selv og sin historie, men Pernille rummer en indre kraft, som bragte hende tilbage til livet og en hverdag, som er tålelig, selvom hun ikke har fået ret meget af sin historie med. Hun kan f.eks. stadig ikke huske fødslen af sin datter. Pernille har fået god hjælp af sin familie, især sin mand, hvis tilstedeværelse også har gjort denne bog mulig, da han i en eller anden grad fungerer som Pernilles hukommelse. Der har i mange år været debat om og kritik af psykiatrien, en yderst relevant debat. Pernilles bog er et vigtigt dokument i debatten om ECT og psykiatrien. Den er også et vigtigt dokument i debatten om behandlingsskader generelt. ”Det er ikke behandlingen, det er grundsygdommen, der er årsag til patientens symptomer”, denne – ofte fejlagtige vurdering - hører vi alt for ofte fra læger og psykiatere i relation til behandlingsskader, uanset om det drejer sig om ECT skader eller lægemiddelskader. Denne fatale fejlvurdering er årsag til store lidelser, unødvendige lidelser, og lidelser som jeg har været vidne til i min egenskab af formand for en patientforening, der er uafhængig af økonomiske og industrielle grænser. Hvis man vil foretage en nøjagtig vurdering af, om det er grundsygdommen eller behandlingen, der er årsag til patientens symptomer, så kræver det – udover at man har kendskab til sygdommen – at man følger patienten i lang tid og gennem flere og lange samtaler lytter til patienten. Det kræver desuden en omfattende analyse af bl.a. de tidsmæssige sammenhænge. Jeg har fulgt Pernilles sag nøje gennem flere år, der er ingen tvivl om, at Pernille har fået en hjerneskade forårsaget af ECT. Bogen er et vigtigt dokument i debatten om skader af ECT. Jeg har gennem 12 år fulgt et stort antal patienter med behandlingsskader. Derfor påstår jeg i dag, at der desværre er mange behandlingsskader, der afvises af læger og de afvises fejlagtigt i klage- og erstatningssystemet. Bogen er et uhyre vigtigt dokument, som alle burde læse, ikke mindst læger og politikere. Alle almindelige mennesker vil kunne læse bogen, som er skrevet i et forståeligt hverdagssprog. Bogens force er helt sikkert den positive atmosfære, man får med sig via Pernilles optimistiske livssyn. Selvom omdrejningspunktet er nok så dystert, så formår Pernille at holde begge ben på jorden, sætte lidelsen i baggrunden og gøre overvejelser over, hvordan et så alvorligt budskab kan komme ud over rampen, uden at det bliver en skræmmekampagne. Pernille havnede i et stormvejr og havde svært ved at vinde fodfæste. Hun har nu leveret en bog, der giver andre håb, forståelse, genkendelse og tilknytning, noget at holde fast i – et anker – i det stormvejr, som patienter ofte smides ud i. Tak Pernille! Bogen er først og fremmest et vigtigt dokument i debatten om patientsikkerheden.
SKAL LÆSES. !!!! Fantastisk bog fra en fantastisk modig kvinde. Jeg kunne ikke lægge den fra mig og slugte den råt. Den vil berige alle der læser den. Som patient vil man føle sig forstået. Som pårørende vil man kunne blive mere forstående over for den “syge” For sundheds personalet vil man forhåbenligt stoppe op og tænke sig om en ekstra gang. Og prøve at lytte til patienten og de pårørende som kender pt. endnu bedre. Så man kan give den bedst mulige behandling. Og forhåbentlig vil denne bog være med til i fremtiden at kunne garantere patienter en mulighed for erstatning i visse tilfælde hvor man er blevet uarbejdsdygtig pga feks ECT behandlinger.
Anmeldelse af “Et anker af flamingo” af Pernille Frandsen Et anker af flamingo. Det, vi glemmer, gemmer vi i hjertet - Anmeldereksemplar Jeg havde set meget frem til at læse bogen. Jeg havde fulgt Pernille i stykke tid og bogen virkede ret spændende. “Han kigger på mig med en vrede, der er så voldsom, at jeg stivner. Indeni er det som en lynlås, der går op. Angsten fra barndommen vælder ud i mig, og jeg falder fra hinanden.” Denne bog er en gribende personlig beretning om, hvordan Pernilles verden pludselig væltede. Vi kommer helt tæt på oplevelserne med at blive indhentet af fortidens skygger og modtage mislykket psykiatrisk behandling med medicin og elektrochokbehandlinger, der ender med at forandre hendes liv og hjerne for altid. Pernille fortæller åbent og ærligt om en barndom med overgreb, en ungdom med viljestyrke og et voksenliv med nære venskaber og stærk kærlighed. Bogen giver et uhyggeligt indblik i, hvordan det føles at leve med en hjerne, man ikke længere kan stole på. For hvad gør man, når man mister sig selv og sin historie? Hvordan kommer man igennem det uden at gå i tusinde stykker? Vurdering: Jeg blev fanget af forsiden, som indeholdt en ret hård historie. Bogen er velskrevet og med et letlæseligt sprog, som gør den nemmere at forstå med Eks. Sagsagter og sygdomsjournaler. Bogen er en smule hård at læse, fordi man kommer tæt på Pernille også folk omkring hende - hvordan det er at være pårørende. Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, for den er god og den gik i hjertet på mig og der var en del steder, hvor tårerne trillede ned af mine kinder. - bogen er virkelig en anbefaling værd. ❤️❤️❤️❤️❤️❤️