Det utilgivelige
Forlagsbeskrivelse af Det utilgivelige af Trine Lykke Loughran
Detaljer
Bogens kategorier Klik på en kategori for at se lignende bøger
Anmeldelser Det utilgivelige
Brugernes anmeldelser
”Det utilgivelige” er en spændingsroman skrevet af en debutant. Indholdet i bogen er noget nær det værste man kan forestille sig. Det mest forfærdelige et forældrepar kan blive udsat for og de efterfølgende konsekvenser, det har for et forældrepar. Kaya og Franks forhold har svært ved at komme hel igennem denne ufattelige sorg, ikke at vide hvad der er sket med deres barn. ”Det utilgivelige” er skrevet i et fint og flydende sprog. Det er bestemt en rigtig god, velskrevet og dyb debut. ”Det utilgivelige” får bestemt mine anbefalinger med på vejen, hvis du er til en anderledes psykologisk spændingsroman med dybde, gru og menneskets mørkeste sider og de konsekvenser det kan føre med sig. Vurdering: 4/6 Roser. Krimiormen.dk
Bogen behandler et virkelig ubehageligt emne og en genre som jeg ellers ikke læser meget af (spændingsroman / krimi) men jeg blev fanget af fortællingen og sproget og det forfærdelige forløb, som bogens hovedpersoner gennemgår. Den får 4 hjerter for den er velskrevet og uhyggelig og ramte mig, selv om den falder uden for mine fortrukne genrer :-)
Det Utilgivelige gjorde stort indtryk på mig, den var medrivende, umulig at lægge fra sig. Grænserne mellem Kayas virkelighed og drøm, eller måske vrangforestillinger, glider ind og ud mellem hinanden, og selv uger efter jeg blev færdig med at læse kan jeg tænke videre over hvordan det hele i virkeligheden hang sammen. Jeg oplever ikke bogen som så uhyggelig som andre læsere beskriver, men nærmere tragisk, en knugende tiltagende fornemmelse af at noget er gået helt galt, og at de løse ender peger mere og mere i én tragisk retning. Slutningen oplevede jeg som en forløsning, men jeg har venner der oplevede den som uhyggelig, mareridtsagtig. Uanset hvordan historien opleves undervejs, og i alle de mulige tolkninger som jeg har haft efterfølgende, så er det en voldsom bog. Jeg er begejstret for at blive revet så meget med, komme så meget ind under huden på et menneske og en tilstand som var så fjern for mig. Pludselig er den helt tæt på, og jeg følte en stor empati med Kaya, stor forståelse for det hun gennemgår. Jeg er blevet klogere af at læse om hende, og meget berørt. Og samtidig har jeg sjældent følt mig så godt underholdt, bogen er meget velskrevet, spændingen bygger sig perfekt op, sproget er intimt og lokker læseren længere og længere ind i Kayas virkelighed, hvor hele fortællingen udspiller sig som et puslespil af hendes oplevelser og tanker, først til sidst danner brikkerne et samlet billede. En meget stor anbefaling til alle læsere der er åbne for en anderledes og spændende læseoplevelse.