Ledelse og medarbejdere
- samarbejdets psykologi
0.0
( 0 )
Dansk
Ledelse og medarbejdere - samarbejdets psykologi giver læseren en indføring i organisationers uoverskuelige liv.
På den ene side er glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater...
Forlagsbeskrivelse af Ledelse og medarbejdere af Jacob Alsted
Ledelse og medarbejdere - samarbejdets psykologi giver læseren en indføring i organisationers uoverskuelige liv.
På den ene side er glæden ved at skabe og samarbejde, stoltheden over gode resultater og udfordringen ved at nå nye mål helt afgørende drivkræfter, når mennesker arbejder. Men på den anden side er fænomener som magt og afmagt, konkurrence, ubehag, tvivl og såret selvrespekt lige så almindelige, når mennesker skal samordne aktiviteter og indordne sig under hinanden.
Forholdet mellem leder og medarbejdere er således et kompliceret forhold, der skal balancere mellem en række hensyn.
Med udgangspunkt i psykodynamiske og systemiske perspektiver behandler forfatterne relationerne mellem ledelse og medarbejdere samt præsenterer begreber og metoder til at forstå og arbejde med dette forhold.
Bogens første del fokuserer på det enkelte menneske og præsenterer forskellige opfattelser af individuel motivation og psykologi. Anden del omhandler fællesskabet - gruppen - og diskuterer de vigtigste teorier om, hvordan grupper dannes og vedligeholdes. I tredje del diskuteres udvalgte syn på, hvad ledelse er, og hvorfor ledelse er så vigtig. Fjerde del ser nærmere på den enkelte leder.
Forfatterne diskuterer desuden teorier om betydningen af lederens personlighed, og hvorvidt det at være leder kræver bestemte personlighedstræk?
Uddrag
Detaljer
Forlag
Samfundslitteratur
ISBN
9788759331408
Sprog
Dansk
Originaltitel
Ledelse og medarbejdere
Udgivelsesdato
07-01-2018
Format
E-bog
Filtype
PDF
DRM beskyttelse
AdobeDRM
Datamængde
7929 KB
Varenr.
2786089
EAN nr.
9788759331408
Varegruppe
Lydbøger