Christiania - en fristad kom for at blive
0.0
( 0 )
Dansk
CHRISTIANIA – EN FRISTAD KOM FOR AT BLIVE er historien om et vildt årti, og hvordan det kunne lade sig gøre, at landets mest berømte og berygtede boligområde opstod nærmest fra den ene dag til den anden.
Forlagsbeskrivelse af Christiania - en fristad kom for at blive af Christoffer Stig Christensen
En septemberdag i 1970 stormede børn, unge og voksne fra slummen på Christianshavn pludselig plankeværket til Bådsmandsstræde Kaserne med muskelkraft og molotovcocktails. Deres angreb var begyndelsen på en række store og små begivenheder, der på utrolig vis førte til udråbelsen af et alternativt samfund samme sted et år senere. Christiania - en fristad kom for at blive er den spændende og hidtil mest sammenhængende historie om tilblivelsen af det usædvanligste boligområde i Danmark, som også er berømt og berygtet i resten af verden. Det er ligeledes en fortælling om de vilde og omvæltende halvfjerdsere, som Christiania voksede ud af på godt og ondt , og om et første årti, hvor fristaden kæmpede for at overleve politisk pres og intern splittelse, så den stadig eksisterer halvtreds år senere. I bogen optræder en række nye kilder, og de omfattende illustrationer rummer mange unikke billeder. Christiania - en fristad kom for at blive er en skabelsesberetning om kreative kræfter og kaos, om kærlighed og konflikter, om magt og misbrug, om drømme og desillusion. Det er historien om et sted, der ikke kunne slås ihjel.
Detaljer
Forlag
Lindhardt og Ringhof
Udgave
1
ISBN
9788711991305
Sprog
Dansk
Originalsprog
dan
Sider
400
Udgivelsesdato
24-08-2025
Format
Indbundet
Varenr.
2939196
EAN nr.
9788711991305
Varegruppe
Historie/mytologi