Farvel arbejde - goddag frihed
En hånd- og inspirationsbog for vordende efterlønnere og pensionister
0.0
( 0 )
Dansk
Når du siger farvel til jobbet for at gå på efterløn, eller når du bliver pensioneret, får du foræret en uvurderlig gave, nemlig 1672 timer, som du kan bruge til det, du har allermest lyst til. Proble...
På lager i 69 butikker.
Forlagsbeskrivelse af Farvel arbejde - goddag frihed af Peter Faber
Når du siger farvel til jobbet for at gå på efterløn, eller når du bliver pensioneret, får du foræret en uvurderlig gave, nemlig 1672 timer, som du kan bruge til det, du har allermest lyst til. Problemet er måske, at du ikke aner, hvad du skal stille op med den megen fritid og frihed.
Du er ikke i tvivl, når du har læst denne bog. Den er sprængfyldt med gode ideer til, hvordan du kan designe dit nye liv efter arbejdslivet. Bogen er skrevet med et glimt i øjet og uden løftede pegefingre, og du må stjæle al den inspiration, du har lyst til. Forfatteren udsteder garanti for, at du bliver udfordret, og at dit arbejdsfrie liv bliver meget sjovere, hvis du bruger bogens værktøjer. Og så vil dine omgivelser elske den nye version af dig.
Bogen er den ideelle afskedsgave til kollegaen, din ægtefælle eller – allerbedst – dig selv.
Uddrag af bogen:
Den første dag efter du er gået på pension, går du ud i haven og graver et dybt, dybt hul. Hidkald familie, venner, bekendte og forhåndenværende naboer og delagtiggør dem i, at du har besluttet at begrave ”plejer”. Inden du lægger nedenstående manifest i en skotøjsæske, oplæser du det med klar og stålsat røst:
”Jeg, pensionist Else Hansen, proklamerer hermed, at jeg i dag tager hul på mit nye liv. Jeg vil tilstræbe at gøre det så spændende som muligt, og jeg lover mig selv, at jeg vil være nysgerrig og opsøgende. Statistisk set har jeg en lille tredjedel tilbage af mit liv, og nu kan jeg – i modsætning til tidligere – gøre, lige hvad jeg har lyst til. Og det har jeg lyst til. I er inviteret med i dag for at tage afsked med “Else Plejer”, og skulle I fremover fange mig i at synke hen i melankoli og inaktivitet, beder jeg jer her og nu love mig, at I fastholder mig på det løfte, jeg hermed afgiver om, at jeg vil gøre mit yderste for at skabe mig selv et sjovt, spændende, udfordrende og indholdsrigt liv.”
Om forfatteren:
Peter Faber, årgang 1948, er uddannet journalist og har i over 40 år beskæftiget sig med alle genrer inden for journalistikken. Han er født i København, men har haft sit arbejdsliv på Sydfyn. I 2010 gik han på efterløn, og her opstod ideen til at skrive en guide til et bedre liv som efterlønner og pensionist.
Detaljer
Forlag
mellemgaard
Udgave
1
ISBN
9788793126664
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
79
Udgivelsesdato
24-02-2014
Format
Hæftet
Varenr.
2095938
EAN nr.
9788793126664
Varegruppe
Samfund div.
Højde/Dybde (mm)
10
Bredde (mm)
146
Længde (mm)
210
Vægt (g)
164