Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist
0.0
( 0 )
Dansk
Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digi...
På lager i 1 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist af Jens Kjellerup Hansen
Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er en ny og tværfaglig fremstilling, hvis formål er at sikre, at de juridiske professioner både fagligt og kommunikativt kan bidrage til, at offentlige digitaliseringsprocesser munder ud i en kombination af digitale og analoge arbejdsgange, der understøtter overholdelse af lovgivningen samt fremmer god forvaltningsskik. Bogens fokus er de samlede retlige krav til tilrettelæggelse af myndighedsudøvelse, men store dele af gennemgangene kan også have betydning for f.eks. brug af velfærdsteknologier.
Perspektivet i Fra forvaltningsjurist til udviklingsjurist er på en gang nyskabende og traditionel, idet forfatterne med deres udviklings- og kommunikationsperspektiv på sæt og vis vender tilbage til forvaltningsjuristernes fortid, hvor store teoretikere som Bent Christensen ”vendte tingene på hovedet” og anvendte et såkaldt første instansperspektiv frem for et prøvelsesperspektiv. Det skyldes, at bogens hovedinteresse er, hvordan udvikling og drift proaktivt tilrettelægges på en sådan måde, at myndighederne bedst muligt kan udføre deres centrale samfundsmæssige opgave med at realisere lovgivningen.
Hanne Marie Motzfeldt har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret, har undervist i og arbejdet med almindelige forvaltningsretlige problemstillinger det meste af hendes arbejdsliv, f.eks. for Folketingets Ombudsmand. Hanne Marie har skrevet mere end 80 artikler, bøger og formidlingsindlæg om den digitale forvaltning og er bl.a. forfatter til Digital forvaltning udgivet på Djøf Forlag i 2019.
Jøren Ullits har en ph.d.-grad i databeskyttelsesret og medieret. Han er bl.a. ansvarlig for at videreudvikle forvaltningsret på jurauddannelsen på Syddansk Universitet og for at sikre at de studerendes kompetencer afspejler aftagerne på kandidaternes efterspørgsel. Jøren har tidligere udgivet artikler og bøger om blockchain, forskeres brug af personoplysninger og databeskyttelsesretlige spørgsmål.
Jens Kjellerup har med en baggrund som cand. scient. comm. og programmør været en kendt skikkelse i digitaliseringskredse i mange år og modtog Digitaliseringsprisen på vegne af foreningen OS2 i 2019. Jens leder et kommunalt digitaliseringssekretariat og har der inden for de senere år ansat egne, specialiserede juridiske kompetencer frem for udelukkende at trække på kommunens forvaltningsjurister.
Detaljer
Forlag
Djøf Forlag
Udgave
1
ISBN
9788757446920
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
209
Udgivelsesdato
01-08-2020
Format
Hæftet
Varenr.
2834756
EAN nr.
9788757446920
Varegruppe
Erhverv div.
Højde/Dybde (mm)
15
Bredde (mm)
158
Længde (mm)
230
Vægt (g)
500