Bog & idé

Fra blokken

3.5
Dansk
En hårdkogt historie om tre barndomsvenner, der er endt hver sit sted: Danny er lige kommet ud efter seks år i fængsel, Christian arbejder i politiet, og Malik … Ingen har set ham i 14 dage.

Indbundet

299,95 DKK
På lager i 44 butikker.

Forlagsbeskrivelse af Fra blokken af Jonas T. Bengtsson

Danny er kriminel. En kortklippet idiot med grimme hjemmelavede tatoveringer. Han taler bedst med sine næver. Han sidder inde på sjette år efter en voldsdom, da han uventet bliver prøveløsladt. Det første, Danny vil, da han er kommet ud, er at se sin barndomsven Malik – det nærmeste han kommer familie. Men ingen har set Malik i 14 dage, og selvom Maliks far ikke er bekymret, så ved Danny, at det ikke ligner ham bare at forsvinde. Den eneste, Danny kan gå til, er deres fælles ven Christian. De er alle tre vokset op i den hårdeste blok i Københavns Nordvestkvarter. Men mens Danny kun er blevet mere kriminel, er Christian blevet politimand og villaejer med børn og kone i Kastrup. Christians arbejde som betjent gør det svært for ham rigtig at hjælpe. Han er bundet af regler og love. Dem har Danny nu aldrig set som en begrænsning, så han starter sin egen efterforskning. Fra blokken er en gribende historie om tre unge mænd, der har samme afsæt i livet, men er gået hver deres vej. Med sit knivskarpe sprog og sin særegne stil skildrer Jonas T. Bengtsson på troværdig og uforskønnet vis samfundets udsatte og giver et indblik i en verden, der ligger lige under overfladen af det, de fleste kender. Jonas T. Bengtsson er født i 1976 og er dansk forfatter. Han udgav sin første roman Aminas breve i 2005, og høstede flere flotte debutantpriser for bogen. Aminas breve er efterfølgende blevet filmatiseret med Esben Smed i hovedrollen. Jonas T. Bengtsson er også forfatter til bøgerne Submarino, Et eventyr og Sus. Også Submarino er blevet filmatiseret. Et centralt omdrejningspunkt i Jonas T. Bengtssons romaner er Københavns lidt barske Nordvestkvarter. Flere af hovedpersonerne har rod i Nordvestkvarteret og handlingen udspringer fra de problemer og udfordringer karaktererne sloges med. Jonas T. Bengtsson har lagt et stort arbejde i at opbygge troværdige og realistiske karakterer, og har i den forbindelse talt med personer fra psykiatrien, kriminelle og narkomaner, som har bidraget med værdifuld info, som forfatteren har kunne bruge til at opbygge sine karakterer. Jonas T. Bengtsson er ikke bange for at skrive romaner om sårbare og hårde emner. Hans debutroman Aminas breve handler om den psykisk syge Janus, Submarino handler om kappede familiebånd og afhængighed, og den nye roman, Fra blokken, tager fat i det kriminelle miljø og hvordan 3 drenges liv kan dreje sig i vidt forskellig retning.

Detaljer

Forlag
Politikens Forlag
Udgave
1
ISBN
9788740054811
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
304
Udgivelsesdato
15-10-2020
Format
Indbundet
Varenr.
2795103
EAN nr.
9788740054811
Varegruppe
Skønlitteratur
Højde/Dybde (mm)
32
Bredde (mm)
160
Længde (mm)
230
Vægt (g)
509

Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger

Anmeldelser Fra blokken

Brugernes anmeldelser
Vurderet 0 ud af 5 baseret på 0 vurderinger
Mediernes anmeldelser
Vurderet 3.5 ud af 5 baseret på 21 vurderinger
"En medrivende og rå Nordvest-tragedie"
Børsen
"Der er smæk for skillingen og fremdrift i plottet"
Jyllands-Posten
"Bengtsson holder stilen til sidste punktum"
"Man keder sig ikke"
67/100Information
"Bengtsson skriver godt og rytmisk, kontant og filmisk"
"Fra blokken af Jonas T. Bengtsson"
Bogrummet.dk
"Næsten umulig at lægge fra sig"
"Hårdtslående og potent roman ... med udsøgt sprogligt overskud"
"Spænding og socialrealisme ... en helt oplagt bog at kaste sig over"
Femina
"Romanen har ikke noget højere mål end at underholde"
"Medrivende og fascinerende"
Cats, books and coffee
"Velskrevet ... fængslende"
"n spændende og uforudsigelig page-turner"
A bookful of
"En spændende og voldsom fortælling"
83/100Bogtanker
"Fra blokken af Jonas T. Bengtsson"
"Fra blokken af Jonas T. Bengtsson"
"Stærk litteratur"
67/100Bogblogger.dk
"Skruet godt sammen"
Højspænding
"En uhyre spændende roman"
"En rigtig fin roman"
Titlen
"En ægte roman fra stenbroen"
Se detaljer her