Bog & idé

Ægte elverkvinder har grimme huller i ryggen

3.0
Dansk
De kom alle for at høre kålormens historier. Hans smukke askebrune hår er stramt sat op i en hestehale, som får ham til at se ældre og mere alvorlig ud, end han egentlig er. Når han tager det ned, fal...

Hæftet

149,95 DKK
På lager i 0 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Ægte elverkvinder har grimme huller i ryggen af Emma Elver Wolff

De kom alle for at høre kålormens historier. Hans smukke askebrune hår er stramt sat op i en hestehale, som får ham til at se ældre og mere alvorlig ud, end han egentlig er. Når han tager det ned, falder det som et skinnende hav af små træstammer og snoede grene. Det giver liv til ham og hans historier, imens han tager fortællerkappen på, som er mørkeblå med sølvfarvede stjerner ... Emma Elver Wolff tager læseren med på en gribende og tankevækkende rejse ind i en ung kvindes tankestrøm. Noveller fyldt med refleksion, fortvivlelse, angst og en fortælleglæde, som lyser op, når mørket trænger sig allermest på. Om forfatteren Emma Elver Wolff Jespersen (f. 1992) er kunstner, performer, pisse arbejdsløs, skør, sigøjnernomade og forfatter til denne novellesamling.  Efter kronikker i Weekendavisen og Information, samt et virke som klummeskribent for Politiken, begyndte hun at skrive novellesamlingen ”Ægte Elverkvinder Har Grimme Huller i Ryggen”. Bogen er et tragikomisk, selvironisk, ærligt og kærligt sammensurium af noveller fra det virkelige og vilde liv, godt krydret med hvide løgne og ægte hændelser, for så smager det hele bare lidt bedre.

Detaljer

Forlag
Forlaget Forfatterskabet.dk
Udgave
1
ISBN
9788793927490
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
158
Udgivelsesdato
19-05-2020
Format
Hæftet
Varenr.
2786192
EAN nr.
9788793927490
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
14
Bredde (mm)
144
Længde (mm)
221
Vægt (g)
268

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

  • Skønlitteratur og relaterede emnerReligiøs og spirituel skønlitteratur
  • Filosofi og religionFilosofi
  • Biografier, litteratur og litteraturstudierBiografier, sande fortællinger og ikkefiktiv prosaBiografier: generelleSelvbiografier: generelle
  • Anmeldelser Ægte elverkvinder har grimme huller i ryggen

    Brugernes anmeldelser
    Vurderet 3 ud af 5 baseret på 1 vurdering
    Fenja Søndergaard Terp

    Emma Elver Wolffs første novellesamling er små historier, der alle repræsenterer billeder fra hendes liv. Det gennemgående tema er psykisk sygdom i forskellige aspekter. Hun kommer omkring anoreksi og indlæggelser, problemer med at finde sig til rette i verden og at forstå relationer til andre mennesker, ikke mindst kærester. Det er et voldsomt ridt gennem livet, men der er små lyspunkter og den sidste novelle i bogen tilbyder varme og en lys fremtid, som hun måske tør gribe. Der er ingen tvivl om, at Emma Elver Wolff er intellektuel og akademisk. Det skinner igennem i hendes tekster. Men det bliver også lidt for akademisk, med alt for mange ord. Og de fleste noveller stritter i så mange retninger, at det er svært at vide, hvad hun egentlig vil med teksten. Det er ærgerligt, for hun skriver godt og får følelser og tanker frem med sine ord. Men når teksterne flagrer mere end et egern med ADHD, efter det har drukket fire baljer kaffe og taget ecstasy, så er det svært at følge med. Emme vil rigtigt meget, også alt for meget. Jeg ville ønske, at der havde været en håndfast redaktør inde over, der havde hjulpet hende med at stramme op og skære ind. For Emmas tekster er vedkommende. Men er det nødvendigt at nå omkring 16 forskellige emner i en tekst på syv sider? Bogen er en god legeplads og jeg håber Emma bliver ved med at skrive, for hun har ordet i sin magt.